Nå da! Jeg har lige opdaget at det vist er lang tid siden jeg har vist lidt af mit håndværk frem – det kan vi ikke have 🙂
Bedstefar går stadig og søger efter Bedstemor, heldigvis kan han ikke høre hende brokke sig nede i posen.
Jeg har nemlig lige en bomuldsperiode og så må hun bare vente 😉
Uglen Ulrik sidder og venter på at Lillebror kommer til verden så han kan putte lidt med ham. Han har ventet så længe at en lille hånd-ugle har hængt sig fra hans næb – nu må vi håbe ventetiden snart er slut.
De har fået selskab af en lille kanin, der sidder fast i en cupcake. Opskriften er fra Little Yarn Friends, en af de få jeg ikke har oversat derfra. Jeg har en ide om at jeg vil bruge den opskrift til at vise hvordan man kan hækle efter en engelsk opskrift 🙂
Så er der også lige røget 3 vandmænd af krogen. Børnehaveklassen på Sct. Ibs Skole manglede en vandmand til at repræsentere bogstavet V og de får de så nu 🙂
Der er gang i Blomster cardiganen – jeg er midtvejs i muslingemønstret og den er altså bare sød!
Her ligger også 2 drageæg og 2 små drager er ved at blive født – et sjovt projekt som jeg glæder mig til at vise jer.
2 kommentarer
Dejlige hæklerier du har haft gang i og har gang i. Spændende med dragerne, det vil jeg glæde mig til at høre mere om.
Hej Aslaug
Tak skal du have, jeg har en hjemme-dag i morgen så jeg håber på at blive færdig med dragerne der 🙂