Lille sommerfugl..

Mit tusindben, Kålen, har besøg af et par små sommerfugle og jeg er blevet spurgt om hvordan man laver dem.

Jeg har ikke selv fundet på opskriften, men den findes på utallige sider og i utallige udformninger og da det er så simpel en ting, vil jeg ikke linke til nogen da jeg ikke har nogen som helst mulighed for at vide hvem der var den første til at lave dem..

Hvis du ved hvem der “lagde det første æg”, så skal jeg gerne linke 😉

Lav en Magisk Ring, det er heri du skal hækle alle maskerne.

Hvis du har problemer med en Magisk Ring, skal du bare hækle 3 lm, samle til en ring med 1 km og hækle i den ring det former.

1. 3 lm, 2 db-stgm, 3 lm, 1 km.
2. 3 lm, 2 db-stgm, 3 lm, 1 km.
3. 2 lm, 2 stgm, 2 lm, 1 km.
4. 2 lm, 2 stgm, 2 lm, 1 km.
5. Hvis du bruger en Magisk Ring, træk den lukket.

Jeg bruger de 2 garnender til at binde sommerfuglen fast med, alternativt kan du blot hæfte dem.

Bind en garn-ende 2 gange rundt om sommerfuglen (se foto) og bind en dobbeltknude foroven.
Klik de 2 ender til, så du får følehorn.

Sådan – en lækker sommerfugl 🙂

Bestem størrelsen med garntype og nålstørrelsen – rigtig god fornøjelse!

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/lille-sommerfugl/

Gratis hækleopskrifter, Hækletips og sjov | Topping