«

»

apr 06

Print denne Indlæg

Karen Klarbæk arrangement – gratis hækleopskrifter til salg?

Karen Klarbæk hækleopskrifterKaren Klarbæk, en aften med “hæklet metoder, fif og gode detaljer til dit videre arbejde med hækling”.

Det kunne jeg ikke sige nej tak til, da en ven spurgte om jeg havde lyst til at deltage, for Karen Klarbæk er jeg stødt på et par gange i tidens løb, og nu var hun startet op med salg af eget bomuldsgarn og hækleopskrifter som, i mange tilfælde, findes gratis på nettet.

Harry’s Coffee, Randers

Her var så utrolig hyggeligt og lækkert. Den første kop kaffe var gratis, den afstedkom en mere og, prikken over i’et, den lækreste kage, jeg længe har fået – de får 10 stjerner ud af 10 mulige 🙂

Det var en hyggelig aften, der var udsolgt og vi var klar til at lære nyt.

Nu ved jeg godt at jeg har hæklet i flere år, men jeg mener også at der altid er nyt man kan lære – om det så bare er en lille ting – den lille ting fandt jeg dog ikke her.

Karen Klarbæk – oplæg

Her var der mange, der blev tomme i blikket og vi var to, der efterfølgende var enige om, at der var vi klar til at forlade skuden (men deres kager så lækre ud). For mig, var der alt for meget selvpromovering, sådan noget har jeg svært ved at takle. Dog var jeg meget interesseret, da hun begyndte at snakke om hvordan hun har valgt farver der alle komplimentere hinanden, på kryds og tværs – og det gør de virkelig. Garnet er også lækkert at hækle med, det plus skal hun have.

Det til side, var jeg spændt på hvad hun havde at byde på, med “hækle metoder, fif og gode detaljer til dit videre arbejde med hækling”, som der var lagt op til.

Jeg kan komme i tanke om 3 tip (var du med – så ret mig hvis jeg tager fejl), og det var ikke noget banebrydende, hvilket, ved jeg, kan være svært at byde på. Der var heller ikke nogen længere forklaring der fulgte med disse tips, men Karen Klarbæk ville gå rundt bagefter og hjælpe de, der ville prøve.

Karen Klarbæk arrangementDer blev også fremvist en masse lækre, hæklede ting, som hun huskede at gøre opmærksom på, ikke var hækleopskrifter hun selv havde lavet, men som hun havde hæklet og skrevet ned.

Da oplægget var overstået kunne vi hente garn. Der fulgte 2 ngl af Karen Klarbæks eget bomuldsgarn med i prisen på arrangementet. Ved garnbordet lå der små kort med små opskrifter – på størrelse med et lidt større postkort. Blandt andet grydelapper, tæpper, håndklæder og klude.

Vi begyndte at tage de kort, som vi syntes så spændende ud, men fik så at vide, at man kunne få ét gratis, resten kostede 20 kroner stykket.

Min ven og jeg valgte begge opskrift på en hæklet klud og kastede os ud i det, da vi kom tilbage til bordet.

Der blev hæklet og jeg tror at Karen Klarbæk nåede hele vejen rundt, det håber jeg for de, der havde brug for at få hjælp til at fastholde de tips hun havde til folket.

Gratis hækleopskrifter til salg?

Nu har jeg interesseret mig for hækleopskrifter i mange år og de opskrifter jeg så her, var sådan set ikke noget nyt under solen. Jeg kan også godt se at det koster penge at trykke så fine opskriftskort, men, kunne man ikke tænke sig at det ville være god karma (og reklame) at man måtte få et af hvert?

Hækleopskriften på kluden, som min ven og jeg hæklede, den koster 20 kroner i Karen Klarbæks webshop (her), men hvis man hellere vil have opskriften gratis, så tilbyder hun også det (her) – forvirret? Det er jeg, men måske er der bare noget jeg ikke forstår.

Hækleopskriften på vaffel grydelapperne, sælger hun her, det er godt nok en speciel model, hvor man kan sætte en strop i, men… Tante Tråd har en gratis opskrift, næsten magen til, den er gratis!

Undskyld?

Er jeg grov? Måske er jeg selv lidt i tvivl, men jeg er ikke sponsoreret, jeg skal ikke “holde mig gode venner” med nogen og jeg vil, bestemt, have lov til at sige min mening. HVORFOR skal vi betale for noget der er gratis?! De af os, der kan “søge og finde” skal nok klare os, men alle andre, de ender med at betale – mange bække små..

Tjen penge på garnet, men lad være med at udgive gratis opskrifter, så føler man sig snydt og det er dårlig reklame, men bedre end ingen?

Der er meget mere jeg gerne ville skrive og uddybe, men der slipper min koncentration op. Er der noget du vil spørge ind til? Så skriv gerne en kommentar 🙂

Tak

– til min ledsager og alle jer der var med, jeg snakkede ikke rigtig med nogen af jer, en kommentar eller to, men hyggelige var I nu at være sammen med 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/karen-klarbaek-haekleopskrifter-til-salg/

6 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. 5
    Ida

    Jeg ser ikke problemet i det. Der bliver lagt mange kræfter i at stable sådan en event på benene. Det er overhovedet ikke småligt. En virksomhed skal jo tjene penge. sandwich og sodavand fint, vil man have mere “gratis” så ta’ selv noget med… Uha så mange kvinder bliver hurtig til hønsegård

    1. 5.1
      Marianne Topping

      Hej Ida

      Tak for dit svar.

      Vi betalte 75 kr for en kop kaffe og 2 ngl bomuldsgarn, det var helt i orden (hvilket jeg også skrev).

      En sådan aften er meget værd for en virksomhed, ikke kun det salg af garn, der er på aftenen, men også spredning af og kendskab til brandet og reklameværdien – man snakker om ens oplevelser og om garnet – det er i sidste ende kroner i kassen og for det, kan man nok godt finde de få kroner det koster at printe sådanne kort – det var min pointe 🙂

      Jeg skriver endda meget positivt om garnet, så der er både godt og skidt i mit indlæg 🙂

  2. 4
    Hanne Tolberg

    Dejligt at der bliver skrevet lige ud af posen – jeg vil gerne bidrage og sige at min erfaring er at nogen designere’, ingen nævnt ingen glemt, tror at de har ophavsretten til noget, de har sat et lille stykke snor i. Det er så trist at man på den måde forsøger at kræve eneret på noget som man slet ikke ret til og dem som der får oplyst at de har ’stjålent’ en ide, bliver jo virkelig ramt. Når nu det er sådan at hele verden må sætte alle de snører i klude, de har lyst til og også har gjort siden klør konge var knægt. Det handler for ‘designeren’ snarere om at beskytte sin skyhøje profit. God dag.

  3. 3
    Randi Borup Jensen

    Jeg er noget ambivalent i forhold til Karen Klarbæk – da jeg var ny ud i hækleriet, deltog jeg i en hæklecafe, hvor hun underviste og det var en rigtig god oplevelse, for mig som nybegynder, og vi kunne tage kopier med hjem af mange af hendes opskrifter GRATIS.
    Jeg havde inden også hentet opskrifter på hendes blog.
    Kort efter lavede hun opskrifterne til en e-bog og man måtte betale for dem, det er jeg glad for, at jeg ikke skulle, for mange af dem er enkle ting, der som du skriver kan findes i meget lignende udgaver på nettet GRATIS.
    Jeg synes, det er nemt tjente penge at udgive en bog med klude, men det er måske meget godt for nybegyndere, men langt de fleste kan mange selv finde på at lave, hvis man har lidt erfaring – og det er såmænd ikke en kritik af K K alene, for det jeg synes der er flere der tjener penge på meget enkle ting, ligesom jeg nogen gange er stødt på opskrifter, som nogen tager kopirigt på, hvor jeg tænker, at det kunne jeg da også nemt finde på at lave uden en opskrift.
    K K har bla lavet de berømte vaffelgrydelapper, og jeg fortalte hende på et tidspunkt, at jeg havde nogen gamle nogen i skuffen, som min svigermor havde lavet i samme mønster, hvortil hun svarede, at de nu nok ikke havde samme hank som hendes, og nej det havde de ikke, de havde en strop, men vaffelmønstret er altså ikke en ny opfindelse, det er K K’s hank der er.
    Når det er sagt, ja så har K K skønne farver i hendes garn og det har jeg af samme grund købt, og jeg synes, hun var en god læremester og meget behagelig at være sammen med, da jeg, som nybegynder, mødte hende.

  4. 2
    Hanne Mounier

    Kan kun give dig ret. Jeg har også prøvet en af disse arrangementer og synes bestemt heller ikke om at man skal betale kr 20 pr opskrift på et “postkort” – der er betalt for at komme med i forvejen og du var endda heldig at der fulgte 2 nøgler garn med i prisen. Det måtte vi også selv betale. Og fornødenheder var en dåsesodavand og 2 sandwich snitter …..ærgerligt det hele føltes så småligt.

  5. 1
    Lykke Lyderik

    Jamen det har da været en lidt øv oplevelse – godt du selv er så dygtig men nu har du da mødt hende
    Uden at have deltaget – ja så synes jeg også det lyder meget trist at skulle betale for gratis.
    Nå men du har (håber jeg) haft en hyggelig aften med din ledsager

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)

Top