Rygning dræber tid

Skriv en kommentar
Del med verden:
Rygning dræber tid

Rygning dræber tid

I dag er det 263 dage side jeg stoppede med at ryge – efter at have røget i mere end 30 år – mellem 20-40 smøger om dagen – jeg har sparet mindst 10.520 kr.

Jeg er glad for at det endelig er lykkes mig at holde med at ryge. Jeg tænker på det hver dag, men ikke på en dårlig måde. Jeg ved, fra andre, at der går mindst ét år før tankerne begynder at slippe. Det gør ikke ondt og det er absolut ikke svært at lade være med at ryge – slet ikke!

Jeg er ked af det. Ked af alle de år jeg har spildt, ked af al den tid jeg har brugt på at ryge – tænk hvad jeg kunne have gjort i stedet..

Jeg dvæler ikke ved det, men det, tiden, er det jeg tænker på når jeg ser andre mennesker ryge. Specielt når jeg ser forældre til små børn ryge, ser når de trækker sig væk “for at barnet ikke skal udsættes for røg”, men barnet bliver i stedet udsat for fravær…

Jeg røg selv igennem 2 graviditeter og hele mine børns liv – jeg har været der, ved det og og selvfølgelig ikke stolt, har ingen undskyldning og nej, vi kan ikke gå tilbage og ændre fortiden, men vi kan sørge for nutiden og fremtiden 🙂

Jeg dømmer ingen og syntes ikke dårligt om rygere, jeg ved hvordan de har det, jeg ville bare ønske at man kunne fjerne denne gift fra vores liv så at alle kunne få foræret al den tid, som jeg har fået, så alle kunne få lov at mærke befrielsen fra den gift, som tobak nu engang er – men det kommer aldrig til at ske, det handler jo om penge…

Jeg er holdt med at ryge og jeg er sgu rigtig stolt af mig selv. Det er hårdt at skulle forholde sig til at være det menneske, jeg nu engang er, jeg kan ikke længere gemme mig bag en smøg, og det tror jeg helt sikkert at jeg har brugt mit liv på.. at gemme mig i røgen – nu er røgen væk..

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/rygning-draeber-tid/

2 kommentarer

  1. Lige mine ord … så fuldstændig. Jeg er osse forhåndværende.

    1. Tak for det og tillykke til dig 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.