
[important]Del 1 af 4 – 1 | 2 | 3 | 4[/important]
Du er nu færdig med den udvendige del og skal nu sy foret. Det foregår på næsten samme måde, så det kan du tage helt roligt 🙂
Først skal du sy lommerne, der er inde i tasken.
Fold de 2 lomme-stykker på den lange led med retsiden ind.
Sy langs den åbne, lange kant [se gule pile]
Vend retten ud på lomme-stykkerne og pres kanten.
Jeg syer altid en lille kant øverst på lommekanten, det ser pænt ud. Da denne taske er en gave til min Mor, har jeg sat et lille label på med mit navn – det ved jeg at hun bliver glad for 🙂
Lig lommerne på forets retside.
Der skal ca. være 21 cm fra forets øverste kant til lommens nederste kant.
Den kant på lommen, hvor den er syet sammen, skal vende nedad.
Du skal bestemme hvor store dine lommer skal være.
Jeg har på det ene stykke én stor lomme i midten og 2 mindre til hver side. På det andet stykke har jeg opdelt lommen i 3 lige store dele.
Sy langs dine opdelinger og sy langs den nederste kant på lommen (så lommerne er lukkede).
Lig de 2 stykker foer sammen, ret mod ret og sy dem sammen på de 3 sider, undtagen toppen [se rød pil].
Du skal huske at se efter at lommerne vender rigtigt, altså at de er åbne mod toppen af tasken [se grøn pil].
Du skal lade ca. 10cm stå åbn i bunden af foret – her skal du vende tasken igennem 🙂 [se gul pil]
Hjørnerne i bunden skal du sy, som du syede dem på den yderste del af tasken, altså bundsøm mod sidesøm, trekant, 16 cm, sy, forstærk og klip 😉
Sådan, nu er den inderste del færdig – huskede du hullet i bunden? Det gjorde jeg faktisk ikke og måtte pille lidt op og sy igen 😉
3 pings
[…] Kreatasken | Sy foer og lommer | Del 3 […]
[…] Kreatasken | Sy foer og lommer | Del 3 […]
[…] Kreatasken | Sy foer og lommer | Del 3 […]