aug 17

Hobby guf fra Prikker og striber .dk

PrikkerogStriber.dk_Hobbyartikler

Hobbypakke fra Prikker & Striber.dk

Jeg skal snart være Bedstemor til et lille bonus-barnebarn, en lille dreng. I den forbindelse er der selvfølgelig også blevet hæklet lidt og, efter ønske, en zoo uro, eller dyrene til uroen.

Til januar kommer der et barnebarn mere, der kan jeg stolt kalde mig, “Mormor til 3” – der er gang i strikkepinde og hæklenål!

Tilbage til den hæklede uro med zoo dyr!

Hanne Mounier sendte mig en ring, jeg kunne bruge til ophæng, men den var for stor – og jeg skulle finde en ny.

Her kunne jeg jo have vendt mig mod eBay, som jeg har gjort flere gange før, men når man gerne vil have tingene lige nu, så er Kina ikke din ven 🙂

Jeg søgte lidt på nettet og faldt over Prikker & Striber.dk. De havde, ikke kun den ring, jeg skal bruge til min uro med hæklede zoo dyr, men også en masse andet, der fristede – og jeg er altså let at friste.

Det blev til 2 ringe til ophæng, plastgranulat, som giver tynge til f.eks. hæklede dyr, der skal kunne stå selv. 2 trædyr og 2 træringe til rangler, diverse trækugler til rangler og pynt til barnevognen.

Det kom i dag og uha, at åbne en hobbypakke, det sætter en prik over i’et på min dag 🙂

Sådan! Jeg er ikke ked af at anbefale butikker, hvor jeg får en god service og hurtig levering, og det gjorde jeg ved Prikker & Striber.dk.

På falderebet vil jeg også gerne give et plus til Impaz garn. Til tros for at have bestilt et ekstra nøgle garn til et barnevognstæppe, kunne jeg se at jeg kom til at mangle. Efter en henvendelse til Impaz garn, gemte de lige et par nøgler i den rigtige dyelot. Tak for det 🙂

Hækleinfo

De hæklede dyr er lidt specielle. De små dele blev hæklet først og hæklet med undervejs ved hoved og krop, altså ingen montering!
MEN!  Det var et pillearbejde, man skal tælle hele tiden og jeg var hysterisk. Det gik og jeg er glad for resultatet.

Link til de hæklede dyr (opskrift på engelsk): www.lookatwhatimade.net/crafts/yarn/crochet/free-crochet-patterns/crochet-little-zoo-mobile-by-anette-bak – det er lidt af en udfordring at få opskrifterne til at passe sammen, da der er et par grundopskrifter.

Opskriften ser ud til at være skrevet af en Anette Vestergaard Bak, det lyder meget dansk. Hvis der er en af jer, der kender til en dansk version, så lad os det vide 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/hobby-guf-prikker-striber-dk/

Gør min dag glad - skriv en kommentar :O)