Lær at hækle – hækl en cirkel uden kanter

Sådan hækler du en cirkel og undgår kanterne, som udtagningerne giver

Da jeg først lærte at hækle blev jeg hurtig træt af at mine hæklede cirkler, slet ikke blev runde.
Hvis der skulle hækles 6 udtagninger pr. runde, blev mine hæklede cirkler 6-kantede:

Lær at hækle cirkler uden kanterDet syntes jeg ikke var så smart. Ikke kun var de hæklede cirkler 6-kantede, der løb også en “streg” fra midten og op til hver af de 6 kanter – og stregerne var meget tydlige.

Disse streger var der også når jeg hæklede en kugle og, igen, ikke pænt, specielt ikke til et hoved 🙂

Lær at hækle cirkler uden kanter

Den helt runde, hæklede, cirkel
– uden streger og kante
r

Heldigvis fandt jeg en masse hjælp rundt omkring på nettet og til sidst blev jeg endelig tilfreds med mine hæklede cirkler – og hoveder 🙂

Jeg er sikker på at mange af jer allerede ved det, men jeg mener at vi skal dele vores viden, alt det vi har lært om at hækle, med hinanden – og det kan ikke gøres tit nok, der er altid nye ud i hæklingens kunst.

Hæklet cirkel med 6 udtagninger pr. runde

Her tager jeg udgangspunkt i en cirkel med 6 udtagninger pr. runde og 10 runder.

Den normale måde at hækle denne cirkel på:

Her bruger jeg forkortelserne:

lm = luftmaske
fm = fastmaske
MR = magisk ring
udt = udtagning (hækl 2 fm i samme maske). Du kan lave en usynlig udtagning ved at hækle den første fm i maskens forreste maskeled og den næste fm i begge maskeled.
*1 fm, 1 udt* x6 betyder: hækl maskerne imellem *og* 6 gange
Tallene mellem [og] er antal masker når runden er hæklet færdig.

  1. runde: 6fm i en MR (du kan også hækle 2lm, og derefter hækle de 6fm i den 2. lm fra krogen) [6fm]
  2. runde: 6udt [12fm]
  3. runde: *1fm, 1udt* x6 [18fm]
  4. runde: *2fm, 1udt* x6 [24fm]
  5. runde: *3fm, 1udt* x6 [30fm]
  6. runde: *4fm, 1udt* x6 [36fm]
  7. runde: *5fm, 1udt* x6 [42fm]
  8. runde: *6fm, 1udt* x6 [48fm]
  9. runde: *7fm, 1udt* x6 [54fm]
  10. runde: *8fm, 1udt* x6 [60fm]

Sådan hækler jeg en helt rundt cirkel:

Nu er der flere måder at hækle en rundt cirkel på, der er rent faktisk lavet matematiske udregninger, der giver den helt perfekte cirkel – men så skal vi tænke for meget, og hvem gider det 🙂

Du kan egentlig selv lave dine udtagninger, som det bedst passer dig. Det vigtige er, at du laver 6 udtagninger pr. runde. Brug et stykke garn, som du hele tiden har ved rundens start, så kan du med det samme se, hvis der er rod i maskerne (se mine billeder).

Det, du nu skal hækle, er at sørge for at udtagningspunktet flytter sig. Da du hæklede cirklen med kanter, kom udtagningspunktet over hinanden, derfor kom der kanter.

– der er ingen udregning i det, jeg har lavet, det er bare at se, når der begynder at være en kant, og så jævne den ud.

De første 4 runder er de samme, som vist ved den første metode.

  1.  runde: 6fm i en MR (du kan også hækle 2lm, og derefter hækle de 6fm i den 2. lm fra krogen) [6fm]
  2.  runde: 6udt [12fm]
  3.  runde: *1fm, 1udt* x6 [18fm]
  4.  runde: *2fm, 1udt* x6 [24fm]
  5.  runde: *1fm, 1udt, 2fm* x6 [30fm]
  6.  runde: * 3fm, 1udt, 1fm* x6 [36fm]
  7.  runde: *1fm, 1udt, 4fm* x6 [42fm]
  8.  runde: *6fm, 1udt* x6 [48fm]
  9.  runde: *2fm, 1udt, 5fm* x6 [54fm]
  10.  runde: *1fm, 1udt, 7fm* x6 [60fm]

Det er lidt besværligt at tælle disse udtagninger, samtidig med at du tæller til rundens antal masker – det er derfor du bruger en markering (tråden). Så behøver du kun at tælle maskerne imellem *og* – du ved nemlig er du er færdig med runden, når du når til din markering. Det gør det også lettere at se TV imens 🙂

Forskellen på de 2 hæklede cirkler

Det er vist let at se, at det er værd at lære.

Lær at hækle cirkler uden kanter

Ekstra info

Hvis du har problemer med at hitte ud af det, er du velkommen til at skrive en mail til mig for det, der ser fornuftigt ud for mig, er ikke nødvendigvis let for dig 🙂

Bare husk at det kan tage et par dage før jeg svarer – marianne@topping.dk

Serie menuLær at hækle – en flot afslutning – fint skal det være >>


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/laer-at-haekle-haekl-en-cirkel-uden-kanter/

1 kommentar

  1. 1
    • Conny Lægteskov on 7. maj 2018 at 08:41
    • Svar

    Hej.
    Jeg kan godt lide at snuse rundt på din hjemmeside, jeg har dog aldrig lavet noget af det, men hvor er der dog mange smukke og sjove ting.
    Jeg laver dog grydelapper.. jeg har brugt ‘hækl rundt og rundt’ fra familiejournalen, men er træt af at den strutter i midten. Måden at tage ud på kan jeg ellers godt lide. Men næste gang vil jeg da prøve din fremgangsmåde, så tak igen for det.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Marianne Topping - Mit liv som mig... og alle hækleopskrifterne