21-02-2014
Gyngehest med Bamse er en opskrift jeg købte den 6. september 2012, så man kan nok sige at den har været lang tid undervejs 🙂
De enkelte dele blev hæklet mere eller mindre på en enkelt aften. De er små, få masker og få omgange, bare sådan dum-di-dum-di-dum hækling.
Monteringen til gengæld, den tog det meste af en dag og jeg behøver nok ikke lige hækle en mere lige med det samme 😉
Gyngehesten er 8 cm høj. Jeg er skuffet over bamsen, arme og ben virker for lange og den er i det hele taget ikke særlig bamset. Jeg tilføjede selv næse stykket, det skulle have været et stykke filt. Bamsen er også alt for stor 🙂
Jeg har flere opskrifter fra samme designer på lager, nu må vi se hvornår de ser dagens lys – de er søde, men en lidt “forkert” størrelse. Jeg kan godt lide at hækle miniature, de her er for store 🙂
Opskrift: www.etsy.me/1cyBm0B
Fotograf: Houdino Foto