Kan… ikke… hækle…

Skriv en kommentar
Del med verden:
Frustreret hækler

Frustreret hækler

Jeg er gået fuldstændig kold, helt og aldeles..

I øjeblikket hækler jeg 2 skønne sprutter på bestilling, de er snart færdige.

Jeg er også i gang med Hesten White Dream, dog bliver min brun (jeg kan altså ikke lide at hækle med hvidt garn). Hvor langt er jeg kommet? Jeg har hæklet den første hov 5 gange, ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, simpelthen fordi jeg ikke har kunnet finde ud af hvilken størrelse hæklenål jeg vil bruge.

Så er der lidt andre ting i projektkassen, men ikke noget særligt.

Jeg er ved at være desperat, sådan rigtig, for det er jo hækling der holder mig i gang og tankerne i kontrol – hvad f***** gør man?!

Her til aften var jeg så desperat at jeg begyndte at hækle en karklud/vaskeklud. “Et hurtigt projekt, sagtens hækle 2 på en aften”, “super projekt til at få brugt rester på”.

Nu hækler jeg dem med 8/4 bomuld. De anbefaler en 5.00 hæklenål, men det bliver for løst, så eg er endt med en 3.50 hæklenål og 2 tråde garn – rester?! De sluger garn og jeg bliver s** ikke engang færdig med 1 i aften – og da slet ikke nu, hvor jeg helt har mistet lysten til at hækle dem, igen..

Jeg vil hækle, jeg elsker at hækle, jeg har brug for at hækle, jeg kan ikke hækle.

Jeg har efterhånden gravet mig ned og føler slet ikke at jeg formår at lave noget som helst der ser godt ud eller kan bruges til noget, alting tager alt for lang tid..

Nå, det var lige en gang hækle ynk 🙂 Nu skal sprutterne være færdige, måske det ikke er meningen at jeg skal hækle hesten lige nu og måske jeg heller ikke har brug for hæklede karklude (selv om de nu er meget pæne)., jeg mangler at finde lige det, der kan give mig mod på at hækle igen – og det skal jeg nok finde 🙂

Nu vil jeg surfe lidt på Pinterest. I morgen aften tager vi til fødselsdag i Randers og sover hjemme. Fredag skal jeg være sammen med den lille familie i Århus og på søndag skal vi fejre at lille James bliver 1 år <3

Hygge til dig 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/kan-ikke-haekle/

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • ann on 11. april 2014 at 20:58
    • Svar

    Ha en rigtig dejlig weekend med familien, og tillykke til lille James 😀 tænk at der allerede er gået et år!!!!
    Krammer <3

    • Anna on 10. april 2014 at 09:29
    • Svar

    Jeg har også lige haft hækle blokade! Jeg sad bare og stirrede på mit garn, kunne ikke hækle! Vidste ikke hvad jeg ville hækle, gad i gøre det færdigt jeg var igang med. Faktisk også en hest, bare my little pony. Den ligger stadig i kurven og ligner deforme bolde.
    Men ting tager tid, også hækle blokader. Pludselig en dag er den væk og lysten kommer tilbage. Jeg fandt i hvert fald lige pludselig noget jeg ville lave og kan ikke ligge det væk nu.

  1. Åhhh, hvor trælst for dig og jeg kender det rigtig godt. En ting der ikke hjælper mig i den slags situationer er, at presse på, da det på mystisk vis altid lykkes håndarbejdet at skabe modtryk. Det, der virker for mig er, at give helt slip i det. Smide håndarbejdet i *skammekrogen* og lave noget andet…. Og pludseligt en dag kalder det på dig og du er igen klar.
    Pøj pøj med det

    • Laila B.Thomsen on 9. april 2014 at 20:42
    • Svar

    Kom nu op på hesten igen.Jeg har også dage,hvor jeg ikke kommer nogen vegne og synes det jeg har gang i ikke rigtig vil det, jeg vil.Måske har du gang i for meget på een gang.Find noget du virkelig brænder for og gør det færdig,så er jeg sikker på,at du er på rette spor igen.
    Stort kram fra mig

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.