Glædelig bag-jul til jer alle

Skriv en kommentar
Del med verden:
Glædelig bag-jul til jer alle

Glædelig bag-jul til jer alle

Kære alle sammen

En lille efter-jul-hilsen kommer der lige fra mig, blot for at fortælle at alt er godt 🙂

Vi havde en dejlig jul med familien og lille Rose var i dejlig humør. Alt gik op i en højere enhed og gaver fandt deres plads, som de gør hvert år.

Jeg blev færdig med de hæklede gaver om eftermiddagen den 24. og Janne hjalp med at sy lidt og hæfte ender – men jeg nåede det!

Jeg mangler stadig billeder af gaven til Nikolai og den til min mor – de kommer over de næste par dage.

I dag har jeg fået ryddet op, så nu skal vi slappe af. I morgen tidlig skal vi dog lige omkring min mor – hun har fødselsdag og giver rundstykker.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang igen, det har været hårdt at skulle hækle noget, der skulle være færdig på tid, så nu skal det kun være hygge projekter i lang tid. Der ligger også garn til en strikket cardigan til Rose, det bliver også sjovt da det er lang tid siden jeg har strikket 🙂

Roses julekjole var et af de projekter, som jeg måtte droppe – jeg kunne ikke holde til mere. Jeg fik dog købt en smuk kjole til hende i stedet. Den fine kjole skal nok blive syet, men nu uden pres, så går det.

På hæklenålen er der et par tvillinger – de har faktisk været undervejs et stykke tid og var en overspringshandling da jeg ikke kunne gøre julegaverne færdig – dem glæder jeg mig til at klæde på og se Rose lege med.

Bloggen glæder jeg mig også til at få tid til igen, både med personlige indlæg, links til hækleopskrifter og andet sjovt. Jeg tager det lidt af gangen for ikke at blive syg.

Nikolai får det bedre for hver dag der går. I dag har han været ude og gå en lille tur med kæresten. Han kan godt mærke at musklerne ikke er helt som de var, så der skal også lidt træning til, men han har hele vejen igennem været en stærk ung mand, jeg er meget stolt af ham.

Dagens positive oplevelse var da jeg tømte vaskemaskinen..

For nogle dage siden mistede Nikolais kæreste, Kathrine, en guldring med en lille diamant. En kær konfirmationsgave af større værdi. Hun mente den var faldet af en kæde på badeværelset og var meget ulykkelig..

Den hoppede ud af vaskemaskinen og så kunne jeg gøre en dejlig pige glad 😉

Hav en dejlig aften, jeg tror jeg skal sove lidt mere og måske få læst lidt blogindlæg –

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/glaedelig-bag-jul-til-jer-alle/

6 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Rigtig glædelig jul til dig og dine kære.
    Godt det hele gik op i en højere enhed og du fik de ønskede ting gjort færdige.
    Herligt, at sønnike får det bedre og bedre. Ønsker ham en lynhurtig helbredelse.
    Nøjjj, hvor var det da heldigt, at ringen blev fundet.

    1. Hej Tove
      Tak skal du have – og du kan tro jeg skal hilse ham – tror lidt han har nydt og stadig nyder opmærksomheden og det er ham absolut vel undt, han har altid været en dejlig dreng <3

  2. Dejligt at du/I havde en rigtig god jul 🙂
    Jeg kender det med stresset omkring de ting som skal være færdige alt for godt. Så jeg har det ligesom dig, jeg glæder mig til nogle projekter uden deadline på.

    1. Hej Tanja
      Skal vi så ikke blive enige om at bruge sommeren på det hjemmegjorte julegaver? 😉
      Jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal starte med, men hyggeligt bliver det at have tid!

    • irene on 27. december 2012 at 19:10
    • Svar

    Jeg syntes da at det var flot at du blev færdig med hækleriet … så må det andet vente, det sker der jo ik noget ved og at du fandt guldringen var jo bare SÅ godt

    1. Hej Irene
      Ja, det holdt også hårdt, men jeg var glad for at jeg ikke gav op og ja, hold da op det var dejligt at finde den ring 😉

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.