Mor & Datter julepynt ano 2013

Skriv en kommentar
Del med verden:

I dag tog Janne og jeg tid til en hyggedag med James. Rose fulgte vi først i vuggestue. Jeg skal være sammen med hende på fredag og det er sjældent at jeg har tid alene med James og Janne <3

Der er gået krudt i James, så han er svær at holde styr på – utroligt så hurtigt det går. Hans største fornøjelse er at kravle ind på den lille hylde under sofabordet. En rigtig charmetrold med utrolig smukke mørkebrune øjn, han, som sin søster, kan få sin Mormor til at stå på hovedet hvis han ville (og det vil han nok forsøge sig med en dag) 😉

Janne og jeg fik også julehygget og endelig lavet lidt julepynt. Vi er begge to født med 2 venstrehånde når det kommer til kreative papirsysler, selv om vi så gerne vil, men jeg må nok sige at vi overgik os selv i den disciplin!

Ved en smule vold fik vi taget hånd- og fodaftryk af James. Det smukke rensdyr er lavet af disse. Gevir er James hænder og hovedet er hans ene fod. Janne lavede 2 sæt, så begge hænder og begge fødder kom med – en super ide (inspiration fundet på nettet), som kan gemmes til mindekassen men samtidig tages frem til jul 🙂

Englen er lavet på samme måde, her er det Roses hænder og fødder – jeg var taget hjem men er så glad for at Janne nåede dem begge 🙂

Stjernen er endnu en af Jannes kreationer og endnu et minde af de gode. Rose har malet et kunstværk som Janne har klippet og klistret til en stjerne <3

Mor her fik lavet 2 nisser, efter skabelon men er glad for resultatet alligevel. Det flettede julehjertet blev lavet inden jeg smuttede hjem, det var rigtig hyggelig at lave.

En vidunderlig dejlig dag og helt sikkert noget vi vil gentage næste år. Vi er begge to enige om at nu skal jagten ind på det nære i julen så Rose og James kan opleve det, som vi andre kun kan huske i en fjern fortid – da der var tid, hygge, spænding og julepynt var noget vi lavede og ikke noget vi købte – ud med alle vores skærme og ind med hjertevarmen <3

– jeg havde købt et ark kravlenisser, jeg syntes det er hyggeligt at klippe dem ud, men jeg blev godt nok skuffet! De skulle ikke klippes, men presses ud – hvad sker der lige?!

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/mor-datter-julepynt-ano-2013/

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Sikke nogle fine ting 😉 men at synes at i er født med to venstrehånde, synes jeg bestemt ikke passer…

    1. Hej Tanja
      Tak skal du have, det er jo også vigtigt at det er noget vi har lavet og ikke købt 🙂
      Godt nytår!

    • GitteG on 18. december 2013 at 22:25
    • Svar

    Nøj, hvor er det nogle flotte ting, og en super ide med de små fusser og hænder. Desværre bliver det nogle kæmpe elge og engle, hvis jeg skal lave af mine børnebørns hænder og fødder. Hvor er det nogle smukke børnebørn du har. God jul til dig og dine og tak for alle de dejlige opskrifter og billeder, du har beriget os med. Juleknus fra GitteG

    1. Hej Gitte
      Haha.. ja, men det kunne da være sjovt 😉
      – og tak, det syntes jeg også <3

      Håber at du og dine havde en dejlig jul.
      Godt nytår!

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.