I dag lukkede jeg min bærbar kl. 11 og gik en tur. Planen var at den ikke skulle tændes igen før kl. 14 men sørme om den ikke blev 15 før jeg fik lyst til at tænde den..
I går ville jeg have lavet en af de her filt-blomster men nåede det ikke – min datafri-rapportage kommer senere – så i dag skulle det være.
For mig, er det meget svært at sætte noget sammen uden at tænke på om farverne passer sammen, så du kan forestille dig hvilket mas jeg havde med den her 😉
Jeg blev dog rigtig glad for den, helt sikkert hjemmegjort, men hvor er den glad i farverne! Der er bamsefyld i den for at fylde den ud.
Ja, tænkte jeg så. Nu har du så lavet sådan en, men hvad skal den bruges til? Ha ha ha.. ja, noget skulle den vel bruges til..
Så fik jeg den geniale ide at sætte den i mit hækle-etui, for der faldt mine 2 nåle altid ud af det stykke pap jeg havde sat dem fast i – nu havde jeg en nålepude – smart ikke?
Jeg døjer lidt med en krop, der ikke mener den skal udfordres, men regner med det går over en gang, så skal jeg nok vende tilbage med lidt godt til hæklenålen 😉
Hav en dejlig aften!
4 kommentarer
Spring til kommentar-formularen
Hvor er den bare skøn 🙂 du har vel ikke en skabelon og en beskrivelse til at lave dem?
Hej June
Jeg har ideen her fra hvor hun også forklarer hvordan hun gør (Google oversæt):
http://www.craftster.org/forum/index.php?topic=392764.0#axzz2NDJb4SZb
Kort fortalt brugte jeg en mønt til at tegne blomstens blade op med på madpapir og klippede derefter filt ud. Syede sammen med almindelig tråd, fyldte med en smule fiberfyld og satte en strop i inden jeg syede den helt sammen 🙂
God fornøjelse!
Alting kan finde anvendelse. Glæder mig til at høre om, hvad du fik bedrevet dagen med i går 😀
God aften til dig
Hej Ann
Ja, men min hjerne er ikke så kreativ (endnu) så jeg var bare rigtig glad da jeg fik ideen, følte mig som en rigtig håndarbejdskone 😉