At Google eller ikke Google

Skriv en kommentar
Del med verden:
Google+

Google+

Jeg syntes det er ved at være svært at følge med alle de steder hvor man nok burde være med eller gør man?

Google spreder sig overalt og hvor meget skal man deltage i og hvor meget skal man ikke? Der er ingen tvivl om at hvis man vil være med “derude”, så skal man holde sig gode venner med Google.

At være venner med Google betyder nu også at man skal have en Google+ konto. Det har jeg og har haft længe, men jeg har aldrig rigtig brugt den aktivt – og jeg ved faktisk heller ikke hvordan det er bedst at brug den?

Jeg er jo på Facebook og det er der jeg har “mine venner” og min familie – her betyder “mine venner” ikke noget negativt, men blot at det er mit digitale liv. Ingen tvivl fra min side om at Facebook er her for at blive og jeg syntes det fungerer for mig. Hvis jeg samtidig skal have en Google+ konto, hvordan bruger man så den? Skal man være “på” og “med” som med Facebook? Det orker jeg ikke!

Der er også Twitter, som jeg selvfølgelig også er med på, men ikke bruger, der er Instagram, som jeg også er på og i perioder husker at bruge, der er min blog, der er et blog samfund på vej jeg også gerne vil deltage i. Der er “mine grupper” på Facebook, som jeg elsker og Gmail som man måske burde bruge i stedet for Outlook, Google kalender i stedet for Outlook kalender, for så har man adgang alle steder fra…

– og så passer Google på alle mine bogmærker så det ikke gør noget at man glemmer dem når computeren skal geninstalleres eller man får en ny.

Google, Google, Google… er vi ved at blive slaver? Har de være så dygtige at vi nu alle har brug for dem og at tingene ikke rigtig kan køre så godt uden – i hvert tilfælde ikke hvis man har en blog eller et website der gerne må kunne findes?

Puha.. der er ikke noget at sige til at man mister pusten engang imellem…

Hvad med dig? Hvor mange Google tjenester bruger du? Hvorfor?

Hvis du er på Google+ er du velkommen til at banke på, måske er jeg der eller måske farer jeg bare forvirret rundt i cyberspace og søger efter det der kan gøre det hele simpelt igen.. som den gang vi skulle ringe op med et modem og ikke havde råd til mere end nogle timer om dagen.. kan I huske lyden? Jeg kan 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/google-eller-ikke-google/

8 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • Christina Andersen on 24. oktober 2013 at 08:21
    • Svar

    Jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive:) Men jeg vil bare sige dig kæmpe tak for dit store arbejde med at oversætte opskrifter, som vi andre nyder godt af og tak for alle de fine opskrifter generelt:)

    1. Hej Christina
      Tusinde tak skal du have, det er altid dejligt at få at vide at de bliver brugt 🙂

  1. Ann jeg læser alle mine blogs via bloglovin.com. Den synes jeg samler dem så fint.

    Jeg var også på google+, men slettede min konto. Jeg forsøgte virkelig at sætte mig ind i det, men jeg kunne ikke finde ud af det. Så blev enig om at facebook er godt nok for proletariske mig.

    Instagram kigger jeg kun på hvis nogle jeg kender linker direkte der over. Jeg kan alt for let komme til at bruge alt for meget tid her i forvejen, så jeg har besluttet, at vil jeg bare vise lidt billeder fra mit liv, så bliver det på bloggen uden ord. Der bliver skrevet meget om at blogland er en død sild pga instagram, men den er vel hvad man selv er med til at gøre den til.

    1. Hej med dig
      Ja, Bloglovin er ganske fin. Jeg syntes også Google+ er underlig at bruge men en dag tager jeg fat i det, så kan det være jeg kan undervise I andre 😉

      Jeg vil aldrig erstatte bloggen med instagram, alt hvor jeg skal skrive på mobilen er yt 😉

    • ann on 22. oktober 2013 at 18:31
    • Svar

    Bortset fra det, kan jeg rigtig godt li din højre side her, hvor du har dem du følger så fint sat op… men jeg kan ikke finde ud af det! ØV.

    hahahahaha – nu vil jeg strikke. Krammer

    1. Kan du så få Designeren i gang, hun har jo ikke født endnu 😉
      “min mor drikker”.. hehehe

    • ann on 22. oktober 2013 at 18:29
    • Svar

    Jeg kan ikke finde ud af google… jeg kan søge, har også en konto, men jeg kan slet ikke finde ud af det 🙁 For mit vedkommende er det facebook privat, facebook schousnigel og bloggen. Instagram er jeg faldet ud af igen. Jeg må indrømme – jeg orker ikke. Det tager alt for meget tid… suk – alt for meget 🙂 MEN – det kunne nu være rart at ha alle de blogs man følger, og det kan man vel kun et sted – nemlig google! Eller HUR?

    Ha en dejlig aften 😉

    1. Jeg bruger min Microsoft Outlook til at holde styr på dem jeg følger og det virker fint for mig. Jeg er på Bloglovin men bruger det ikke aktivt, der er Outlook bedre 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.