Ja ja, hastværk er lastværk. Er nu kommet så langt at jeg har fået købt tråd til overlockeren. I aftes så jeg DVD’en, der kom med dyret og lærte lidt om alle de fine ting, jeg vil få ud af den.
Faktisk burde jeg været rigtig stolt af mig selv i dag, for jeg har nået så mange ting, endda ting som jeg ikke finder særlige rare at fortage.
Jeg er blevet klippet, total tiltrængt og total dejlig, nu da det er overstået. Frisøren var af typen der forsøgte med snak et par gange og kunne fornemme at det var jeg ikke til i dag, så der var fred og ro.
Jeg brød mig ikke så meget om at se mig selv i spejlet, men hvad pokker, sådan er der nok også andre der har det – det er for virkeligt i forhold til hvordan jeg forestiller mig at jeg ser ud ;O)
Jeg fik også købt lidt nyt tøj. Sorte slap-af-og-vær-dig-selv jogging bukser, dem jeg har og elsker er falmet lidt, så de her er fine til vores Tysklandstur.
En skjorte, 2 bluser uden ærmer og en poncho, yes! Jeg har købt en strikket poncho, burde nok lave den selv, men det når jeg jo ikke. Har altid ønsket mig en og jeg så slet ikke så tyk ud som jeg havde forestillet mig jeg ville!
Det blev også til et par cowboybukser. Dem jeg har nu, er blevet for små. De nye er i stræk og da de er købt i butik Fed, som jeg kærligt kalder min butik for “Kvinder med kurver” er størrelsen 2 numre under det jeg normalt er og det er jo fint for selvtilliden!
Mit besøg hos min nye læge var lidt lala, men han skal have en chance. Jeg havde Fotografen med da jeg selv har svært ved at forklare hvor dårligt jeg har det med smerterne. Nu er der taget alle de blodprøver, der kan tages. Jeg har allerede været hos en specialist og fået at vide at jeg ikke har en gigt sygdom, så hvis mine blodprøver er i orden, så er der kun “sjælen” tilbage – som min læge sagde..
Det ved jeg ikke hvordan jeg har det med, men lad os nu se. I det mindste er vi nu gået i gang med endnu en udredning – man kan jo altid håbe på det bedste 🙂
Fotografen spurgte lægen om der egentlig var grund til at jeg fortsatte med lykkepillerne da jeg ikke havde nogen gavn af dem – det var der ikke, så nu skal jeg til at trappe ud af dem og se hvad der så sker. Det er jeg lidt nervøs for, men efter et halvt år med nye piller og forskellige doser, så har jeg prøvet det før. Da det er kapsler bliver jeg nød til at åbne dem og dele indholdet i 2 for at trappe langsomt ned, men jeg venter nu til vi har været i Tyskland 🙂