
Janne havde åbenbart lidt overskudsenergi i går og gik i gang med at samle Lillebrors tremmeseng. Vejledningen sagde at man helst skulle være 2 og med Lillebror i maven mente hun nok det gik 🙂
Det gjorde det selvfølgelig også og her er resultatet. Nej, hverken hun eller jeg tror på ammestuesnak om hvornår man må rede sengen – ser der ikke hyggeligt ud? Nu mangler vi blot Lillebror …
Jeg fik gjort rent i hele hytten i går og det er bare så dejligt. Fik filosoferet lidt over at nullermændene på badeværelset havde ændret farve efter at vi fik nye håndklæder i julegave.. he he..
Sengetøjet blev også skiftet og der er altså ikke noget bedre end at krave i en seng med rent sengetøj og et åbent vindue.. uhhhh.. jeg kunne ikke komme i seng tidligt nok, men det gik nu af sig selv da jeg var mere end en smule træt 🙂
I dag skal Dino, min lille dværg hamster, have nyt savsmuld i buret. Det kræver altid 2, for han bor i et 480 liters glas akvarie for at have plads til alt legetøjet, og sådan et er ret tungt. Nikolai hjælper med at løfte det ud på altanen. Dino er nok Danmarks mest forkælede hamster, men jeg mener at når de kun lever et par år, skal de have det godt – derfor får han også en nød eller et stykke chokolade hver aften 😉
Jeg håber også på at få taget billederne til min vejledning til en sekskant og en halv sekskant (bedstemor firkant) og få den skudt afsted, den har nu ligget for længe og så.. tada.. bliver jeg færdig med mit ene hemmelige projekt i dag – det er bare så flot, hvis jeg selv må sige det, og det må jeg jo gerne 😉
Kan I have en dejlig dag, nyd det gode vejr, vi ses senere!
6 kommentarer
Spring til kommentar-formularen
Hvor ser det godt ud i Lillebrors seng, jeg har ikke selv børnebørn, så det er hyggeligt at følge med her på siden, Selv om han ikke har haft fødselsdag endnu ser han rigtig sød ud, lige som Storesøster, hun ligner en rigtig Spilopmager, glæder mig også til at se dit hemmelige projekt
Hej Malvida
Tak skal du have 🙂
Storesøster er absolut en spilopmager! Vi glæder os meget til at møde Lillebror for på scanningen ligner han slet ikke Storesøster – så DET er spændende 🙂
Det er bare blevet så flot. Det er du kommet helt vildt godt fra .
.. og nej det der ammestuepjat holder jo ikke.
Jeg havde osse det hele klar inden jeg fødte begge gange men min svigermor var mere end overbevist om, at det måtte da gå helt galt…. tja.. nu er begge piger over 30, så det gik såmænd ;o)
Men der er da stadig unge piger der tro på det eller osse tør de bare ikke tage chancen … og så skriver vi 2013 :o)
Hej Irene
Tak skal du have 🙂
Det er utroligt at de unge mødre ikke kan slippe det og begge mine klarede det også (vi havde endda fået barnevognen hjem – uha!)
Jeg kan da godt forstå at din datter ikke kunne vente længere og hvor er det bare blevet super flot! Jeg er vild med de grønne og brune farver sammen. Jeg synes hurtigt at man kan live træt af den babyblå farve.. Jeg glæder mig meget til at se billeder af den lille heldige gut 😉
Hvor lyder det bare til at du ejer en meget meget forkælet luksus hamster! Jeg havde selv som barn et marsvin, så jeg kan godt huske det kæmpe arbejde med når buret skulle gøres rent.
Jeg glæder mig til at se dit hemmelige projekt 🙂
Ja, det bliver mere og mere svært at vente tålmodigt 🙂
Hun er også vild med grønt, men det er faktisk utroligt hvor lidt tøj der laves i grønt, det er stadig den blå farve der dominerer 🙁
Han blev rigtig glad for sit “nye hjem” og brugte hele aftenen på at indrette sig igen. Jeg har også selv haft marsvin 😉