Clean My Space & Wunderlist

Skriv en kommentar
Del med verden:
Clean my space

Clean my space

Et lidt andet emne end garn, men noget der er blevet en smule vigtigt i mit liv.

Når man har kroniske smerter bliver man nødt til at planlægge enhver aktivitet meget nøje, nogen gange kan man følge planer man laver, andre gange må man glemme det og bare glemme de var der 🙂

Pinterest stødte jeg på amerikanske sider med både rengøringtips og tips til minimilasering, oprydning og opbevaring. Selv om de amerikanere kan være en smule “for meget” så er de faktisk rigtig seje til det med hjemmet.

Det er ikke et spørgsmål om at få rengøringsvanvid, slet ikke (selv om jeg tror det er det, min mor mener jeg lider af). Jeg kan, af gode grunde, slet ikke få rengøringsvanvid – for så ville jeg da først blive vanviddig 😉

Men! Jeg har fundet rigtig mange gode ideer til hvordan jeg kan skære ned på rengøringen og alligevel have et rent hjem og, vigtigt for mig, et hjem hvor der kan komme gæster uden at jeg begynder at svede. Jeg har nemlig en følelse af at det forventes at mit hjem er rent når jeg “nu går hjemme” 🙂

Den dejlige dame på billedet hedder Melissa og hun har både et rengøringsfirma og bloggen “Clean my space“. Jeg elsker de ideer hun har, hendes tilgang til tingene og, vigtigt, de løsninger hun har til billige rengøringsmidler. I USA er bagepulver og eddike nemlig guld når vi snakker rengøring, de klarer simpelthen alt (næsten).

Da Janne og familien skulle fraflytte deres lejlighed var ovnen klar til rengøring. Glasdøren var mørk af brug så vi mente det ville blive et stort arbejde.. nej. Strøg bagepulver på, sprinkle med eddike, lad sidde et øjeblik og VUPTI, rent!

Mine håndlæder, der lugtede indlukket, blev vasket i kun eddike og nu er de skønne. Hvis håndklæderne virkelig trænger til at få fjernet fugt-lugt, kan man først vaske i 1 dl eddike og bagefter ½ dl bagepulver – smart ikke 🙂

Jeg har lavet et rengørings-skema, inddelt i rum og alm. rengøring og ting der ikke skal laves så tit. Når jeg gør rent, skriver jeg dato i kolonnen og krydser af hvad jeg får lavet – så ved jeg hvor jeg skal være næste gang jeg har energi.

Wunderlist

Wunderlist

På min mobil har jeg en app der hedder Wunderlist. En app til at lave lister. Der følger også et PC program med, så jeg kan synkronisere mine lister – det er også lettere at lave lister på computeren 🙂

I løbet at min dag, når jeg støder på ting jeg skal huske, eller vil lave en anden dag, så skriver jeg på listen. Disse ryger i “indbakken”. Så rykker jeg dem rundt på PCen. Jeg har en liste til hvert rum, med rengøring. Der er tingene delt op så hvert punkt er meget lille – på den måde kan jeg tage lidt af gangen og det at kunne krydse af, gør at jeg føler jeg opnår noget.

Jeg har også en liste der hedder “Min dag”. Her flytter jeg om morgenen punkter over fra min krea-liste og punkter fra andre lister, måske skal jeg tørre et par vindueskarme af, osv. Den liste indeholder også de almindelige daglige gøremål som morgenmad, rydde op, rede seng osv. Let for andre, men for meget betyder den salgs planlægning meget.

Jeg bliver ikke stresset hvis der er punkter på min liste jeg ikke når, det er der altid, så flytter jeg dem tilbage på de lister hvor de hører hjemme og starter forfra næste dag.

Nogen dage kommer der kun punkter fra krea-listen, det er også ok – jeg er blevet god til at acceptere mine begrænsninger. Min sygdom er blevet forværret og derfor holder jeg lidt bedre fast i mine lister, det er lidt som at holde fast i en dagligdag 🙂

Nå da da, der kom vi langt omkring, men dejligt at jeg kunne få forfattet lidt, så må det være garn næste gang.

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/clean-my-space-wunderlist/

6 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • Susan on 1. november 2014 at 17:12
    • Svar

    Jeg haaader at gøre rent – men drømmer absolut om, at få lidt struktur på, og gøre det så let som muligt.
    Vores hjem er stort, vi har mange børn og børnebørn, som kommer ofte, fuldtidsarbejde og en hel masse ting vi hellere vil gøre end at gøre rent. Sidste weekend så jeg et foredrag om “simple living” – og ryd op i dit rod. Man får jo helt lyst til at gå igang 🙂 Meeen – man kan jo starte i det små 🙂 og se hvad man kan nå 🙂

  1. Det er lige præcis med at finde den metode som gør at man kan have en hverdag der ikke slider en op når man har nogle skavanker 🙂

    • Iben on 31. oktober 2014 at 21:31
    • Svar

    Skønt med disse tips, lister er guld!
    Men er du sikker på, at det ikke er natron (natriumbikarbonat) der anvendes i rengøringsøjemed? Baking Soda oversættes nemlig ofte fejlagtigt til bagepulver. Men bagepulver er natron tilsat en form for syre…

    Se evt. fgl.http://taenk.dk/gode-raad/natron-husholdningens-hemmelige-trick

    1. Hej Iben
      Det virkede som det skulle med bagepulver, men skal give det andet et forsøg også 😉

    • Louise Olesen on 31. oktober 2014 at 21:11
    • Svar

    Hjertelig tak for at skrive om det her, for det er noget, jeg selv skal til og have styr på, og din måde med lister lyder til at være perfekt til mig <3

    1. Lister er Guds gave til kvinder 😉

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.