Jeg har en hund med fire poter..

Skriv en kommentar
Del med verden:
Siberisk Husky til Josefine

Siberisk Husky til Josefine

Min dejlige nabo her på campingpladsen fik for et stykke tid siden en lille hæklet mus af mig.

Hendes barnebarn, Josefine, var meget glad for den og ville gerne selv have en. Jeg spurgte hende hvad for et dyr hun kunne tænke sig, hvis det ikke skulle være en mus.

Valget faldt på en hundehvalp 🙂

I min søgen efter en opskrift, faldt jeg over den her butik på ETSY hvor der er de sødeste hunde.

Da jeg inviterede Josefine ind, havde hun en veninde med, der bor i en af hytterne her på pladsen.

Josefine faldt for en Siberisk Husky, men den skulle være brun og hvid – det blev den på billedet. I skrivende stund har hun ikke været her til at hente den, men hendes morfar og mormor siger hun bliver rigtig glad 🙂

Chihuahua, Pinky til Sarah

Chihuahua, Pinky

Veninden var meget interesseret i hundene (hvem ville ikke være det?) og sagde at hvis hun skulle have en, så skulle det være en sort og hvid Chihuahua.

Denne, lille pige har en far med temperament og det har været en trist oplevelse at være vidne til eder og forbandelser og forældre, der ikke formår at være sammen med deres barn – det var helt sikkert at xxx skulle have en hundehvalp.

Det blev til denne lille hund og jeg blev helt rørt over hvor glad hun blev – hvor er det skønt at kunne skabe glæde hvor den virkelig er tiltrængt!

Jeg kommer helt sikkert til at hækle flere hunde fra samme designer, nu skal jeg bare have en pause. Opskrifterne er lette at gå til, det eneste der er lidt hårdt er farveskiftet, ikke fordi det er svært, det tager bare lidt længere tid 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/jeg-har-en-hund-med-fire-poter/

10 kommentarer

1 ping

Spring til kommentar-formularen

  1. Hvor er hundene bar søde 🙂
    Jeg bliver så rørt når jeg høre at børn som har det svært får lidt varme og kærlighed for andre.

    1. Hej Tanja

      Man kan altid se forskel på et barn der ikke er vant til at få noget “bare fordi” og et barn der “får nok” – og det er den første jeg gerne glæder for så ved jeg at der bliver passet godt på gaven 🙂

  2. Kan se at min kommentar ikke gik igennem :-/

    Hvor er de bare søde 🙂
    Kan godt forstå at der er et par glade piger.
    Jeg elsker hjemmelavede gaver 🙂

    Hav en rigtigt god dag 🙂

    1. Hej Jenny

      Fordi det var din første kommentar her, skal den lige godkendes – fremover kommer de på med det samme 🙂

    • bente on 18. juli 2013 at 07:07
    • Svar

    Hvor er de søde kan godt forstå at pigen blev glad:0)

    1. Hej Bente

      Ja, jeg er selv vild med dem 🙂

  3. Hvor er det smukt. Det gør så godt at kunne gøre sådanne små glade.

    1. Hej Yvonne

      Ja, det er dejligt at kunne lave glæde-ting med hænderne 🙂

  4. De hunde er vildt søde 🙂
    Kan godt forstå der er to glade piger med hver deres hund 🙂
    Hvem ville ikke blive glad for en lille hjemmelavet gave.

    Hav en god aften videre.

    1. Hej Jenny

      Tak skal du have og god aften til dig også 🙂

    • Min August IPOD - Tulle Momsemor on 23. august 2013 at 12:07

    […] 17/07/2013: Jeg har en hund med fire poter.. […]

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.