Campister på druk

Skriv en kommentar
Del med verden:
Beruset campist

Beruset campist

Ja, jeg må jo nok lige starte ud med at fortælle at jeg, indtil for ca. 5 år siden, havde et meget normalt forhold til alkohol – så blev vi campister..

Jeg ved ikke hvordan det er på andre campingpladser og det lyder nok lidt hårde end det egentlig er. Selvfølgelig er vi ikke de eneste her, der enten ikke drikker alkohol eller har et normalt forhold til drikken, men!

Det var en helt anden verden at komme ind i og vi fulgte ligesom men flokken. For 3 år siden gad vi ikke mere og har siden ikke rørt alkohol, simpelthen bare fordi det hænger os langt ud af halsen, hvordan mennesker er når de er fulde og hvor meget det kan komme til at betyde.

Vi bor på en skøn campingplads fra april til september og nyder det. Vi har dejlige venner her, også blandt de, der drikker.

Det første der sker her når pladsen åbner til april, er at nogle biler med trailer kører til Tyskland og så køres der ellers øl ud til folket på sækkevogne. Jeg syntes det er træls at se på, rigtig træls og jeg er hver gang så lykkelig for at vi ikke er en del af det, at vores børn ikke skal opleve os på den måde..

Her er mange mennesker med alkoholproblemer og det er synd. Der er aldrig problemer med dem, ingen ballade og man ser dem egentlig ikke da der kun må drikkes alkohol ved egen plads, det vil sige at de ikke sidder rundt omkring og fulder sig.

Jeg er ikke blevet hellig af at holde med at drikke. Jeg har ikke noget imod de, der har et normalt forhold til alkohol og drikker sig fulde engang imellem. Det jeg har noget imod, er når det er hver dag, hele dagen. Hvorfor kan man ikke holde fri uden alkohol? Vi har det da fint nok..

Som en indskud bemærkning ved jeg godt at alkoholisme er en sygdom og jeg har fuld forståelse for at de, der har denne sygdom, kæmper en kamp. Jeg har venner der har denne sygdom, her på pladsen og jeg syntes det er synd, jeg har ikke noget imod dem, ville bare et eller andet sted ønske man kunne gøre noget så de kunne prøve at opleve hvordan livet også kan være 🙂

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg, havde bare brug for lige at skrive nogle frustrationer ud – det gik så ud over dig. Jeg vil helt sikkert senere vende tilbage til dette emne, der betyder meget for mig og måske kan jeg få min datter og søn til at skrive lidt om deres holdning til alkohol 🙂

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/campister-pa-druk/

2 kommentarer

    • Janne on 3. april 2012 at 21:01
    • Svar

    Jeg synes det er super sejt og fornuftigt, at i har fået det forhold til alkohol i har.. Alkohol er noget l…. Men du siger bare til. Skriver gerne lidt 😉

      • on 4. april 2012 at 20:39

      Tak skal du have. Din og Nikolais holdning til vores beslutning har faktisk betydet meget og det at jeg har kunnet mærke at I syntes det var rigtig godt, bekræftede mig bare i vores beslutning.
      Du må meget gerne skrive et indlæg, set fra en “ungs” synspunkt – det er jo ikke alle i din alder, der render i byen hele tiden. Specielt problematikken omkring rus osv må du gerne få med – bare når du har tid en dag 🙂

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.