Ikke lavet med kærlighed

Skriv en kommentar
Del med verden:
Lavet med kærlighed

Lavet med kærlighed

Jeg plejer at sige at det jeg hækler, er lavet med kærlighed. Det er ikke bare ord, men noget jeg føler.

Jeg er i gang med et dyr, som skal være en gave, men det er ikke en gave givet med hjertet, i stedet en gave givet fordi jeg føler mig presset til det.

Dette dyr har jeg været i gang med i lang tid, ikke fordi det er stort, men fordi jeg altid ender med at ligge det fra mig igen.

Opskriften driller, jeg “kan ikke finde ud af det”, jeg bliver utålmodig og i dårligt humør.

I dag forsøgte jeg igen – den går bare ikke.

Nu har jeg bestemt mig for at smide det hele væk, det er ikke et glad hækletøj og jeg orker ikke at være i dårligt humør over det mere – sådan er det bare, når det ikke er med hjertet, hvis jeg ikke føler for det jeg laver, så skal det ikke være..

Et andet projekt, der faktisk er 3 dyr, er færdigt. Det har været helt anderledes for ikke kun har det været dejlige dyr, det er også til en dejlig pige, så der er masser af kærlighed der bliver sendt afsted med dem. I kan ikke se dem endnu, for de skal gives som gave sidst på denne måned 🙂

Jeg står stadigvæk og skal have lavet en lille gave. Derfor har jeg nu sørget for at det er et meget nuttet dyr, som jeg er sikker på at jeg kommer til at holde af, og så snart opskriften lander i min indbakke går det løs, for nu skal den opgave altså ud af verden!

Hav en fantastisk dejlig aften 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/ikke-lavet-med-kaerlighed/

2 kommentarer

    • Gitte on 20. juni 2013 at 10:00
    • Svar

    Hej Tulle Momsemor

    Overvejer du aldrig at sende sådanne projekter videre til en “medhjælper”? Jeg sidder tit og tænker, gid jeg kunne få en til at hjælpe mig med at gøre denne ting færdig. Jeg mister altid interessen, når der skal monteres og måske kunne det være nyt og spændende for en anden, ligesom det var for mig i starten ;-)). Tænk på alle de UFO´er, der ligger rundt omkring, bare kunne blive gjort færdige. Jeg har f.eks. prøvet at lokke min mand til at lære at hæfte ender, men så tænker jeg altid på min mor som sagde: Den hånd der starter et håndarbejde, skal også gøre det færdigt.

    God dag til dig
    Knus GitteG

    1. Hej Gitte
      Det kunne man måske godt overveje, jeg ved bare ikke om det kan være et problem med hæklefasthed og sådan noget.. man skal jo også sende både garn og fyld for at få det til at gå op i en højere enhed..
      Men jov… måske man kunne finde en fælles sag 😉

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.