Hæklenålen gløder og vuggestue

Skriv en kommentar
Del med verden:
Hvad laver jeg nu?

Hvad laver jeg nu?

Syntes ikke jeg får blogget så meget for tiden, men når jeg kigger rundt, kan jeg se at jeg ikke er den eneste – mon ikke det har noget at gøre med vejret? Det skifter hele tiden og man bliver nød til at være klar når solen skinner.

Kvindebanden her fra campingpladsen kommer ikke ud at bade så meget som vi ville, men da vi bader om aftenen, bliver der hurtigt koldt og da havet skifter mellem 16 – 17 grader, skal man tage sig sammen for at komme i – men når vi først er i.. uha det er skønt 🙂

På mandag skal skønne Rose begynde i vuggestue, det er stort og hendes mor er lidt splittet imellem at være ked af at skulle sende hende afsted og glæde sig lidt til lidt alenetid. Det er som det skal være. Rose får en god indkørsel da Janne først skal starte igen på universitetet til september og vuggestuepladsen er kun deltid.

Den 10. august er hun 10 måneder og allerede nu kravler hun med fart på, rejser sig op, går rundt om bordet og kan gå med hendes lille vogn foran sig (vognen er fuld af håndvægte så den ikke kører fra hende) – en sej lille pige 😉

Jeg har fået ny læge og det første han gjorde var at give mig den længe ventede henvisning til psykolog (juhuu) så nu håber jeg at han er lige så god på andre punkter. Hvis du kender en god psykolog i Århus området, må du meget gerne skrive, da jeg syntes det er svært at vælge en ud – det er vigtigt at det kommer til at fungere..

Jeg blev jo færdig med Gertrud her den anden dag og så skulle der vælges nye opskrifter. Prisen er meget lav på engelske opskrifter, så jeg køber gerne 3 for omkring 100,-

Det blev til en lille dreng, en lille pige og et sæt frække, små abekatter. Drengen kan I se på billedet, jeg er ved hans hoved og ja, det skal være stort 😉

En af Roses suttesnore er blevet sløv i klemmen, så den fik jeg med hjem i dag. Her skal jeg have pillet klemmen af (den er hæklet på) og hæklet en ny på.

Janne havde brug for en tur i Tøj & Stil i dag, hvor vi handler garn, og det kunne jeg jo kun tilslutte mig. Jeg fik smuglet en stor pose akrylgarn med hjem, som skal bruges på en sjov figur til Fotografen. Elsker mine projekter og er blevet god til at få dem afsluttet…

Nu skal jeg have vækket Fotografen fra hans lille morfar og så skal der hækles!

Jeg skal nok få fulgt op på DHL og indhentet det forsømte 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/haeklenalen-gloder-og-vuggestue/

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.