Frit fald

Skriv en kommentar
Del med verden:
Frit fald

Frit fald

Jeg følte at der skulle være et indlæg i dag og sad lidt og spekulerede lidt over hvad emnet skulle være. Jeg har haft en del emner i løbet af dagen, men de har det med at forsvinde når jeg når tasterne.

Nok ved at mærke lidt efter hvordan jeg har det, kom emnet “Frit fald” pludselig op til overfladen og dermed var det..

Kunne det ikke være fedt at prøve? Det frie fald? At presse sig selv ud over den kant og bare give slip?

Jeg vil aldrig kunne gøre det, jeg tror jeg har for meget dødsangst og er med alderen også blevet bange for de almindelige rutsjebaner – nu skal det gerne være i børnehøjde 🙂

For ikke så lang tid siden sagde Flemming til mig at jeg vist havde haft en god dag og ja, det har jeg egentlig. Jeg har døjet med mavesmerter, men det til side så har dagen været ok.

I et par dage har jeg taget mig sammen til at tage en tur ind til Århus. I dag blev der lejlighed til det og jeg fik både parkeret ved havnen for at hente penge (lavede et ulovlig sving fandt jeg bagefter ud af) og fundet en parkeringsplads i Bruuns uden at få skrammer på bilen (bakkede den faktisk ind).

Så blev der shoppet lidt tøj og nye BHer (det er ikke kun skidt at få hormoner). Rigtig dejligt at jeg kunne gøre det uden at gå helt i panik og jeg kom faktisk kun hjem med et stykke sort tøj og det var et par Puma jogging bukser, resten var orange eller pink.

Jeg skulle have besøgt pigerne i Århus, men jeg havde for ondt i maven og tog hjem til Saksild hvor jeg fik ryddet op og kom i bad. Jeg er blevet færdig med at hækle de 2 løver men mangler lige en brun sytråd og almindelige synåle, så de bliver først syet sammen i morgen 🙂

Lige nu føler jeg lidt at jeg er på vej ind i en manisk periode og forsøger at slå bremsen i, selv om det sgu er meget rart at føle man har overskud selv om jeg ved det ikke passer 🙂 Nyd det mens det er her, frit fald i morgen? Hvem ved og jeg er ligeglad, lige nu er jeg glad og det betyder meget.

Vil lige slutte af med at fortælle hvordan det også kan være at bo sammen med en psyko (mig). Vi så serie i aftes og der var noget, der var sjovt, over længere tid. Jeg grinte, så grinte jeg lidt mere og mere og endte med et ret voldsomt grineflip. Et grineflip tager en med på en rejse langs grænsen mellem grin og gråd og rigtig nok endte det med at jeg lå og hulkede mens snot og tårer væltede frem… jov, det kan være spændende 😉

Hav en dejlig aften, nu vil jeg lukke ned, kravle ind i campingvognen og hækle lidt på en lille, lyserød mus..

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/frit-fald/

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.