Jeg ved ikke noget værre end at skulle hækle en lang række luftmasker, for bagefter at skulle hækle fastmasker i alle luftmaskerne, jeg syntes det er rigtig træls..
Jeg opdagede at der rent faktisk fandtes en måde, hvor man, på samme tid, hækler en luftmaske og en fastmaske. Det vil sige at når du når til enden har du ikke kun hæklet en luftmaskekæde, men også en fastmaske i hver luftmaske!
Kender du metoden eller lyder det vildt? Måske for godt til at være sandt? Hvad hvis jeg nu fortæller at man kan bruge samme metode til at hækle luftmaskekæder med en halv stangmaske i hver luftmaske, eller måske en hel stangmaske?
Jeg ved godt at metoden ikke er opfundet i dag, heller ikke af mig, men jeg er så glad for at have fundet det, at jeg vil dele ud af min glæde 😉
Giv det en chance. Når du først “ser lyset”, så er den lynhurtig måde at starte dine hæklerier på og vær opmærksom på, at på mine billeder har jeg, for billedernes skyld, brugt en hæklenål, der er for stor til garnet og heller ikke trukket mine masker stramt, resultatet er meget pænere med rette garn, nål og spænding 🙂
Luftmaske kæde inklusive fastmasker
- Hækl 2 lm
- Stik hæklenålen i anden lm fra krogen, den første lm
- Slå om og træk igennem – du har nu 2 løkker på krogen
- Slå om og træk igennem den første løkke – du har 2 løkker på krogen og har lige lavet en lm
(Det er der hæklenålen skal ned til næste maske når du er færdig) - Slå om og træk igennem begge løkker – du er færdig og har lavet en fm 🙂
I billeder af Houdino Foto 🙂
Luftmaske kæde inklusive halve stangmasker
- Hækl 3 lm
- Slå om, stik hæklenålen i tredje lm fra krogen, den første lm
- Slå om og træk igennem – du har nu 3 løkker på krogen
- Slå om og træk igennem den første løkke – du har 3 løkker på krogen og har lige lavet en lm
(Det er der hæklenålen skal ned til næste maske når du er færdig) - Slå om og træk igennem alle løkker – du er færdig og har lavet en hstgm 🙂
I billeder af Houdino Foto 🙂
Luftmaske kæde inklusive stangmasker
- Hækl 4 lm
- Slå om, stik hæklenålen i fjerde lm fra krogen, den første lm
- Slå om og træk igennem – du har nu 3 løkker på krogen
- Slå om og træk igennem den første løkke – du har 3 løkker på krogen og har lige lavet en lm
- Slå om og træk igennem de første 2 løkker, slå om og træk igennem de sidste 2 løkker – du er færdig og har lavet en stgm 🙂
I billeder af Houdino Foto 🙂
13 kommentarer
Spring til kommentar-formularen
smart metode, den vil jeg gerne prøve, men hvordan afslutter/ samler jeg hvis jeg skal hækle i ring/ rundt ?
Smart idé. Den er hermed gemt 🙂
Hej Tanja
Ja, det er det så absolut 😉
Tak fordi du deler ud – det må helt klart afprøves. Jeg synes, det lyder smart og som en god ide 🙂 fine billedforklaringer 🙂
Hej Aslaug
Ja, det er vigtigt når man finder guld, at huske på at andre måske ikke har fundet det endnu 😉
Tak for ideen Marianne! Det må afprøves, da jeg også hader det ligesom dig..
Hej Nanna
Ja, den skal du lære, det er dejligt 🙂
Skide smart, jeg vender tilbage og tager mig tid til at prøve det 🙂
Hej Gitte
Helt sikkert og du er altid velkommen 🙂
Hold da lige op, den vil jeg bruge næste gang jeg skal lave en dug, der sidder jeg netop og slå 600/700 lm op for bagefter at lave fm, stm. tak for den og fordi du er så sød til at dele med os andre
Hej Malvida
Ja, det er faktisk en rigtig god teknik 🙂
Det er dælme smart 😀 Det skal da helt klart afprøves en af dagene 😉
Hej Annette
Ja, og let er det absolut også 😉