Tulle Momsemor og interval træning

Skriv en kommentar
Del med verden:
Interval træning

Interval træning

Ha! Der troede du lige at jeg var begyndt at træne! Absolut ikke! Eller troede du lige at det her er en overspringshandling! Absolut ikke!

Jeg er begyndt at arbejde ud fra nye ideer som jeg har fundet på nettet og nu må I ikke grine..

Jeg er ved at lære at rydde op og gøre rent. Nej, her er ikke rodet eller beskidt 🙂

Jeg har altid gjort hele hytten grundigt rent når det trængte, men det kan jeg altså bare ikke holde til mere. Derfor begyndte jeg at kigge på emner om oprydning, rengøring, organisering og den slags – der er faktisk mange gode råd derude.

Nu har jeg ex. fået en fast morgen rutine (nogen gange kun hver anden morgen) hvor jeg lige hurtigt pudser spejle på badeværelse og toilet, smider WC rens i toilet, tørrer vask og toilet af med en engangs-ajax-ting og, nu kommer det fede jeg har lært – giver vandhane en tur med pudsekluden jeg brugte til spejle – de bliver bare så flotte.

Hele den operation tager omkring 5 minutter og mit badeværelse og toilet fremstår som duftende rene resten af dagen – det betyder noget for mig og min ro 🙂 Selvfølgelig er det ikke nok, men når jeg så skal gøre dem rene, så er det ikke inklusive spejle, vask og toilet og så er der skåret meget ned.

Rydder op omkring mig og finder måder at fjerne alt det, der ikke behøver være der og som vanskeliggør rengøring. Tager lidt her og der.

Nu har jeg så tænkt mig frem til at der skal laves flere tiltag, for der er altid lidt der skal laves og samtidig ting jeg gerne vil bruge tid på uden at være for træt.

Deraf Tulle Momsemors interval træning – jeg syntes helt bestemt det er genialt!

Laver min TODO liste med prioriteringer, det er ikke altid jeg har aldrig kræfter til det hele.

Der er de ting, der skal gøres, som vasketøj eller opvaskemaskine. Hvornår?

Morgenrutine der ikke må tage overhånd. Hvor lang tid (sætter stop ur) 🙂

Kreative projekter jeg gerne vil have færdige men som er svære at komme videre med. Hvilken en i dag, hvornår og hvor lang tid må jeg bruge? Sætter stopur.

Hele vejen små mål – mon så ikke det hele bliver meget lettere, hvis man altså kan holde sig fra overspringshandlingerne 🙂

Lørdag holdes der fødselsdag for Rose her, da vi har plads. Normalt ville jeg stresse helt vildt og rende rundt og gøre rent – det gør jeg ikke denne gang, for så kan jeg ikke nyde dagen. Jeg ved også godt at familien er ligeglad – den dag glæder jeg mig til.

Kan I have en god dag, nu vil jeg sige farvel til overspringshandlinger, tage lidt oversættelse og derefter hækle videre på projekt poncho.

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/tulle-momsemor-og-interval-traening/

6 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • Kitty on 15. oktober 2013 at 12:14
    • Svar

    Rigtig god måde at økonomisere med kræfterne på. Gør noget lignende selv men har dertil en stak sedler med opgaver på og alt efter kræfter og energi (er kronisk syg) plukker jeg de opgaver der dels trænger mest og dels er kræfter til. Jeg gør aldrig rent, for det er for stor en mundfuld på én gang, men jeg prøver at holde rent i stedet. Det er meget nemmere 😀 og når det ligger på rygraden er der aldrig rodet og beskidt, for det giver sådan en uro i hovedet. På den måde er det også lettere at hive x antal timer ud og bruge på det sjove; nørkle med noget kreativt. Rigtig god dag og tak for en dejlig og inspirerende blog 🙂

    1. Hej Kitty
      Tror også det er det at “holde rent” jeg går efter og det er dejligt når det fungerer.
      Det med dine sedler er en super ide, den tror jeg at jeg tager til mig 🙂
      – og ja, rodet hjem giver rodet hoved, sådan har jeg det absolut også 😉
      Velbekomme og have en dejlig dag!

  1. Super tiltag. Jeg kom sådan til at tænke på et af de emner jeg underviser i på kurset. Der handler rigtig meget om lige præcis det her. Balancen mellem arbejde og hvile. At få gjort de ting man ikke kan komme udenom, uden at bruge alle ens kræfter. Du er så sej synes jeg 🙂

    1. Hej Tanja
      Tak skal du have 🙂
      Ja, det er også en vigtig ting, for man kan ikke altid forventer at blive hjulpet og det er også en sejr at være selvhjulpet.
      Syntes også det giver mig mere energi i hverdagen, at jeg ikke “koger ud” 😉

    • Lone Fredensborg on 10. oktober 2013 at 10:39
    • Svar

    Hvor er det dog sejt du gør det på den måde 🙂

    1. Hej Lone
      Jeg ved ikke om det er sejt, men det virker absolut 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.