Træt af piller..

Skriv en kommentar
Del med verden:

Jeg har været ved læge igen, onsdag morgen. Jeg føler mig lidt dum, når jeg sidder der for jeg ved at hun ikke kan gøre noget for mig. Jeg begynder med de sædvanlige undskyldninger om at jeg spilder hendes tid, men at jeg hele tiden får at vide at “nu skal jeg altså gå til læge” for “nu går det altså ikke mere”. Følger op med problemerne med omgivelserne “Nej, hvor træls, men hvad fejler du?”, problemerne ved at fejle noget man ikke kan se, forsvare at jeg rent faktisk er syg, egentlig for syg til at gå på arbejde, men man kan ikke se det og jeg har ikke en diagnose jeg kan smide rundt med.

Vi snakker om fibromyalgi  og reumatologen, der undersøgte mig. Vi finder ud af at han egentlig ikke skrev (og han skrev meget) om jeg var blevet undersøgt for netop det. Det behøver han nødvendigvis ikke gøre, for det er ikke alle der tror på den sygdom.

Nå, men man skal jo prøve noget, ikke. Pt. er jeg på Activelle, hormonpiller på grund af tidlig overgangsalder “det kan være det er derfor, lad os prøve” og Ibuprofen gigt tabletter. De virker ikke godt nok, men jeg prøver. Nyeste tiltag bliver så Klorzoxazon. De er muskelafslappende og man skal være forsigtig ved kørsel.. også en fornyet recept på Ibuprofen “400mg 3 gange om dagen. Engang gav man 600mg men det har vist sig at være farligt..” nå, men jeg fik, i år, 600mg fra samme læge.. mon hun mon er lidt glemsom?

Jeg hader piller, jeg hader at tage piller. Jeg hader at have ondt, men det skal jeg nok lære at leve med. Hvad jeg ikke kan leve med er, ikke at have en diagnose. Livet ville være så meget lettere hvis jeg kunne fortælle omverden hvad jeg fejler og forklare at det er derfor jeg nogen gange ikke kan være med i livet.

Jeg bliver syg af mit arbejde, men før jeg har en diagnose kan jeg ikke sige fra. Hvor finder man sådan en henne?

Et alternativ, som jeg kigger på, er Privathospitalet Hamlet. Det koster dog 2.800kr for en konsultation, men jeg mener det er det hele værd, hvis de kan sætte navn på.

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/traet-af-piller/

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.