Tanker om alkohol

Skriv en kommentar
Del med verden:

Alkohol

To drink or not to drink..

Flemming og jeg drikker ikke alkohol og har ikke gjort det i lidt over 3 år. Vi er ikke alkoholikere, ej heller af religiøs overbevisning, der gør alkohol forbudt – vi har bare ikke lyst til at drikke alkohol. Vi har ikke sagt for altid, men ser heller ikke nogen grund til at begynde igen.

I forbindelse med at en af vore bekendte røg på antabus, kom vi til at snakke om hvor meget alkohol egentlig fylder i vores liv.

Hvis du er inviteret til morgenmad, bliver der serveret en lille en, det bliver der også til en kop kaffe. Alle måltider (der inviteres til) inkluderer enten øl eller vin. Vi hygger os med et glas vin, en cognac eller whisky. Prøv at ligge mærke til hvordan sprut er blevet populær, supermarkederne har flaskerne helt fremme og mange af dem. Sådan var det ikke engang. Vi drak øl da jeg var ung og en sjælden gang sprut, det var nemlig for dyrt 🙂

Jeg er ikke blevet hellig, jeg kan stadigvæk have det sjovt, jeg gider bare ikke drikke for at have det sjovt. Jeg dømmer ikke resten af verden for at drikke, jer om det, men jeg tror der er mange, der har et problem med alkohol uden egentlig at være klar over det.

Jeg er også glad for at mine børn har et afslappet forhold til alkohol. De er henholdsvis 18 og 22 og selv om de selvfølgelig har prøvet at drikke og har været fulde, så er det ikke noget, der fylder meget i deres liv. Jeg tror også at mange andre unge har det som dem. Hvorfor gå glip af det sjove bare fordi man får for meget at drikke? Hvorfor tage en dag ud af kalenderen til tømmermænd?

Specielt én oplevelser tænker jeg meget på. Vi var i sommerhus med familien og havde fejret en fødselsdag med god mad. Der var blevet drukket vin til maden og bagefter kom der sprut på bordet. I løbet af aftenen gik jeg udenfor for at ryge en smøg og mine 2 børn fulgte med. De klagede over at de voksne ikke var til at holde ud at høre på, nu de var blevet en smule fulde og jeg kunne jo kun give dem ret. Jeg sagde “Så er det jo godt at jeres mor ikke drikker” hvorefter min søn gav mig et knus..

Tænk over det? Drikker du fordi det smager godt eller drikker du for virkningens skyld? Hvis du nu kunne få noget, der smagte lige så godt, men ikke havde virkningen, ville du så begynde at drikke det i stedet? Hvordan oplever dine børn (eller andres børn) den påvirkning alkohol har på dig?

Der er mange, der ikke kan forstå at vi ikke gider at drikke alkohol, der er sågar et vennepar, der har valgt os fra. Fremmede tror vi har haft problemer med alkohol og enkelte har endda sagt at de syntes det er stærkt af os at vi kan tage ansvar for vores afhængighed. En klassisk er også “Nå, det er dig, der skal køre hjem”. Hvorfor skal det ses som værende noget asocialt ikke at drikke?

Jeg savner smagsoplevelser, jeg savner ikke alkoholen 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/tanker-om-alkohol/

1 ping

  1. […] Alkohol […]

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.