Mit hæklede tæppe – husker du det endnu?

Skriv en kommentar
Del med verden:

Tænk sig, jeg er bare SÅ tæt på at have hæklet mit første, store, tæppe. Jeg er stolt! 🙂

På grund af kedsomhed, pakkede jeg mine mange lapper ud i sidste uge, bare for at se hvor mange jeg manglede, jeg kunne jo gå i gang igen. Meget overrasket var jeg over at opdage, at der rent faktisk var nok til et tæppe. Mit udgangspunkt var den gang vist 2×2 meter, men nu er det 2.1×1.5 uden sammenhækling og kant – mon ikke det går? 🙂

Der manglede lige et par stykker med mønster, der skulle være 5 i hver farve – de blev hurtigt hæklet.

Jeg ville gerne have alle lapperne blokket inden montering, min opslagstavle blev derfor opsat med mønsterpapir og nipsenåle, 15×15 cm.

Lapperne kom i maskinen, 24 stk. af gangen og derefter blev de blokket.

Det, som jeg havde frygtet mest, var at finde et mønster. Derfor printede jeg en masse firkanter, for på den måde at kunne arbejde med mønstret (der var mange firkanter der skulle klippes!). Da mønstret første var lagt, og jeg ikke var helt tilfreds, sagde fotografen at jeg da bare kunne putte dem alle i en skål, blande dem og så lægge dem op – et perfekt, tilfældigt mønster og jeg er MEGET tilfreds med resultatet.

Nu skal de monteres, hækles sammen i bagerste maskeled. Jeg regner med at hækle dem alle på den korte led først og så den lange til sidst – og så har jeg mit første tæppe 🙂 Glæder mig allerede til at vælge farver til det næste.

 

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/mit-haeklede-taeppe-husker-du-det-endnu/

1 kommentar

    • Lykke Lyderik on 18. august 2016 at 17:56
    • Svar

    Mega flot

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.