Mit jule hjem & en pink Nisse

Skriv en kommentar
Del med verden:
Hvid jul?

Hvid jul?

Sådan kommer mit hjem så ikke til at se ud til jul 🙂

Har gået nogle dage og kigget misundelig på dem, der laver smukke, kreative ting i hvide nuancer eller pink, blåt, gråt.. alt andet en julerødt.

Tænkte også på at jeg havde foræret et hæklet julehjerte, i rød/hvide farver, til en der ikke har rødt i sit juletema.

Så tænkte jeg på Rose og James, mine små guldklumper, børnebørn der skal jules med – yes! Endelig nogen jeg kan få med på juletoget!

I år der det kun Rose der skal være med, James er for lille endnu og kommer først til at kigge ind når der er pyntet.

Jeg har en stor sømands-kiste hvor alle mine Nisser sover (de er begyndt at røre på sig) – Nisser i alle størrelser og faconer. De sidste år har jeg købt en Nisse med hjem hver gang vi har været ude at handle, så du kan godt se at der er mange og sidste jul måtte nogen af dem blive i kisten – det er ikke godt for julehyggen!

Jeg er godt klar over at mange nok vil mene det er lidt smagløs, men pyt med det, jeg bliver glad af at se på dem alle sammen og det er jo det vigtigste 😉

En lyserød nisse?

En pink Nisse?

Hvor bliver hun glad, den lille Rose, når hun kigger ned i kisten. Hvor vil hun elske at kigge på alle Nisserne og pakke dem ud på bordet, være med til at putte dem rundt omkring – og det er altså noget andet end at få lov til at se på en hvid stjerne med sølvstøv, der står og ser flot ud 😉

Vi er alle forskellige og det vigtigste er og bliver at vi nyder vores jul, på vores måde og respekterer at andre ikke er som vi selv og at der er nogen der slet ikke kan lide de røde Nisser (bare rolig, de kan ikke se det jeg skriver).

Glædelig forjul – på fredag går det løs, så skal der jules med Prinsesse Rose <3

PS. Her til højre ser du en pink (??!!) Nisse jeg skulle prøve at lave. Pink fordi det jo er moderne at være anderledes, men den gider ganske enkelt ikke være pink og det kan jeg da godt forstå! Nå, men på et eller andet tidspunkt finder den nok ud af hvad den vil være, men Nisse – det bliver den aldrig 😉

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/mit-jule-hjem/

6 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Efter min mening er nisser nu røde 😉 selvom jeg også godt kan lide glimmer.

    1. Hej Tanja
      Jeg er også til de røde. Kan godt se at det kan være flot med de andre farver, men så skal man helt holde sig til det. Min jul er rød, for det er julemanden! <3

    • viveca on 27. november 2013 at 08:16
    • Svar

    smile jag tillhör de som älskar vitt så mitt hem går mycket i vitt vi samlar på gammla ting de går bra ihop.
    men nu till jul kommer allt det röda fram alla underbara antika julsaker jag samlat på sen ung.Förra julen hände en olycka.Min sambo tappade en låda med gammla julsaker. då var det nära skillsmässa.
    men därimot har jag så svårt med all svart och lila dekoering br !!!!!!!!!!!!! säger jag bara
    jag har allt uppe utom granen den kommer till lucia.jag var i köpenhamn i lördags och fick med mig massor av pynt
    sambon hotade med att,om jag inte bar de själv fick jag inte följa med bussen till malmö smile.

    1. Det røde må også stå rigtig flot frem i det hvide!
      Hvordan får du plads til det hele? Jeg elsker også at samle og, som de andre år, føler jeg at der mangler lidt 😉
      En dejlig jul til dig og dine <3

    • Kitty on 25. november 2013 at 18:55
    • Svar

    Var på rov i dag og fandt søde små “sølv”kogler til juledekorationen. Resten var sort, hvidt og forskellige farver, som i hvert fald jeg slet ikke kan forholde mig til, så det overlader jeg trygt til andre der har sans for det. Så længe jeg kan få mine rød/hvide julehjerter, lilla sløjfer, naturpynt og grønt gran, så er jeg glad. Vildt gammeldags ifølge omgivelserne :D, men ovenud tilfreds med det kendte og elskede. Der er faste bestanddele for alle tror jeg og bare man har det godt med det, man har valgt skal det såmænd nok blive jul alligevel 🙂

    1. Hej Kitty
      Uha, jeg ville ønske jeg havde fantasi til dekorationer, jeg har så stor respekt for jer der kan 🙂
      – ja, det der giver en glæde ved julen skal man holde fast i og det er jo så individuelt som der er juleaftner i vores liv 😉

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.