Tags Arkiv: hæklenål

feb 24

Dude, Ove, Zen og afhængighed

Dude, Ove, Zen og afhængighedDude kender I vel efterhånden 🙂 Som sagt var der ingen tvivl i mit hjerte om, at han skulle på hæklenålen – eller hun? Kan en Dude godt være hunkøn, ja, absolut, Wikipedia skriver:

Dude er amerikansk/engelsk slang for en individuel. Det gælder typisk for mænd, selv om ordet kan omfatte begge køn

Derfor vil lyserøde farver ganske enkelt være perfekte, dog er denne Dude stadig intetkøn, derfor valgte jeg grøn og lilla.

Nu vil den opmærksomme læser af denne blog sikkert tage sig til hovedet og skrige “ikke grøn igen!”. JO! IGEN! Jeg lover, det var ikke overlagt, men måske stod jeg og kiggede på det blå garn, mens Henri Léon og Graffe hviskede søde ord i mine ører og fordrejede virkeligheden så jeg følte at jeg aldrig før havde hæklet en Little Owls Hut skabning i grønt!!

Men, det er en lidt mere dæmpet grøn og, ja, måske vil de andre finde det lettere at skulle acceptere en ny i banden?

HUSK, læs videre under disse grønne venner 🙂

Dude & Ove, kender de hinanden?

Nej, jeg tvivler, men hvis de gjorde, så ville Ove helt sikkert ikke have meget tilovers for Dude, ihvertilfælde ikke sådan lige med det samme.

De sidste par dage har jeg ikke haft det godt, sådan som i, slet ikke. Normalt kan jeg beskæftige mig selv, for at fjerne fokus fra mit kadaver, men det går ikke. Jeg har virkelig længtes efter en bog, sådan en rigtig “holde i hænderne” bog. Jeg lytter skam til bøger, i øjeblikket “Frøken Narvik”, som min dejlige bonusmor har anbefalet og der er flere anbefalinger fra samme kant, samt fra min skønne mor – MEN – jeg har behov for at holde mine hænder beskæftiget.

I forbindelse med min fars fødselsdag, fik jeg mulighed for at få opfyldt mit ønske og, godt anbefalet, fik jeg Ove med hjem, som i “En mand der hedder Ove” og jeg elsker ham allerede! Jeg er kun ved 4. kapitel og mens jeg skriver dette, ligger Ove ved siden af og brokker sig over al den strøm jeg spilder og om det er meningen at “datamaten” skal være så stor?!

Mit navn er Marianne og jeg er afhængig

– som en lille eftertanke i dette, lange, indlæg, vil jeg gøre opmærksom på at garn og gejl til strik- og hækletøjet har fået kamp til stregen!

Nu hedder det Bullet Journal og kuglepenne, tusser, blyanter, viskelæder, post-it osv. Farver, farver, farver og jeg kæmper med at lære Zentangle, brush skrift, doodle, og opgraderer min håndskrift – alt sammen stadig inden for genren “kreativitet” og stadig ting, der gør mig glad og sørger for at jeg er grounded (yes! forsøger også at meditere) samt holder fokus på balancen, når det at gå på line, ikke altid er let 🙂

Kan du have en dejlig weekend 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/dude-ove-zen-og-afhaengighed/

jan 30

Vind en valgfri hækleopskrift fra Little Owls Hut – deltag her!

Vind hygge til hæklenålen, en gave til et barn, en barnlig voksen, måske dig selv?
Vind valgfri hækleopskrift fra Little Owls Hut

I anledning af udgivelsen af hækleopskriften på den skønne kanin, Dude, skal vi da have en konkurrence – og selvfølgelig er det en hækleopskrift fra Little Owls Hut 🙂

Vind en VALGFRI hækleopskrift

Da jeg kan forestille mig at flere af jer måske allerede har fået fingrene i opskriften på Dude, skal det ikke være den opskrift du kan vinde – ikke alene – det ville være lidt træls.

Derfor vil vinderne kunne vælge frit blandt alle de danske hækleopskrifter fra Little Owls Hut – vælger du bogmærker, må du vælge 3!

Konkurrencen er åben til og med søndag den 5. februar 2017.
Der bliver trukket en vinder på både Bloggen, Facebook og Instagram!

Se alle de danske hækleopskrifter fra Little Owls Hut her!

Dine 3 muligheder for at vinde

Deltag på bloggen: www.topping.dk
Skriv en kommentar hvor du fortæller:
– – – hvad er det sidste, du har hæklet, hvad er det og til hvem.
– – – hvordan du har lært min blog/Facebook/Instagram at kende.
– – – luk øjnene og send en kærlig tanke til en der trænger til et løft.

Deltag på Instagram: @Tullemomsemor
Skriv en kommentar hvor du fortæller:
– – – hvad er det sidste, du har hæklet, hvad er det og til hvem.
– – – hvordan du har lært min blog/Facebook/Instagram at kende.
– – – luk øjnene og send en kærlig tanke til en der trænger til et løft.

Deltag på Facebook: www.facebook.com/mitgarn
Skriv en kommentar hvor du fortæller:
– – – hvad er det sidste, du har hæklet, hvad er det og til hvem (måske med et billede).
– – – hvordan du har lært min blog/Facebook/Instagram at kende.
– – – luk øjnene og send en kærlig tanke til en der trænger til et løft.

 



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/vind-valgfri-haekleopskrift/

dec 26

Kreataske og hækleetui til Janne

Lige siden Janne også forelskede sig i en hæklenål, har jeg ønsket at lave en kreataske og etui til hæklenåle til hende, magen til mit eget (Kreatasken og Etuiet). Det fik hun i julegave og jeg syntes selv det blev rigtig fint.

Faktisk så tror jeg snart jeg skal lave nyt til mig selv, for jeg er vild med de varme farver 🙂

Janne blev også rigtig glad for det 😉



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/kreataske-og-haekleetui-til-janne/

Top