Maus, Mivs og Den (ikke) Charmerende Heks

Der hersker en ikke så rar stemning her i hjemmet for tiden. Jeg er nemlig i gang med at oversætte og hækle “Den Charmerende Heks” fra Little Owls Hut. Det bryder musene sig slet ikke om…

“Maus, kan du også mærke at fingrene er kolde?”, spurgte Mivs mens de var ved at hjælpe mig med at putte de hæklede fingre i hver sin pose – lidt styr skal der være på det.

“Ja Mivs, og jeg er sikker på at den her bevægede sig”. Mivs peb højt og smed fingeren fra sig. Det var absolut ikke en god ide, for den landede tungt på Mavs’ tå hvilket fik ham til at stikke i et hyl!

“Kan I  holde op med det pjat!” vrissede jeg og smed selv de sidste fingre i posen. Næste gang I tilbyder at hjælpe, så gør det venligst uden alt det vrøvl. Mivs og Mavs forsvandt hurtigere end man kunne nå at  sige BØH!

Nu skal jeg hygge mig med at oversætte opskriftsdelen med samling af fingrene til en hel hånd og arm men pludselig fanger jeg en lille bevægelse ud af øjenkrogen.. Mivs og Mavs er ikke at se. Den ene pose med fingre rasler svagt, hmm. nu har de også smittet mig med deres hysteri, sikke noget pjat..

Little Owls Hut, Den Charmerende Heks med Mivs & Mavs

Little Owls Hut, Den Charmerende Heks med Mivs & Mavs


Little Owls Hut opskriften på “Den Charmerende Heks” bliver udgivet på dansk i løbet af den næste måneds tid.

Garn: www.missmary.dk/cotton-8-4-miss-mary-41
Miss Mary Facebook gruppe:
www.facebook.com/groups/1503497499888051

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/maus-mivs-og-den-ikke-charmerende-heks/

Gratis hækleopskrifter, Hækletips og sjov | Topping