Tak <3

Skriv en kommentar
Del med verden:

Tak til Legoland, tak til de mennesker, der gør sådan en dag mulig, det har været fantastisk.

I dag har jeg været i Legoland sammen med mine børn, Janne og Nikolai, min svigersøn, hans bror og søster, Jannes veninde med søn og selvfølgelig et af mine børnebørn, Rose. James blev hjemme og blev forkælet af Farmor og Farfar, da han plejer en halsbetændelse (hvilket Janne også gør for 5. gang inden for de sidste par måneder).

Jeg vidste at vi var med fordi Janne arbejder som frivillig for Cyberhus, en online rådgivning for børn og unge. Her fik hun som tak, billetter til, ikke kun sig selv, Lars og ungerne, men også den nærmeste familie – det var flot.

Det viste sig at denne dag, dagen før den officielle åbning, der var det ikke kun de frivillige, men og så de udviklingshæmmede og dårligt stillede familier, der normalt ikke ville have adgang til sådan en oplevelse. Det gjorde en forskel..

Der vrimlede ikke med turister, ingen dyre kameraer, designer solbriller og forkælede børn. Her var der en glæde, der kom direkte fra hjertet og som spredte sig gennem hele parken. De ansatte var utrolig glade, opmærksomme og hjælpsomme.

Jeg sidder og tænker lidt over min formulering ‘ingen forkælede børn’ og ‘glæde direkte fra hjertet’. Selvfølgelig er der også den slags glæde fra alle de andre børn, der besøger Legoland, men her var det overstrømmende.

Da vi havde parken for os selv, var der ingen kø. Det gjorde nok også at børnene var mere rolige. Gavmildheden denne dag, strakte sig ikke kun til den gratis adgang, al mad og drikkevare var halv pris – is inklusive, så der var råd til lidt mere.

Vores lille gruppe? Hvor er det forunderligt dejligt igen at få lov til at opleve den barnlige glæde og nysgerrighed, al den fornøjelse der var overalt man så. Den dejlige alder hvor man ikke skal rende rundt for at nå det hele, men hvor en legeplads også er spændende og selv en håndtørre på toiletterne kan give et smil.

Jeg kan ikke rigtig komme på forlystelserne, men nød at se de andre boltre sig. Onkel Nikolai på sejltur med Rose, der ikke kunne vinke, for “jeg styrer båden”. Janne og Lars i båden efter, kan lige være der, men smiler stort. Jannes veninde Kathrines lille dreng, Simon, der styrter rundt og kigger på Legobyen.

Nikolai, Lars og søster Ida, fik også deres sjov på de større forlystelser, så alle var glade og mætte da vi skulle hjem.

Vejret? Der var koldt, meget, men hvad betyder det når man er sammen, griner og bare har det rigtig godt?

Det har helt sikkert givet en på opleveren, ikke kun for børnene, men også den gamle Mormor. Billeder blev der ikke meget af, jeg kan ikke finde ud af både at tage billeder og være til stede 🙂

Endnu engang en tak til Legoland, vi havde en fantastisk dag og det var der også rigtig, rigtig, rigtig mange børn der havde.

PS. Jeg var da ude at sejle og da vi kom igennem en lang tunnel med diverse opstillinger, frydede jeg mig som et lille barn 😉

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/tak/

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • Nanna on 9. april 2014 at 16:35
    • Svar

    Sikke et skønt indlæg og dejlige billeder 🙂

  1. Det er mange år siden jeg har været i legoland, men dejligt i havde en skøn familietur og jeg kan nemt følge dig i den store glæde det er, at være betragter.

  2. Lyder som en helt igennem dejlig dag og Legoland bliver man nu aldrig for gammel til at nyde 😉

  3. Sikke et rørende indlæg du har skrevet her. Dejligt at vide at der bliver gjort lidt ekstra for dem som har det svært.

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.