Skal jeg skabe selv?

Nogle gange er der ikke langt fra ide til handling her i huset og andre gange kan jeg gå rundt om et projekt i meget lang tid.

For hvad der føles som meget lang tid siden, skulle min datter Janne og jeg hækle hvert vores etui til hæklenåle. Janne blev færdig med sit, men jeg gjorde ikke.

Projektet viste sig at være for stort, altså selve hæklearbejdet og jeg kunne bare ikke blive tilfreds med resultatet. Det var etuiet fra Lutter Idyl.

Jeg har siden syet en taske til mine hækleprojekter, så jeg kan tage dem med på farten, den er jeg rigtig glad for – lille og lige som den skal være 🙂

Nu har jeg siddet og kigget efter mønstre til en lille pung til mine hæklenåle, altså en der skal syes og det er ikke lykkes mig at finde lige den helt rigtige..

Derfor er jeg nu begyndt at planlægge syningen af egen opfindelse.. eller helt egen bliver det jo ikke. Den vil helt sikkert blive præget af alle de ideer jeg har set rundt omkring.

For en gangs skyld vil jeg ikke bare kaste mig over det, men gøre det omhyggeligt denne gang 🙂

Første trin er at klarlægge behovet, altså hvad skal denne pung kunne indeholde. Her er min liste, hvis jeg har glemt noget, må du meget gerne skrive det – jeg vil gerne have det hele med 🙂

  • plads til 15 hæklenåle
  • lille lukket lomme til målebånd, omgangstæller, saks
  • løkke/bånd til markører
  • filt til isætning af synåle og knappenåle

Det er hvad jeg kan komme i tanke om.

Noget helt andet er at jeg har et tilbagevendende problem. Jeg har jo for det meste gang i en del ting på samme tid og glemmer altid at notere hvilken størrelse hæklenål jeg bruger til hvad… det er virkelig frustrerende. Er der et godt tip til hvordan det let kan løses? 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/skal-jeg-skabe-selv/

Gratis hækleopskrifter, Hækletips og sjov | Topping