Prednisolon, Polymyalgia og rygning

Skriv en kommentar
Del med verden:
Det syge menneske

Det syge menneske

Nu skal der vist snart kreative indlæg på banen – men det må lige vente til min dejlige Lil’ Classic Teddy er færdig (og det er den snart)..

Har været ved lægen i dag og vi er blevet enige om at give Prednisolon en chance mere da jeg ikke føler mig helt overbevist om virkningen (og nok også har været for negativ indstillet til at give det en chance).

Fotografen har sagt at jeg har set bedre ud end jeg har gjort i lang tid, farve i kinderne og glimt i øjet og lægen sagde også at han syntes der var liv i mine øjne i dag – så vi prøver.

Det er derfor en kur over 30 dage. Der startes med 10 piller a 5mg om dagen som trappes ned over de næste 30 dage. Hvis jeg begynder at få tilbagefald skal jeg gå tilbage til sidste trin der holdt mig smertefri. Lægen siger at det kan være det er nok med sådan en kur (hvis det altså er Polymyalgia jeg har) og at det ikke er alle der skal igennem flere år på de piller..

Nå, men der står vi så i dag. Havde dog lige en voldsom stress påvirkning i morges som sendte mig til tælling og det sidder stadig i kroppen, derfor bliver jeg nød til at tage den med ro. Utrolig så voldsomt man kan blive påvirket af stress, det er vigtigt at være opmærksom på, tror det er det, der har gjort mig syg – stress over en al, al for lang periode.

Smøgerne.. uha, det er snart et år siden jeg stoppede med at ryge og hver dag føler jeg mig så stolt over at jeg stadig er røgfri. Lidt irriteret over at jeg tænker på det hver dag, altså ikke på en ubehagelig, skal have en smøg måde. Jeg er meget afklaret med det og kommer aldrig til at ryge igen.

Jeg har forståelse for de, der begynder igen efter lang tid. Det er en underlig ting. Hos mig sidder behovet i brystet, som en uro. Nu har jeg så lært at det ikke er et behov for en smøg, der giver den uro – det er bare en almindelig uro – når man ved det, så ved man også at der ikke er et behov for at dulme den med en smøg 🙂

Om jeg savner hyggen? Overhovedet ikke. Syntes det er synd når man ser folk stå ude på gaden og ryge, syntes det er synd for dem at de skal, at de har behov for den smøg. Jeg kan sagtens være sammen med rygere og jeg er ikke en af dem, der har travlt med at dømme og skælde ud. Man bestemmer jo selv – jeg er bare glad for det valg jeg tog og en dejlig ting er, at hverken læge eller andre kan give smøgerne skylden for al dårligdom som de gjorde før – nu kan jeg hoste i fred 🙂

Hav en dejlig lørdag aften. Her er rengøringen næsten overstået. I morgen skal Nikolai og jeg skære pap på altanen og køre det sidste til skrald og SÅ er der ren røv at trutte i, i det her hjem (hmm.. støvet er allerede ved at lægge sig igen)..

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/prednisolon-polymyalgia-og-rygning/

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • ann on 20. oktober 2012 at 22:08
    • Svar

    Jeg håber det kommer til at gå godt med kuren. Hvor er det flot du har holdt rygestoppet et år. Tillykke med dét. Og ja, man føler sig sgu lidt søle af at stå derude og ryge, men… jeg gør det også – og med nydelse 😉
    Ha en god weekend 😀

    1. Hej Ann

      Det går vist rigtig godt indtil nu, så det er dejligt 🙂
      Jeg er super stolt over mit rygestop og det jeg har lagt mest mærke til, er al den tid jeg pludselig har – prøv at tælle de minutter sammen du bruger på det, ikke kun fra du tænder, men fra at du rejser dig for at gå ud og ryge, til du sidder dig ned igen ;O)

  1. Det lyder da virkelig som om du er på rette vej.
    men kan da godt forstå hvis du bliver lidt negativ ved tanken om et “nyt forsøg”.
    Held og lykke og go´ weekend.

    1. Hej Irene

      Ja, faktisk og tager små skridt.
      Må “indrømme” at jeg har det bedre og at det påvirker humøret i den positive retning 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.