MR Scanner og lys forude

Skriv en kommentar
Del med verden:
MR Scanner Viborg

MR Scanner Viborg

Til Mosekonens krea-komsammen, spurgte jeg rundt om der var nogen der havde prøvet en MR-scanner, for jeg skulle nemlig have hoved og nakke scannet den 11. juni, i går.

Jeg fik klar besked om at det var ganske forfærdeligt, larm og klaustrofobi.. men sej som jeg nu engang er, tog jeg frejdigt afsted vel vidende at der jo kun var tale om kort tid og at de nok skulle passe på mig.

De var bare så søde hos MR Scanner Viborg, men jeg syntes måske godt at de kunne gøre lidt mere ud af at fortælle hvad man kan forvente at opleve.

Da jeg skulle have scannet hovedet og nakke, skulle jeg have et gitter ned over, først skulder og derefter hoved. Derfor kunne jeg ikke få høreværn på, men fik i stedet presset nogle “puder” ned foran mine ører.

Røret er ikke så stort, så hvis man har hænderne ned langs siden, går de imod, men det gør ikke noget. Jeg valgte, som en havde anbefalet den søndag (kan ikke huske hvem) at lukke øjnene inden jeg blev kørt ind og jeg åbnede dem ikke før jeg kom ud 🙂

I hånden fik jeg en panik-knap og selv om jeg ikke brugte den, var det faktisk dejligt at vide at man hurtigt kunne få hjælp, de forlader nemlig rummet imens man bliver scannet – kan jeg faktisk godt forstå 🙂

Det gjorde på ingen måde ondt eller var fysisk ubehageligt. Det eneste fysiske var en del af scanningen, hvor der var små rystelser under mit hoved og nakke, men ikke noget voldsomt og jeg blev også på et tidspunkt kørt lidt frem og tilbage i røret.

Det, der er slemt, men igen, det gør ikke ondt, er lydende. Det er utroligt hvor meget sådan en maskine larmer. Der er mange forskellige lyde, dyb brummen, hamrende lyde, ja, det er svært at forklare. På et tidspunkt var jeg ved at grine lidt, for det lød som en vaskemaskine der centrifugerede og jeg tænkte at det må være sådan det er at være vasketøj 😉 Jeg kom også ud i noget der lød som en alarm under et bombeangreb..

Heldigvis skifter lydende meget, så lige når man når et punkt hvor man tænker at NU kan man ikke holde det ud mere, ja så kommer der en ny lyd.

Jeg valgte at fokusere på mit åndedræt og tælle. Jeg oplevede at de dybe brumme-lyde gjorde det svært at tælle, men så havde jeg på den måde fuld fokus på at finde de rigtige tal. En gang imellem fandt jeg nogle får frem, der sprang over et hegn og, tja det er sjovt som ens fantasi arbejder, der kom også et billede frem af nøgne mænd, der hoppede over et højt ståltrådshegn – hehe 😉

Det tog ca. 45 minutter og jeg nåede kun til 800. Jeg var glad da jeg kom ud. Vi snakkede lidt om lydende og hun fortalte at da det var hovedet jeg fik scannet, havde hun været nød til at bruge en af de værste lyde, men jeg fandt aldrig ud af hvad det var for en – pyt med det.

Jeg købte lidt slik og en sodavand til turen hjem, for jeg var bare TRÆT og skulle hele vejen fra Viborg til Saksild.

Lyset forude, var ikke det for enden af røret, for jeg havde jo lukket øjnene 🙂

Jeg vil ikke fortælle for meget da der er flere personer involveret, som jeg ikke vil snakke om på min blog, men jeg vil bare sige at der er hul igennem til en person i sundhedsvæsnet, der endelig har sat ord på min tilstand, ord som jeg selv har tænkt, men som ingen, af de utallige læger jeg har set, har gidet undersøge mig for.

Han tager hånd om min sag, jeg prøver at lade være med at håbe for meget. Hvis det er det her, så bliver jeg ikke rask, det er kronisk, men i det mindste får jeg en afklaring og kan komme videre med mit liv – DET er stort!

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/mr-scanner-og-lys-forude/

14 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Puha fik helt hjertebanken af at læse om dit møde med scanneren. Tror det var mig, der fortalte det med de lukkede øjne, så er da glad for du kunne bruge rådet. Jeg glemte det nemlig første gang jeg blev kørt ind og gik simpelthen i panik. MR scanner er ikke for tøsedrenge og lider man bare lidt af klaustofobi og panikangst samtidigt er det en dårlig cocktail. Håber du får en afklaring – det giver i det mindste lidt ro og måske en bedre forståelse fra omverdenen – ønsker dig alt det bedste 🙂
    Gad nu godt have set de der mænd, som var på din indvendige side af øjnelågene Ha ha 😉

    1. Hej Aslaug

      Ja, det kan godt passe at det var dig – tak for det!

      Tror de mænd dukkede op fordi jeg havde behov for at være skide sur 😉

    • Nanna on 13. juni 2013 at 13:02
    • Svar

    Hej Marianne.
    Sikke en rigtig god beskrivelse af at blive scannet, det ville hjælpe mange at læse din beretning om at blive scannet tror jeg.. Nu er jeg nok blevet scannet omkring 10-12 gange efterhånden (både MR OG CT) og ja det larmer som bare fanden!! Det er altid dejligt når det er overstået, men nøj hvor de høje og skærende lyde trætter en. Jeg håber meget for dig, at du vil kunne få en afklaring på hvorfor du ikke har det godt. Jeg ved selv efter at have gået i 6,5 år uden diagnose hvor meget det hjælper at få en diagnose – også alligevel det er kronisk og man ikke kan blive rask. Jeg håber det allerbedste for dig, Marianne!

    1. Hej Nanna
      Jeg tænkte først “aldrig mere”, men selvfølgelig er man klar igen hvis det på nogen måde kan hjælpe. Det er mange år at gå Nanna og ja, bare det at vide hvad man har “at gøre godt med” er guld værd!
      Kram til dig og dine 2 guldklumper <3

  2. Puuha.. Synes godt nok du er sej!!! 45 minutter og 800 tællinger, får og nøgne mænd 😉 Det er altså flot klaret! Jeg kender en der var igennem mr scanneren for et års tid siden. Hun tog det dog slet ikke lige så cool og bozzede på panikknappen, som var det et quizshow! 😉
    Jeg håber du snart for en afklaring!
    Hav en fantastisk dag!

    1. Hej Frk. Hansen
      Jeg forstår fuldt ud din veninde. Heldigvis var jeg blevet “advaret”, så jeg vidste det var slemt.
      – tak 🙂

  3. Hej Marianne.

    🙂 Ja, det er på mange måder skræmmende, sådan at blive *skåret i skiver*, men som du selv siger… Gør det ikke ondt og giver en kæmpe tryghed, da de nok skal finde det, hvis der er noget gennem denne undersøgelse.
    Har selv været igennem det og det værste jeg oplevede ved det var, at min næse begyndte at klø af H-til og jeg ikke måtte/kunne klø igen i ca en halv time.

    De bedste ønsker herfra om, at der er lys forude, da det er hæsligt ikke at vide, eller ane.
    Ren klar besked…er til at forholde sig til.

    1. Hej Tove
      Ja, det var godt at de satte mig sammen igen 😉
      Jeg var også ræd for at min skulle klø, det må have været utrolig træls…
      Ja, det ved du mere end nogen!

    • Tanja on 12. juni 2013 at 11:59
    • Svar

    Hej Marianne.
    Dejligt at høre at det gik ok og at vi ikke havde afskrækket dig totalt. Du er da super sej 🙂
    Jeg håber virkelig at du er på rette vej i systemet. Selvom man ikke bliver rask af at få en diagnose, så mener jeg at det bliver nemmere for en selv. Så er der er grund til man har det som man har og det er ikke bare pjat. ( det kan jeg nogle gange komme i tvivl om, altså om det bare er mig der er sart eller gør det værre end det er )

    1. Hej Tanja
      Faktisk hjalp det mig meget at I havde “malet fanden på væggen”, for jeg var forberedt, selv om det er svært at være forberedt til sådan en oplevelse.
      Du er ikke sart Tanja, men når man har gode dage/tidspunkter tror man at man er rask, det er meget normalt for vi kan ikke huske smerte (derfor man er villig til at føde mere end ét barn 😉 ).

  4. Kære Marianne.
    Det var da noget af en skrækkelig oplevelse.
    Ønsker dig alt godt.
    Knus Gitte

    1. Hej Gitte
      Tak skal du have 🙂

  5. Kære Marianne.
    Dejligt for dig at scanningen er veloverstået. Jeg håber det bedste for dig, og at hjælpen for dig til at komme videre i livet er inden for rækkevidde. Selvom det så er noget kronisk du fejler, tænker jeg, det alligevel må være lettere at leve med en diagnose og så tage den derfra end ikke at vide, hvad der er galt.
    Mange tanker herfra 🙂
    Kh Pia

    1. Ja Pia, ja, det var rart at få overstået.
      Jeg syntes jeg er blevet mere optimistisk på fremtiden, så det skal nok gå 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.