At være taknemmelig

Skriv en kommentar
Del med verden:
Negativitet avler negativitet

Negativitet avler negativitet

I et stykke tid nu har jeg fulgt en engelsk side på Facebook der omhandler sygdommen ‘fibromyalgi‘, en sygdom som min læge kalder ‘kronisk smerte syndrom’, da han tilhører den gruppe ignorante  læger, der ikke mener sygdommen findes (lidt galde der 🙂 ).

Se på billedet her. Hver eneste dag bliver man bombarderet med samme type billeder. Ud over det bliver der hver dag startet samtaler med emner som ‘min familie kan ikke forstå mig’, ‘har I også så mange smerte at I ikke kan holde ud at have tøj på’, ‘hvem har mest ondt?’.

Medlemmerne bryder derefter ud i et kor af selvmedlidenhed, ynk og konkurrencer om hvem der er mest syg og hvilke kosttilskud der alligevel ikke virker, hvem der tager de stærkeste piller og hvad man blander dem med.

Helt ærligt! Ja, jeg ynker engang imellem, det bliver man nød til, men jeg kan simpelthen ikke se hvordan man skal få det bedre ved at se og høre negative ting hele tiden.

Det vil være det samme som at stå ud af sengen om morgenen og blive mødt af sætningen ‘du ser godt nok syg ud i dag’. Når man får det at vide, så bliver man først syg.

Med en kronisk sygdom bliver man nød til at kæmpe for at det er normalen, at det liv man lever er normalt. Hvis man først ser på de barske realiteter, så giver man op.

Det her er mit liv, det er hvad jeg har fået og jeg vil forsøge at leve det og hver dag være taknemmelig for at være her – kan I have en fantastisk dejlig dag – nu vil jeg sige farvel til ‘Fibro Colors‘ og i stedet komme i gang med at lave noget der gør mig glad <3

Fanger en solstråle

Fanger en solstråle

 

Her fanger jeg en solstråle og sender den afsted til Bente, der er i gang med at banke brystkræften af pommern til – vi står ved siden af dig og kæmper med <3

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/at-vaere-taknemmelig/

10 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Kan kun give dig ret – jeg tror heller ikke på, at det er godt at være i grupper der “dyrker “sygdom og kun taler om de negative sider. Jeg skåner også mig selv og prøver så vidt muligt ikke, at komme i selskab med personer, der som udgangspunkt er negative – det fremmer bare ikke det gode humør. Og selvfølgelig må man gerne have ondt af sig selv og klynke en gang imellem, bare det ikke griber om sig …hvis du forstår, hvad jeg mener 😉 det tror jeg du gør 🙂

    1. Jeg kender ikke Bente, men har været der selv – jeg sender også en solstråle afsted i hendes retning 🙂

    2. Hej Aslaug
      Bente er ikke en nær ven, en dejlig pige jeg følger og hun skal have al den sol og varme jeg kan samle sammen <3

    3. Absolut Aslaug
      Jeg er også ved at lære det 🙂

    • stine larsen on 20. marts 2014 at 12:53
    • Svar

    Hej Marianne, Jeg var medlem af en migræne-gruppe. Det var nøjagtig det samme. De snakkede kun om piller og prøve at overgå hinanden i hvor slemme deres anfald var.. Kunne ikke holde det ud. Var der inde for at bare føle man ikke var alene og snakke alternativer osv …. Så meldte mig ud igen. Nu har jeg i lang tid taget kalk+d og ekstra d-vitamin og mine anfald er i hvert tilfælde blevet halveret. Kan ikke forstå folk kan holde ud kun at snakke om hvor dårligt de har det…

    1. Hej Stine
      Nej, det er noget underligt noget og man bliver hurtig revet med.
      Væk med det og ud i solen 🙂
      Lyder godt du fik styr på noget af det, migræne er utrolig smertefuld.
      Jeg tager selv en multi og en d, det har betydet at jeg nu sjældent sover til middag – og det er da skønt 🙂

    • Helene Cullen on 19. marts 2014 at 16:14
    • Svar

    Bare husk, du er en dejlig pige, der giver så meget igen…. knus fra Farsø

    1. Tak skal du have Helene – håber du har det godt <3

    • Marianne on 19. marts 2014 at 13:40
    • Svar

    Hvor er det smukt skrevet, livet skal leves med eller uden skavanker og smerter, og med alle de problemer det fører med sig.

    1. Absolut og nu er det snart sommer 😀

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.