Tags Arkiv: kreative

feb 24

Ugens gæst – Connie Nilsson – kender du hende?

Ugens gæst” er noget nyt, som jeg vil forsøge at indføre her på bloggen, hvis altså er der er nogen, der vil være med 🙂
Tænkte det kunne være sjovt at vide lidt mere om jer, hvad I render og laver af håndarbejde og jeres tanker omkring det.
Hvis du har lyst til at være “Ugens Gæst“, er du velkommen til at udfylde denne formular – husk, at hvis der er problemer med at uploade billeder (hvis de er for store), kan du blot sende dem til min e-mail, marianne@topping.dk

Om du skriver meget eller lidt, er helt op til dig. Du skal ikke føle at du skal skrive en helt roman, det er samtidig dejligt at høre om hvem du er.

Ugens gæst - Connie NilssonUgens Gæst – Connie Nilsson

Hvor gammel var du, da du begyndte at lave håndarbejde:
6-7 år

Hvilke typer håndarbejde laver du:
Jeg har mange jern i ilden 🙂 jeg hækler, maler både med akryl på lærred og med Posca tusser på figurer, tegner , laver smykker og her for nylig er jeg begyndt at gravere i glas.

Hvilket håndarbejde arbejder du med for tiden (eller flere):
Jeg hækler lige nu rygsække til et par piger, rygsækkene skal være med deres navn og et hoved af en hund.
Derud over har jeg et maleri på staffeliet som får lidt opmærksomhed når det taler til mig.
Ind imellem tegner jeg bare lige for at klare hjernen 🙂

Er der et bestemt håndarbejde der vækker minder:
Ja jeg vil sige at det må være oplukker med knyttet vedhæng og perler som jeg lavede da jeg gik i fritteren som barn.
Der er mange gode minder derfra jeg lærte også at strikke på fingrene dengang og har strikket flere kilometer på den måde <3

Er der håndarbejde, du drømmer om at kunne lave, men ikke tør kaste dig ud i:
Hmmm den var svær … egentlig tror jeg bare at jeg drømmer om mere tid til alle mine hobbies

Er der noget, du ikke kan fordrage ved håndarbejde:
Egentlig ikke …
Dog fik jeg nok af at hækle brandhjelme, da jeg hæklede til alle brandfolkene i Søndersø.

Det blev til ialt ca 20 og så det løse til deres børn osv ….

Fortæl lidt mere om dig?
For mig er håndarbejde en helende proces hvor jeg kan udtrykke mig på andre måder end verbalt, jeg ville på ingen måde være foruden alle mine kreative arbejder …
Det skønneste er også at glæde andre <3

Lidt billeder fra Connie Nilsson:



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/ugens-gaest-connie-nilsson/

Top