Jeg ved ikke om jeg har fortalt jer om det før, men jeg deltager i en gruppe på Ravelry hvor man kan tilmelde sig en udfordring.
Når man har tilmeldt sig modtager man en hækle opskrift som man ikke selv har valgt (man kan altid få den byttet hvis det er helt galt) og så har man en måned til at hækle den i.
Det her har været første gang og jeg er allerede tilmeldt igen, det har simpelthen været så sjovt at blive udfordret.
Jeg skulle hækle denne lille taske. Jeg har aldrig hæklet en taske før, men fred med det, udfordringen for mig var, at den skulle hækles efter et diagram og det har jeg aldrig prøvet før 🙂
Jeg har altid haft den holdning til tingene at “det kan jeg da også lære” og det kunne jeg også her – det var sjovt!
Her er så den lille taske, den er hæklet i Merceriseret bomuld med nål 3.5
6 kommentarer
Spring til kommentar-formularen
Den er da bare s*i*e sød den taske 😀
Hej Ann
Tak skal du have – den var sjov at hækle og hurtig 🙂
Fedt at du tør begive dig ud i helt ukendte udfordringer 🙂 Og en rigtig flot taske.
Hej Tanja
Tak for det – det var faktisk spændende og jeg glæder mig til at se hvad det næste er jeg skal hækle 🙂
Ej hvor er den fiiiin 🙂
Jeg synes også, det er en rigtig sjov idé – Men jeg ville aldrig kunne love at blive færdig med et projekt til en bestemt tid.
Jeg hækler jo ikke så stærkt endnu, og jeg arbejder jo også 🙂
Hej Missemor
Tak skal du have 🙂
Du skal huske på at det altid er små projekter man får. Den her tog mig 2 aftner at lave 😉