Fyld din bamse / hæklede dyr

Skriv en kommentar
Del med verden:
Monteringspude

Monteringspude

Valg af bamsefyld

Ja, sikken et kedeligt billede, ikke 🙂

Men det er faktisk et dejligt billede, for det er billig fyld til dine hæklede dyr.

I tidernes morgen købte jeg halv-dyrt bamsefyld i Stof2000 i Randers, det var lækkert, blødt og ikke så syntetisk som jeg forventede, kramme kvalitet.

Udløbet for bamsefyld købte jeg en monteringspude i Stof og Stil i Tilst. Puhadada det var noget så syntetisk. Det var fyld med små tråde der fløj om ørerne på mig og var rigtig svært at fylde med.

Ved et besøg i en eller anden hobby butik, købte jeg noget andet bamsefyld, også halv-dyrt. Denne gang var det godt nok blødt, men det var vattet, altså som vat.

Når jeg fyldte med det, blev det stampet, klumpet og tungt.

Jeg gik igen i Stof2000 i Randers, men de var løbet tør for bamsefyld, i stedet anbefalede hun mig at købe en af deres monteringspuder. Klog af skade var jeg meget skeptisk, men da hun lod mig få en krammetest, ja så var jeg solgt og ganske rigtigt – det var rigtig godt fyld.

Ved Mosekonens krea-møde i Brande, kom jeg til at snakke med Tanja, fra Tanjas Verden, hun anbefalede Ikeas monteringspuder, der var meget billige. 400 gram for 15 kroner. Jeg var jo selvfølgelig stadig skeptisk, så Tanja var så flink at sende mig en prøve og så var jeg solgt igen :)

I øjeblikket sidder jeg og døjer med det syntetiske fyld, for jeg har ikke mere af det gode, men så snart jeg kommer forbi Ikea i Århus, så skal der købes puder, ikke kun til mig, men også til Tove Mosekone, der har langt til nærmeste Ikea 🙂

Hvad bruger du selv?

Gode råd til når du skal fylde dit dyr

Jeg har læst meget omkring det at fylde hæklede dyr og her er lidt af det, jeg har fundet ud af

  • Et sted læste jeg at når man fylder, skal man fylde godt og så fylde lidt mere
    Den stemmer jeg ikke for, for det gør at maskerne strækker sig og man så kan se fyldet
    I stedet forsøger jeg at fylde så dyret holder formen, men ikke så stramt at maskerne strækker sig
  • Vælg godt fyld der ikke er fuld af tråde, der kommer ud af det hæklede dyr
    Det har du jo lige læst en masse om
  • Forsøg at fylde dyret med én stor klump i stedet for en masse små klumper
    Det giver en glattere overflade
    Hvis du skal efterfylde, skal du forsøge at gøre det i midten af fyldet, på den måde presser du det ud, uden at det klumper
  • Fyld alle dele før du syer dem på
    Hvis du fx skal fylde ben, arme og andet hvor der er mere end en af slagsen, så fyld dem alle på én gang, før du syer dem på,  på den måde bliver de ens fyldt.

Har du andre gode råd?

Værktøj

Fødselsdags flag på plastpind

Fødselsdags flag på plastpind

Ja, det er en god ting at have et værktøj til at fylde med, til at skubbe fyldet ind i alle krogene og til at hjælpe med tynde dele, der skal fyldes.

Hvad bruger du selv?

Jeg har min uundværlige, dejlig, flag-pind 😉 Du ved, de der lidt større flag man sætter udenfor til fødselsdage, der har jeg klippet pinden over, så den er en smule takket i den ene ende, den fungerer fantastisk godt til formålet 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/fyld-din-bamse-haeklede-dyr/

12 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • Bodil on 9. december 2017 at 14:27
    • Svar

    Jeg er helt ny med at hækle forskellige dyr, bl.a. til velgørenhed. Jeg skal derfor komme med et overslag på, hvad materialer til det enkelte dyr koster. Garn har jeg styr på, men fyldet? Jeg har simpelthen ingen anelse om, hvor mange gram fyld, der bruger til at fylde f.eks. en hæklet dinosaur, som er ca. 30 cm høj. Nogen der har et bud på det?

    1. Hej Bodil
      Det er meget svært at svare på, men fyld er så billigt at det ikke betyder meget i et tilbud.
      Jeg bruger monteringspuder, gerne fra Ikea, her koster de omkring 29,- og der er til MANGE bamser 🙂
      Du kan også finde monteringspuder i Jysk.

      God fornøjelse 🙂

  1. Tak for de gode råd! Jeg er også begyndt at bruge Inner puden fra Ikea efter jeg har lavet et par barnevognspuder efter Savværksvejs DIY.
    Jeg har linket til dine gode råd fra mit indlæg i dag 😉

    1. Hej DItte
      Velbekomme og tak. Kiggede lige ind og faldt for den smukke hagesmæk og hvor meget en enkelt lille knap kan betyde – smukt!

    • viveca on 4. september 2013 at 07:30
    • Svar

    jag brukar köpa kuddarna på jysk men de är inte lika bra längre
    så tack för tipset med ikea
    ja du !!!! det där när man ska stoppa små delar.Det kan ge en många gråa hårstrån smile

    1. Hej Viveca
      Jeg skal også hamstre puder når vi kommer i Ikea 🙂
      Jeg syntes jeg er ved at kunne håndtere de små dele, med lidt opfindsomhed kommer man langt, men det er stadig et træls arbejde 😉

    • Jonna Nedergaard on 4. september 2013 at 04:54
    • Svar

    Jeg støver diverse genbrug og loppemarkeder op og køber vattæpper og puder. Det er perfekt som fyld,- da det er vasket mange gange og osse lige blir vasket en tur, når det kommer hjem. Det meste “fnulder” er derved bundet 😉

    1. Hej Jonna
      Det er der mange der gør og det er garanteret billigere end noget af det vi andre går og køber 🙂

  2. Min mor har for flere år siden købt en kæmpe pude i stof og stil – om det er en monterings pude eller ej ved jeg ikke, men synes fyldet er rigtigt fint! I hvert fald godt nok til mit forbrug 😉
    Kan se på deres hjemmeside at der er 3,3 KG i (90×90 cm) og den koster kun 159,95…

    1. Hej Pernille
      Det vigtigste er at vi er glade for vore valg, og en pude på 3,3 kg rækker langt 😉

  3. Jeg bruger altid fyldet fra IKEA puder, Det var helt tilfældigt at det blev det jeg brugte første gang jeg skulle fylde noget ud. Jeg havde syet en bold til min dengang ufødte baby og manglede noget fyld og fik øje på en pude fra IKEA… 🙂 Jeg har aldrig brugt andet siden 🙂

    1. Hej Linette
      Du kan også tro der skal købes ind når jeg rammer Ikea, så må det ligge lag på lag under sengene 😉

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.