At stikke hovedet i sandet

Skriv en kommentar
Del med verden:
At stikke hovedet i sandet

At stikke hovedet i sandet

Jeg er så glad i dag. Glad fordi jeg er så dum!

Tingene har det med at vokse sig alt for store for mig og så stikker jeg hovedet i sandet. Fotografen siger at jeg er en lille støvsuger, der bare står og kører hovedet mod væggen hele tiden, i stedet for at forsøge at komme forbi 🙂

Jeg har holdt kontakten med 2 veninder siden folkeskolen og vi render gerne sammen nogle gange i løbet af året. Her skiftes vi til at lave mad og hygger os. Før i tiden sluttede vi af med at gå i byen, men det er vi blevet for gamle til og syntes det er sjovere at snakke om at vi er blevet nogle gamle fjolser 🙂

Jeg elsker mine veninder, de vil altid være der for mig.

For meget, meget lang tid siden skulle vi have været ude og spise sushi, det havde 2 af os ikke prøvet før, så det skulle være nu.. jeg havde det ikke godt og meldte afbud og siden da har vi ikke set noget til hinanden, jeg har ikke magtet det.

I mit hoved blev det mere og mere umuligt at finde sammen med dem igen og de gider mig nok ikke mere..

For et par uger siden kiggede jeg ind til den ene, der er selvstændig. Hun havde en rigtig dårlig dag fuld af stress og jeg havde det skidt da jeg gik derfra..

I dag tog jeg mig sammen til at skrive en mail til dem begge. Den første skulle jeg lige høre hvordan hun havde det, da hun sidst var blevet fyret fra De Gule Sider på grund af konkursen. Heldigvis var hun på udlån fra TDC, så hendes opsigelse var blid og med mange flere muligheder end de, der var ansat hos DGS.

Den anden skrev jeg til om hvordan det er at være syg af stress og hvor bekymret jeg var for hende, at jeg var her, at både venner og familie havde brug for hende og at jeg var ked af at jeg ikke kunne hjælpe hende den dag..

Den første kvitterede med at ringe i stedet for at skrive og gudskelov for det. Det viste mig at jeg faktisk godt kan have en samtale i telefonen (det havde mit hoved fortalt mig at jeg ikke magtede).

Hun har det rigtig godt, har været på en masse spændende kurser og er fortrøstningsfuld hvad fremtiden angår. Hun har også været i kontakt med den anden vendinde og skal muligvis hjælpe hende med bogholdningen og det vil i så fald lette en hel del på hendes byrde..

Hun fortalte også at den anden havde været ked af at hun var så stresset sidst jeg var der, at vi ikke havde fået snakket og til sidst sagde fruen her, fru total asocial, at de skulle finde en dag hvor vi kunne hygge os – det trængte jeg til!

Jeg har også fået skrevet til en anden veninde og bedt om at vi kan mødes – det er  stort for mig, men jeg kan godt og jeg trænger til tøsesnak, brok og sladder om alle dem vi kender som ser meget ældre ud end os ;O)

Jeg har trukket hovedet ud af sandet og lukket hullet med cement – nu vil jeg opleve lidt igen!

Til slut får du lige et foto af min skønne hamster. Efter at han er kommet i campingvogn er han blevet rigtig social og elsker at være ude når vi er i nærheden om aftenen (eller også er det bare chokoladen han kommer efter?)

 

Dino Rex Tulleunge II

Dino Rex Tulleunge II

Hæklede nyheder fra Marianne Toppings blog
Har du lyst til at få adgang til de gratis hækleopskrifter - dagen før alle de andre?
Vil du vide hvilke opskrifter, jeg er ved at oversætte? Vil du have hurtig besked, når der sker noget nyt?
Få 50% rabat på de nye hækleopskrifter fra Little Owls Hut DK?


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: https://www.topping.dk/blog/at-stikke-hovedet-i-sandet/

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.