Glædelig jul, godt nytår og alt det der :)

Skriv en kommentar
Del med verden:

Uha.. sikke da tiden går, men jeg er her skam endnu. Tiden går bare med andre ting lige nu, det er der behov for, men bloggen fortsætter, selvfølgelig 🙂

Jeg havde en fantastisk dejlig jul sammen med min familie. Rose & James mødte julemanden og var heldigvis ikke bange men meget imponerede 😉 Rose var fascineret over at han “havde hænder”.. hehe

Som mange af jer ved, tager jeg et afbræk fra hæklenålen, det er stadig garn, bare strik.

Jeg har dog fået afsluttet et stort projekt, et sjal til mig selv og jeg ELSKER det!
Det er hæklet med 2 tråde Coast og er bare så skønt.
Jeg har aldrig ejet et sjal, men nu skal der laves et mere, et jeg kan bruge når der bliver varmere.

Sjal til mig selv, hæklet i 2 tråde Coast

Sjal til mig selv, hæklet i 2 tråde Coast

I dag fløj dette englebarn også af hæklenålen, er hun ikke dejlig?

Mit englebarn i januar

Mit englebarn er en smule pyntesyg

Herunder ser I lidt strikkemaraton, det har været vildt her op til jul.

#1 Det første er en trøje til James, jeg har strikket en tidligere, men den fik jeg trevlet op.

#2 Et herre halstørklæde i total lækkert Tynn Alpakka garn fra Ulstrup Garn

#3 Mine unger er begge blevet forkælet med lækre tørklæder i år. Janne fik dette og her er Nikolais. Han havde valgt et han kunne lide fra Jack & Jones og så blev det strikket i Arwetta, lækkert garn fra Uldma i Randers. Det er strikket på rundpind med enkelt farveskift, resultatet er vildt (selv min søn var dybt imponeret)

Selvfølgelig eksperimenterer jeg også med andre kreativiteter. Jeg knytter venskabs-armbånd, og ja, jeg ved godt at det er flere år siden de var fremme, men lad os da få dem frem igen, det er sjovt 😉 Hvis du vil lege med, så skal du søge efter “friendship bracelets” på Google, Pinterest eller YouTube – bare brug almindelig bomuldsgarn eller brodertråd.

Her er mit det første, undskyld kvalitet (og så er det bundet alt for stramt, det er jo ikke hip) 😉

Venskabs-armbånd

Venskabs-armbånd

Tiden går her i mit lille hjem og jeg går med. 2015 skal være et positivt år for mig, og den positivitet vil jeg holde fast i hver gang kommunen sparker til mig – disse kloge ord skal være mit skjold 😉

Sticks & Stones

Sticks & Stones

– her slutter vi for i dag, som du kan se, har jeg ikke mange ord. At mangle ord har aldrig været et problem for mig, denne blog er fuld af dem, men jeg kan ikke fange dem mere, det er hårdt, men, så kan jeg så meget andet 🙂

Hav det godt, hav et forrygende dejligt år! Her er James & Rose klar til fest nytårsaften <3

PS. Sådan ser James altid ud når han bliver bedt om at smile, det er ren charme 😉

James & Rose

James & Rose

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/glaedelig-jul-godt-nytaar-og-alt-det-der/

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Rigtig godt nytår til dig 🙂
    Du har da godt nok haft travlt inden jul, sikke nogle lækre ting du har fået fremtryllet.
    De små er da bare så kære 🙂

    • Nanna on 5. januar 2015 at 14:13
    • Svar

    Godt nytår! Sikke mange skønne og flotte hæklede og strikkede ting.
    Hvor er dine to små guldklumper bare for kære <3
    Jeg ønsker dig alt det bedste i år 2015 og glæder mig til fortsat at følge dig 🙂

    • Maria fra En verden af kunst on 5. januar 2015 at 09:58
    • Svar

    Rigtig godt nytår !

    James & Rose, smukke og charmerende børn 🙂
    Ja hold gang i den positive vinkel også når nogen sparker, evt. spark igen.
    Du er så dygtig til det håndarbejde du får fra dine hænder 🙂
    Jeg får lagt en håndarbejds giveaway op på min blog i dag, hvis du eller andre har lyst til at deltage.

    2015 hilsner fra Maria

  2. Ej, de to ballademagere er altså bare bedårende.

    – Anne

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.