Kategori arkiv: På tur

jan 07

Garn og solskin

Solskin, garn og hyggeSå fik man lige en sms om at der var landet en pakke med garn, leveret til den nærmeste Shell tank, der dog alligevel er lidt af en gåtur væk.

Valget var at vente på at der ville komme en som kunne køre mig, eller samle mine superkræfter  og komme afsted – jeg gjorde det sidste 🙂

Sikken et fantastisk dejlig vejr! Solskin og blå himmel!

På vejen fik jeg købt en neglelakfjerner, jeg er nemlig begyndt at lege kvinde og har fået filet negle og pyntet dem. Man kan godt falde i et hul af ligegyldighed når alle dage ligner hinanden og man ikke er sammen med andre mennesker. Det er slut nu, det er 2015 og det er altså mit år 🙂

Garnet er til veste til Rose & James. De bliver holdt i neutrale farver så de kan gå til det meste, men hvis de bliver et hit, så skal der altså farver på. Den grå skulle have været mørkere, men den var desværre i restlager, synes nu også den her er ganske fin. Den perlegrå har et hint af fersken/lilla og er bare så delikat.

Det bliver dejligt at have et lille projekt ved siden af min jakke/trøje.

Bladet hoppede frem på disken og ville med hjem, når man pludselig er begyndt at strikke kan man godt blive fristet af strikkeopskrifter og med mulighed for at vinde garn ved siden af, ja, så må man godt forkæle sig selv lidt når man nu er ude i det pulserende liv 🙂

Hav en dejlig dag, det vil jeg og samtidig glæde mig til at skulle se guldklumperne på fredag <3



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/garn-og-solskin/

nov 13

Tak til Tina og Uldma.dk

Besøg hos Uldma.dk

Besøg hos Uldma.dk

Som nogle af jer ved, strikker jeg også (og syer). I øjeblikket er der virkelig kommet strik på pindende. Roses trøje mangler kun at få syet ærmer og sidesøm. James trøje endte med at blive pillet op, er i gang med den igen.

Så er der et lækkert tørklæde til Janne på vej, lidt større projekt end forventet, men det hele værd. Janne er ved at vælge ny vinterjakke og hvis hun ikke mener at tørklædet passer i farven, ja så har mor her fået et nyt tørklæde 🙂

I år har jeg fået lov at strikke et halstørklæde til Nikolai. Det bliver i farverne du kan se på billedet – det bliver også flot.

I forbindelse med Nikolais tørklæde havde jeg skrevet lidt med Tina, fra Uldma i Randers, omkring garnvalg. Jeg har svært ved at komme ud på længere udflugter og har det bedst med at nogle beslutninger er taget hjemmefra.

I dag kom jeg dog endelig afsted og gik hele vejen ned i byen, utrolig stolt og tager gerne de tæsk det kommer til at give i morgen 🙂

Tina har en utrolig hyggelig garnbutik ved Rådhustorvet i Randers. Der var netop landet en kasse med arwetta, så det blev valget. Halstørklædet skal strikkes på rundpind, så den blev også købt. Jeg erstatter mine gamle plastik pinde med nye når jeg skal bruge dem til nye projekter – det er lækkert med godt værktøj.

Jeg er også blevet lokket til at prøve tunesisk hækling/hakke. Det skaber flotte ting og selvom mit projekt “kun” er nye puder, så skal det da prøves. Tina var selvfølgelig også leveringsdygtig der og jeg kom hjem med en wire og 6.00 mm hakkenål fra KnitPro (det er altså smukke ting de laver!).

Alt i alt en dejlig tur. Jeg kunne selvfølgelig heller ikke dy mig for at smutte ind til Byrge Sørensen og få fyldt lageret op med lidt perler og styropor kugler, som jeg skal bruge til et forsøg med hæklede kugler.

Her vil jeg gerne have lov at følge op på et indlæg jeg havde sidste december hvor jeg oplevede en lidt tilknappet holdning hos Byrge Sørensen. Det er simpelthen ikke de ansattes skyld, hele konceptet har en malplaceret alvor over det, slet ikke som en hobbybutik skal være – her burde være smil, liv og sjov – så Byrge mand! Slip nisserne løs og hav det lidt sjovt 😉

Over and out herfra, aftensmad og så skal der hakkes 😉



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/tak-til-tina-og-uldma-dk/

jul 22

Få det meste ud af det

Solnedgang over Hirtshals

Solnedgang over Hirtshals – af Houdino Foto

Endnu engang får jeg positivitet fra min datters skriverier. Denne gang er det om at gøre noget ved tingene selv om man måske føler at det tager for lang tid – læs hele indlægget her, det vækker mange tanker hos mig 🙂

Janne er jo i fuld firspring i gang med vægtab, endnu engang med livsstils-ændring og med den kraft som hun havde den gang hun tabte sig frem til en meget glad pige – den vindende slags, en energi der ikke giver plads til tvivl om, om det lykkes, men mere hvor hurtigt 🙂

Det har så givet mig blod på tanden, jeg vil med! Jeg kan ikke ændre kost som hun og er slet ikke så hårdhudet, men jeg har lige så langsomt skåret voldsomt ned på portionerne og har fået madlede ved de dårlige vaner. Selvfølgelig får jeg da en softice engang imellem, men en børne størrelse, der alligevel giver mig kvalme.

Jeg har ingen vægt og ikke rigtig noget godt spejl, men mit tøj bliver lige så stille for stort, et par shorts falder ned, et andet er godt på vej og jeg synes det er lækkert at kunne trække bukserne ned uden at knappe dem op – uhu den dag jeg kommer på min egen vægt igen!

Nå, derude, jeg håber at I følger lidt med på Instagram, der er nemlig gang i hæklerier. Indtil der er taget gode billeder, kommer de ikke på bloggen 🙂 Jeg bruger i øjeblikket Instagram fordi jeg kan være med uden at skulle skrive en masse, billeder fra nuet.

Denne smukke solnedgang er fra Hirtshals, er den ikke bare smuk? Hav en dejlig dag, det vil jeg have 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/faa-det-meste-ud-af-det/

jul 20

Ud i det blå..

Som I nok har bemærket, hat jeg været fraværende i lang tid, men jeg er bag facaden endnu og savner samspillet med jer – jeg vender stærkt tilbage. Der har været et stort behov for at hækle, når jeg hækler slapper jeg af og kan smide bekymringerne langt, langt væk 🙂

Jeg kæmper i øjeblikket en kamp med kommunen for mine rettigheder som kronisk syg. Det er absolut ikke sjovt, men heldigvis har jeg gode mennesker omkring mig og har givet en god mand fuldmagt til at snakke på mine vegne. Det betyder at kommunen ikke længere skal kontakte mig, men ham og jeg behøver ikke deltage i alle møder. Det betyder meget, for jeg bliver meget syg efter sådanne møder og bare besked for e-boks.dk om at der er brev fra kommunen, sender mig ned med flaget.

Nå, jeg ser fremad og er positiv, det skal nok gå den ene eller anden vej, imens finder jeg, som sagt, fred i mine hæklerier 🙂

Der er kommet meget af krogen og jeg håber snart at få taget billeder af det hele – og  skal I nok blive spammet 🙂

Jeg har også været på en lille tur til Hirtshals, Vesterhavet,  sol, bølger, blæst og smukke, smukke solnedgange. Det har været så dejligt, selvfølgelig havde jeg hæklenålen med og det lykkedes mig faktisk at hækle lidt i bilen 🙂

Hjemme igen skal jeg have gjort rent i denne uge, så her er pænt til weekenden. Jeg fylder nemlig år den 24. juli og hvert år bliver det fejret med at der bliver sat telt op så jeg kan være sammen med hele min dejlige familie. Vi håber på godt vejr, så vi kan komme ud at bade 🙂

Ny, stærkere medicin, gør desværre at jeg har ikke plads i mit hoved til ret meget computer og kommunikation, men jeg håber at jeg kan få bugt med det og træne mig op igen. Det er lykkes før, så hvorfor ikke igen?

Jeg har fået en lille bonus her i sommerperioden. Min søn, Nikolai, bruger sommerferien på at tjene penge her i området, så jeg ser mere til ham, så tanker jeg op til han skal fortsætte på Aalborg Universitet igen til september.

Janne er gået i gang med at vende sit liv rundt. Hun har i mange år haft problemer med vægten, hun “spiser sine følelser”. Nu er der kommet energi og kampgejsten er stærk. Hun har fundet styrken i sig selv og jeg bliver så rørt over hendes glæde ved at se kroppen vende tilbage til det den skal være. Hvis du har lyst til at følge hendes kamp, finde opskrifter, tanker og følelser, så kig ind til BudgetMor.

PS. Der er lige nu et fantastisk godt billede af Prinsesse Rose og der kommer snart et af Prins James 🙂

Over and out, nu skal der soves så nullermændene kan få kamp til stregen i morgen.

Håber at i nyder det gode sommervejr 🙂

 

Jeg tager billeder af mine projekter og mit liv og ligger dem på Instagram. Hvis du har Instagram, hedder jeg Tullemomsemor og ellers kan du følge med her 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/ud-i-det-blaa/

maj 12

2 cm hamster, vabler og sure tyske koner

Lille hamster - stor skygge

Lille hamster – stor skygge

Jeg har helt glemt at vise jer min lille, hæklede hamster – den blev godt nok bette og mine hænder kunne mærkes bagefter 🙂

Den kommer her fra:
http://www.ravelry.com/patterns/library/itty-bitty-hamster

2 cm høj blev han og selvom han er den mindste i flokken kan han sørme sætte sig i respekt!

Nå, men fruen her og Fotografen er hjemme efter en dejlig tur til Tyskland. Vi landede i Kiel fredag formiddag og er kommet hjem her sidst på eftermiddagen søndag.

Når vi er på tur, så går vi meget og jeg må sige at jeg har vabler denne gang. Kroppen holdt ud, sjovt nok er det som om jeg kan udsætte virkningen til jeg er hjemme igen, så nu går jeg lidt i hi og har foret min stol med et dejligt varmt tæppe 🙂

Selv om jeg havde mit hækletøj med, som jeg alligevel aldrig får hæklet på fordi jeg falder i søvn så tidligt, havde jeg et stort behov for at købe garn, og ikke hvilket som helst garn – jeg er blevet bidt af en gal grydelap, til tros for at jeg engang sagde at jeg aldrig ville hækle en grydelap. Min første, og indtil videre eneste, grydelap er blevet taget så godt imod, at jeg skal have hæklet mindst 3 par til gaver ud over den ene jeg mangler til mig selv.

Drops Paris

Drops Paris

Til det projekt skal jeg bruge 8/8 bomuld og, endnu en indrømmelse, der er gået en smule meget luksusdyr i mig. Ser I, jeg kom til at købe Drops Paris hos Vibsereden i Odder. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg kom af med, men det var ikke billigt, men! Hold da helt ferie det er lækkert garn, både at hækle med, men også at holde på/om – ha ha..

Nå, men jeg fandt samme garn hos Rosenmynte.dk til KUN 18 kroner! Vi glemmer fluks at fragten udgjorde 46 danske kroner og at garnet derfor sikkert slet ikke er billigt, men lækkert er det, det kommer i denne uge.

Sur Tysker

Sur Tysker

Tilbage til Tyskland og min søgen efter 8/8 bomuld..

“Haben Sie dicke Baumwolle” lagde jeg ud med, for jeg kan nemlig tysk, eller det bilder jeg mig selv ind nogen gange, specielt når der ikke er nogen i nærheden jeg kender 😉

Det havde den første butik, men det var ikke tykt nok.. “dicker Baumwolle” prøvede jeg mig frem, men det eneste garn hun kunne finde der var nogenlunde, ja der havde de ikke farven så jeg gik igen.

Næste sted afskrækkede mig helt og aldeles fra at handle garn i Tyskland..

“Guten Tag, haben Sie dicke Baumwolle, bitte”… hehe, jeg huske “Bitte” for jeg er jo høflig.. Hun kiggede hen over brillerne og pegede hen mod en væg.. jeg gik derover men kunne ikke finde noget, så jeg pegede på væggen og spurgte “wo?” Nu smed hun brillerne på disken, sukkede højt, gik hen og tog et garnnøgle og gav mig det i hånden..

Da hun var vendt tilbage til disken, tog jeg mod til mig og spurgte “dicker Baumwolle?” – hun gad slet ikke kigge op og så gik jeg min vej 🙂

Girafhuen

Girafhuen

Fandt en lækker garnbutik mere, men det var søndag og der var lukket, men Fotografen skød denne her – var det noget? En girafhue 🙂

Håber at I også har haft en dejlig weekend. I morgen får jeg besvaret alle jeres kommentar og hvad der ellers er løbet ind af spændende ting.

Nu har jeg altså behov for at holde om en hæklenål 😉



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/2-cm-hamster-vabler-og-sure-tyske-koner/

mar 02

Ud i det blå og hindbærsnitter

Hadsund

Hadsund

Da Fotografen kom hjem fra arbejde i går, smuttede vi en tur ud i det blå. Vi kørte over Hadsund og da han altid jagter motiver, landede vi i første omgang nede ved fiskerihavnen.

Her kom Fotografen i snak med en flok fritidsfiskere og jeg gik i stedet en tur langs vandet – skønt! Desværre fangede mit kamera ikke helt de flotte farver, men stemningen er der og jeg elsker fjord, hav, å, sø – alt der er vådt 😉

Turen gik langs havet hele vejen op til Frederikshavn. Undervejs fik vi en lækker hindbærsnitte og selv om jeg foreslog at vi skulle købe én ved hver bager vi kom forbi, bare for at tjekke de forskellige kvaliteter, ja så hoppede han desværre ikke på den 🙁

Det var en skøn tur!

I dag står den på åbent hus på Randers Flyveplads. Jeg kan se på programmet at man kan få sig en lille flyvetur, men hvis det er det Fotografen har planlagt, så bliver det uden mig. Jeg har prøvet det en enkelt gang før og har ikke behov for at gentage det….

 



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/ud-i-det-bla-og-hindbaersnitter/

nov 24

Tea for two – næj, kun mig!

Two for tea

Two for tea

Jeg har en lille svaghed for te, ikke sådan fine te’er man selv skal putte i en pose og tælle minutter – nej, giv mig en tepose der skal langtidstrække (6 minutter) for så kan jeg bare lade posen blive i 🙂

Giv mig også et besøg til Sky i Tyskland og deres teafdeling. Ja, man kan sikkert få det samme andre steder, sikkert også her i Danmark, men når Fotografen og jeg tager til Tyskland for at handle fødevare, ja så skal jeg lige gå amok i teafdelingen 😉

Min ynglings? Er det ikke tydeligt – karamel!

God aften – nu vil jeg drikke mig en kop te med mynte og honning 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/two-for-tea/

sep 26

Hvor bor din Gud?

Köln domkirke

Köln domkirke

Sikke en titel, ikke?

Her til aften havde jeg en snak med min søn, Nikolai, der er 19 år gammel og imod alt der har med religion at gøre, lige meget hvilken trosretning.

Det er en svær snak at have, for jeg mener ikke at der er nogen der har ret eller ikke, men bare at det er en personlig ting, som man skal respektere, dog ikke når det går imod menneskerettigheder eller når der gribes til vold og terror.

Selv kristendommen har vold og ødelæggelse i baggagen og hvorfor? Jeg fatter det ikke og min egen religion har jeg det også lidt svært ved.

Jeg er vokset op med kristendom og er måske det min søn vil kalde hjernevasket 🙂 Jeg har svært ved at tro på Gud og jordens skabelse, for videnskaben har jo bevist det modsatte, fred med det – i bund og grund er det jo lidt lige meget – vi er her.

Jeg tror på et liv efter døden. Både fordi jeg gerne vil tro på at vi skal ses igen og det gør døden lettere at magte, men også fordi jeg tror på at der er mere mellem himmel og jord end vi lige kan se og for det meste føle.

Jeg går ikke i kirke, anden end til jul engang imellem. Min Gud, hvis han findes, har ikke brug for at man tilbeder ham, han er altid hos os.

Vi har været i Köln 4 gange nu. De første 3 gange var for at komme til nytårs koncert med André Rieu. Min musiksmag spænder vidt og det her, ja det måtte opleves og det var en stor oplevelse.

Tilbage til Gud 🙂

I Köln er der den mest forunderlige, store domkirke. Fotografen har ikke taget billeder af den udenfor, for den er fotograferet så mange gange, at det ikke kan gøres anderledes eller bedre 🙂
Første gang jeg så den, første gang jeg trådte ind gennem døren..  var mine tanker: “Hvis Gud findes, så bor han her” .. det kan simpelthen ikke beskrives den følelse man får.

I år da vi besøgte kirken, da var mine følelser anderledes. Jeg sad på en bænk derinde og kiggede rundt og begyndte at se alle de billeder og udskæringer af lidelser. Sådan er min kristendom og min Gud ikke, det er kærlighed, tilgivelse og omsorg. Jeg tænkte også på alle de mennesker, der slavede for at bygge kirken, hvor mange der måtte dø for at kirken kunne blive så stor og så høj, hvor de måtte have ødelagt deres kroppe af de tunge sten og det hårde arbejde – og for hvad?

Jeg vil stadig nyde at besøge domkirken i Köln, fremover for arkitekturen og ikke for at besøge min Gud, han er jo lige her og behøver ikke flotte rammer 🙂

Pas på jer selv og vær gode ved hinanden.



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/hvor-bor-din-gud/

jun 09

Til salg: Bil med havudsigt :O)

Der er blevet kørt ca. 450km i dag med Fotografen – her er lige en lille smagsprøve af hvad vi mødte undervejs :O)

 

Til salg: Bil med havudsigt

Til salg: Bil med havudsigt



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/til-salg-bil-med-havudsigt-o/

maj 19

Tulle & Fotografen i Thyborøn

Dagen i går var lidt underlig på nogle punkter, andre gjorde ondt og andre igen var helse for sjælen 🙂

Skulle have passet den vidunderlige Min Rose men da hun var syg og hendes far var hjemme pga. begyndende sygdom, ville det ikke være godt at passe hende her (campingvogn), derfor nøjes jeg med at se hende en smule da jeg gav et lift til lægen. Hun havde dog kun en virus og skulle bare have tid til at få det bedre 🙂

Tulle Momsemor svimmel

Tulle Momsemor svimmel

Resten af dagen gik med at have ondt af mig selv. Den lange tur torsdag havde sat sig i kroppen og jeg var så utrolig svimmel, men når jeg sad ned var det ok.

Jeg fik strikket videre på djævlehuen til Min Rose og håber at få den færdig inden tirsdag hvor jeg ser hende igen..

 

 

 

 

Tulle & Fotografen i Thyborøn

Tulle & Fotografen i Thyborøn

I dag kørte Fotografen og jeg en lang tur igen. Denne gang til Thyborøn, som han er vild med, både på grund af natur men også på grund af fiskeriet.

Vejret var ikke med os, så der blev ikke taget billeder, men vi hyggede og havde en dejlig dag.

Nu nyder jeg min te og vil kaste mig over djævlehuen igen. Den har vist sig at være noget af en udfordring. Jeg har strikket den før, men et eller andet er åbenbart gået galt med de hjerneceller, der styrer basale gentagelser, for jeg bliver nød til at tælle op hele tiden – og det til tros for at der er sat 5 markører i!

 

Jeg giver ikke op! Da vi var ved lægen i går fik Min Rose en hue på, der var for lille. Om det var en lille hentydning til Mormor eller om det reelt var den sidste hue, hun havde tilbage, ved jeg ikke, men jeg fattede den alligevel 🙂

 

[mappress mapid=”3″]


Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/tulle-fotografen-i-thyboron/

Flere indlæg «

Top