Tik – tak – tiden går…

Skriv en kommentar
Del med verden:
Blomster fra svigerinde Lene

Blomster fra svigerinde Lene

Nårh! Er det ikke bare dejligt at få blomster når man ikke forventer det?

Min kære svigerinde, Lene (familien bor i samme opgang som os) fik et par nøgler sort bomuldsgarn i går da hun manglede og ikke havde kunnet finde det rigtige garn til et par grydelapper hun er ved at hækle. Hun er med i vores tirsdags hækleklub og er faktisk blevet rigtig dygtig 🙂

I dag kom hun op med en buket blomster – skønt!

Det er dog det forkerte tidspunkt at tage billedet på, for sådan en blitz ødelagde det lidt – øvsa!

Storebror kiggede også lige op. Han skulle til fodbold med Simon (nevø) i dag og Cecilie (niece) skulle et smut ned i byen med 2 veninder. Hun er 12 og ved at være e rigtig teen 😉

[important]Tak fordi jeg har så dejlig en familie![/important]

Nå, men det er vist lykkes mig, i samråd med Fotografen, at knække koden på den sengerand, jeg skal sy til Rose og Lillebror. Derfor fik jeg målt op og klippet mønster klar. Jeg er dog kommet i tvivl om det stof der er købt til Roses, så jeg skal lige have det med hjem til Janne så vi kan se om det passer ind i værelset før jeg begynder at klippe.

Kjole til Rose

Kjole til Rose

I gang med stoffer gik jeg videre til Roses prinsessekjole.

Her har jeg nået at tegne mønstret op på papir og klippe skørtedelen ud af hovedstoffet. Der skal også syes for i bærestykket og der kommer også et underskørt i.

Her nåede jeg så der til hvor jeg ikke kunne holde ud at være på benene mere, men jeg kan simpelthen ikke acceptere at det skal være sådan, det er sgu da svagt!

Fotografen sagde jeg skulle gå ind og slappe af og til sidst gik jeg med til at vi kørte en lille tur, fik handlet, for at slutte af med en lille morfar på sofaen 🙂

Jeg skal lære at være glad for det jeg når at lave, der er jo ikke nogen der siger at det hele skal være færdig samme dag?

[important]Man behøver ikke ride den dag man sadler ;)[/important]

– og så var jeg også den heldige modtager en lille pakke fra Randi i dag – jubiii!!

Maskemarkører fra Randi

Maskemarkører fra Randi

Jeg er vild med smukke ting og de her maskemarkører behøver jeg slet ikke bruge, jeg ville så men være ganske glad ved at de bare lå på bordet og så smukke ud 😉

Men brugt skal de nok blive. Der er 2 x 4 stk. til hækling, 3 x 3 stk. med lille karabin der kan bruges til både hækling og strik samt 4 stk. til strik.

Planen er jo nok også at min Mor skal have et par stykker i den kreataske jeg skal sy, men jeg ved at Randi nok skal holde produktionen igang 😉

Bliver hun nu ved? Spørger I nok jer selv. Ja, endelig har jeg taget mig sammen til at tage lidt billeder i dag – så skal de sørme også på bloggen!

Tulle elsker te

Tulle elsker te

Den opmærksomme læser vil vide at når vi tit handler i Tyskland , så køber jeg en masse forskellig tebreve med hjem. Der er selvfølgelig noget man syntes mere om end andet og derfor har jeg blandet dem i en kasse – det virker ikke. Det er alligevel lykkes mig at tage dem jeg bedst kan lide hvilket betyder.. ja, der ender med kun at være de mindre gode tilbage..

Nu går øvelsen ud på at jeg fremover skal lukke øjnene når jeg vælger 🙂

[warning]- at der er tebreve jeg syntes mindre om, er fordi jeg køber en masse forskelligt bare for at prøve.[/warning]

-hvorfor, spørger I nok også, kan det være at jeg er begyndt at tage flere billeder?

Samsung Galaxy S3

Samsung Galaxy S3

Her er grunden 🙂

Fotografen gav mig en ny mobil i julegave, en Samsung Galaxy S3. Jeg har ikke noget specielt forhold til mobiltelefoner. I vores hjem er vi dog anti-Apple, så ingen iPhone her 🙂

Det, som var mit ønske til en ny mobil, det der skulle være grunden hvis jeg skulle have en ny, det var kameraet og her er jeg absolut meget tilfreds – super tilfreds!

– der ud over har jeg lavet en opsætning så at billederne, med det samme, ryger i min Dropbox og på den måde er tilgængelige hvor som helst fra, mere præcist på min bærbar, hvor jeg kan smide dem på bloggen 😉

Eneste problem er, at den er lidt større end jeg er vant til, det betyder at jeg er god til at tabe den.. ingen problem, nu tilføjer jeg bare lige et hæklet mobilcover til min Projektliste 😉

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/tik-tak-tiden-gar/

8 kommentarer

1 ping

Spring til kommentar-formularen

  1. Tillykke med den nye mobilos, som kan så meget.
    Skønne blomster du har fået. Er sikker på du fortjener dem.
    Tebrevene… Skal du folde af dem, når de er tømt ?

    Tusind tak for dine kommentarer hos mig. Det luner bare helt vildt.
    Smil fra Tove

    1. Hej Tove
      Tak skal du have.
      Jeg skal ikke selv folde dem. De bliver samlet til min stedmor, der kender en der folder.
      Folder du selv? Jeg drikker så meget af det at jeg sagtens kan gemme til 2 🙂

    • ann on 5. januar 2013 at 19:49
    • Svar

    Sikke en sød svigerinde du har 😀 Flotte roser….heldige asen (roser og samsung galaxy s3) Nu kan du blogge fra Stof & Stil 😉

    1. Ja, hun er nu sød, det er deres børn også. Datteren havde engang holdt foredrag i skolen hvor de skulle fortælle om en de så op til, det var mig. Jeg var helt rørt.
      Ja, nu kan jeg smide stoffer på bloggen før de er betalt!

  2. Dejligt med lidt uventede blomster :O) Fine billeder du har taget med din nyerhvervelse. Spændende at se de kommende billeder også.
    Jeg er glad for, at du har modtaget mit brev. Du har snart tømt lageret, så produktionen må lidt igang igen hi hi :O)

    God weekend.
    Kh Randi ♥

    1. Ha ha, ja brevet kom i dag og faktisk var der et sæt mere jeg ikke fik med på billedet, så jeg tror der er nok til min mor 🙂
      Regner med at tage hækle markørerne med i min næste GiveAway så vinderen selv kan vælge fra din shop, så kom du bare i gang 😉

  3. Tillykke med din nye mobil/camera og god fornøjelse med hækle projektet cover dertil 🙂
    Selvfølgelig må du bruge mine billeder 🙂
    Knus Gitte

    1. Tak skal du have Gitte og tak fordi jeg må bruge billederne, der ryger link op i aften eller i morgen 🙂

  1. […] Tik – tak – tiden går… […]

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.