Hæklet tæppe projekt: 8 stk.

Skriv en kommentar
Del med verden:
Bedstemor firkanter : 16-10-2012 - 8 stk

Bedstemor firkanter : 16-10-2012 – 8 stk

Til tros for at jeg har haft nogle, for mig, travle dage, så er det lykkes mig at få hæklet de firkanter som der er krævet i dette projekt, nemlig én om dagen, faktisk er jeg foran for der er kommet 8 stk.

Gry fra Grysling sendte mig i retning af en beskrivelse af hvordan man kan hækle sine firkanter sammen og det siger jeg tak for – det har faktisk lettet en hel del på projekter for nu bliver de hæklet på rækken efterhånden som de bliver færdige, nemlig som den sidste omgang i bundfarven.

Det giver mindre arbejde til sidst men det gør også at jeg hele tiden kan bedømme hvor langt jeg er nået og hvornår jeg skal begynde at hækle i længde i stedet for bredde.

Jeg er  dårlig til at sætte tilfældige farver sammen, det kan jeg slet ikke have med at gøre og jeg bliver så stresset, i stedet har jeg været nød til at lave en slags plan med det og det kan ses på billedet. Jeg har i første omgang udvalgt 4 farver. De kan kombineres på 4 forskellige måder og giver derfor 4 forskellige firkanter. Det her er den første række i bredden, jeg regner med at der lige skal være 4 mere eller måske 8.

Næste række bliver i 4 andre farver osv.

Jeg har været nød til at tage Trunte garnet fra da det slet ikke passer med den fasthed jeg hækler i og de firkanter bliver derfor mindre. Pyt med det, jeg har det også bedre med at hækle i samme type garn, så ved jeg også at det opfører sig ens i vask 🙂

Da jeg binder enderne sammen ved farveskift og derefter hækler dem med ind, er der kun 1 ende, der skal hæftes pr firkant, det er den sidste grå, der bliver hæklet sammen med.

– som afslutning skal det lige siges at når jeg endelig kommer i gang, så er der fart på. Jeg havde kun hæklet 3 i går morges og satte mig til at hækle de sidste i aftes, man kommer ind i en rytme hvor det bare kører og tankerne går på.. “Jeg kan da også liige nå en mere” 🙂

Hav en dejlig tirsdag, min krop siger jeg skal tilbringe den på sofaen så det gør jeg så, dog har jeg sykursus i aften og intet forberedt, så det skal jeg nok også lige se på 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/haeklet-taeppe-projekt-8-stk/

6 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Det ser super godt ud Marianne 🙂

    Jeg er også startet på et “Bedstemor tæppe” – Der er dog nogle, der nu har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke skal blande forskellige slags garner sammen 🙁
    Jeg har både Sandnes Smart (100% uld) og Julegarn fra Netto (100% akryl) imellem. De siger at det vil kunne ses, når det bliver vasket…
    Jeg er lidt i vildrede, om jeg så skal fortsætte

    Bruger du kun Baby Merino nu så???

    1. Hej Missemor

      Du kan altid lave en hækleprøve, altså lave 2 firkanter af hvert garn, vaske det og så se hvordan det ser ud. Lav samme antal rækker og masker, så kan du også se om de giver det samme i størrelse.

      Jeg bruger kun Baby Merino nu, men jeg kan også se at der er forskel på størrelserne på firkanterne alligevel – tror det er alt efter hvor meget styrke jeg har i fingrene den pågældende dag 🙂

      Men vaskeprøve, det ville jeg forsøge.

      Har kigget din blog – rigtig, rigtig dejlige farver du bruger og du hækler også flot jævnt 🙂

      PS. Vil også lige sige at jeg absolut ikke bryder mig om at tænke på hvor meget mit tæpper kommer til at koste når det er færdigt… næste gang (og det bliver der) så tror jeg at jeg hopper på bomuld, det er lettere at finde billig garn 🙂

    • sonja on 16. oktober 2012 at 11:43
    • Svar

    hvor bliver det fint:)

    1. Hej Sonja
      Tak skal du have – jeg er heldigvis også tilfreds 🙂

  2. Det ser rigtig godt ud og det er da smart det med at hækle dem sammen med det samme.
    det kan man jo gøre når farverækkefølgen er bestemt fra starten.

    1. Hej Irene
      Tak skal du have og ja, syntes det her fungerer rigtig godt for mig 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.