Kategori arkiv: Jeg hækler LOH

feb 24

Dude, Ove, Zen og afhængighed

Dude, Ove, Zen og afhængighedDude kender I vel efterhånden 🙂 Som sagt var der ingen tvivl i mit hjerte om, at han skulle på hæklenålen – eller hun? Kan en Dude godt være hunkøn, ja, absolut, Wikipedia skriver:

Dude er amerikansk/engelsk slang for en individuel. Det gælder typisk for mænd, selv om ordet kan omfatte begge køn

Derfor vil lyserøde farver ganske enkelt være perfekte, dog er denne Dude stadig intetkøn, derfor valgte jeg grøn og lilla.

Nu vil den opmærksomme læser af denne blog sikkert tage sig til hovedet og skrige “ikke grøn igen!”. JO! IGEN! Jeg lover, det var ikke overlagt, men måske stod jeg og kiggede på det blå garn, mens Henri Léon og Graffe hviskede søde ord i mine ører og fordrejede virkeligheden så jeg følte at jeg aldrig før havde hæklet en Little Owls Hut skabning i grønt!!

Men, det er en lidt mere dæmpet grøn og, ja, måske vil de andre finde det lettere at skulle acceptere en ny i banden?

HUSK, læs videre under disse grønne venner 🙂

Dude & Ove, kender de hinanden?

Nej, jeg tvivler, men hvis de gjorde, så ville Ove helt sikkert ikke have meget tilovers for Dude, ihvertilfælde ikke sådan lige med det samme.

De sidste par dage har jeg ikke haft det godt, sådan som i, slet ikke. Normalt kan jeg beskæftige mig selv, for at fjerne fokus fra mit kadaver, men det går ikke. Jeg har virkelig længtes efter en bog, sådan en rigtig “holde i hænderne” bog. Jeg lytter skam til bøger, i øjeblikket “Frøken Narvik”, som min dejlige bonusmor har anbefalet og der er flere anbefalinger fra samme kant, samt fra min skønne mor – MEN – jeg har behov for at holde mine hænder beskæftiget.

I forbindelse med min fars fødselsdag, fik jeg mulighed for at få opfyldt mit ønske og, godt anbefalet, fik jeg Ove med hjem, som i “En mand der hedder Ove” og jeg elsker ham allerede! Jeg er kun ved 4. kapitel og mens jeg skriver dette, ligger Ove ved siden af og brokker sig over al den strøm jeg spilder og om det er meningen at “datamaten” skal være så stor?!

Mit navn er Marianne og jeg er afhængig

– som en lille eftertanke i dette, lange, indlæg, vil jeg gøre opmærksom på at garn og gejl til strik- og hækletøjet har fået kamp til stregen!

Nu hedder det Bullet Journal og kuglepenne, tusser, blyanter, viskelæder, post-it osv. Farver, farver, farver og jeg kæmper med at lære Zentangle, brush skrift, doodle, og opgraderer min håndskrift – alt sammen stadig inden for genren “kreativitet” og stadig ting, der gør mig glad og sørger for at jeg er grounded (yes! forsøger også at meditere) samt holder fokus på balancen, når det at gå på line, ikke altid er let 🙂

Kan du have en dejlig weekend 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/dude-ove-zen-og-afhaengighed/

feb 14

Motion, det er da sundt, med lidt chokolade på

Motion er ikke hvad det har været.
Motion, det er sundtDer er stadig gang i nytårsforsæt-motions-folket og de, der har været igang længe. Også slankekure og kostomlægninger ryger der over disken til tilbudspris. Jeg jubler, hepper og ønsker tillykke med vægttab og lytter opmærksomt om opskrifter og alle de ting der smager af synd, men som ikke koster på hoften.

I aftes åd jeg 1 mellemstor Toblerone, det vil sige efter en aftensmad bestående af havregrød med smørklat (3) og sukker, og selvfølgelig 4 havrekiks til min eftermiddagste – de her havrekiks er rigtig gode. Havrekiks lyder nemlig sundt, men der er nok sukker og fedt i, til at de smager himmelsk 🙂

Jeg skriver “åd”, for det var det, jeg gjorde. Når det bare ryger ned uden at man egentlig registrerer det og ikke får fuld nydelse for kalorierne, så er det “at æde”.

Motion – hvad er min pointe?

Ved en aften i hyggeligt selskab, med lækkert og let traktement af gulerødder, agurk og skyr-dip, efter en længere samtale om fitness (de andre dejlige piger går alle til fitness det samme sted), blev jeg spurgt om det ikke var noget for mig.

Jeg tror nok mit svar var noget i retning af “det er nok ikke så godt” og let og elefant at skifte emnet – med hovedet bøjet let, for at undgå eventuelle sigende blikke. Og så var den vel ikke længere – jov!

Fyldig kvinde på næsten 50

Se på mig, denne fyldige, smækre kvindekrop, på vej mod årets fem-nul i hastig fart, med et smil på læben og et ønske om at alle i hele verden skal være glade og søde ved hinanden. Det er vi da vel også, altså de fleste, eller altså for det meste.

Hvornår har du sidst peget fingre? Ikke som i skolegården eller som når din mor sagde at det “ikke er pænt at pege fingre”, men vi gør det jo alligevel, ikke? Dømmer dem vi ikke forstår, måske ikke højt, men sådan lidt indeni? Dømmer du mig, eller “sådan nogen” som mig? Sådan en, der siger at hun er syg, men som “ikke ser syg ud”?

Hende der ikke går på arbejde, men som du ser handle ind og bære en tung pose hjem, hende der altid smiler og ser frisk ud, sjældent siger nej, for hun vil gerne være med, svinger støvsugeren og fortæller om det (for hvad er der ellers at snakke om), og pudser vinduer på en solskinsdag.

Jeg arbejder nu 9 timer om ugen i arbejdsprøvning og elsker det, elsker at have social kontakt og elsker, elsker, elsker at genfinde mine mange kompetencer og finde ud af alt det, jeg stadig har at byde på. Og det er nu hyggeligt at arbejde med børn, de er så ligetil og kan forkæles med en kop kakao 🙂

Men det er så også det. Jeg laver ikke andet, jeg laver ikke noget mens de andre går på arbejde og når de andre går på arbejde og ikke har meget fritid, så kan man måske godt blive dømt ude og stemplet som “doven” og “en af dem” man betaler for med dyrt tjente skattekroner.

Undskyld, men det kunne lige så let være dig, og der vil jeg så gøre mit bedste for ikke at dømme dig 🙂

Nu vil jeg slutte for i dag, har egentlig mere at få nedfældet, men et indlæg kan let blive for langt.
Hav en dejlig dag og nyd det skønne vejr, det vil jeg – ud at dyrke lidt gå motion 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/motion-store-groenne-foedder/

feb 12

Dude kanin mand! Så hækl da for pokker!

Dude Kanin har længe været på vej – men det er en ommer.

Dude kanin mand! Så hækl da for pokkerMudder i hjernen

Dude kanin fra Little Owls Hut er et af de dyr, jeg bliver nødt til at hækle, for han er så skør, at han bestemt passer ind herhjemme 🙂

Jeg har endda det garn, der anbefales i opskriften, det super bløde garn, der ville gøre Dude Kanin helt perfekt. Jeg er endda startet på ham, hæklet de små dele til hovedet og er startet på selve hovedet – men så landede den også lige der.

Jeg aner ikke hvad det er, der er sket med mit hoved, men hold da op hvor jeg savner mit håndarbejde. Det føles som om jeg render rundt i en konstant stress tilstand, ikke sådan voldsomt, blot en uro, “mudder i hjernen”.

Strikketøjet ligger og venter tålmodigt, jeg kigger med længsel, hækleprojekter glæder sig til montering og så er der Dude Kaninen. Flere gange er jeg begyndt igen, eller det passer ikke, jeg har lagt hækletøjet på sofabordet og gjort klar, men så kortslutter jeg og får ikke hæklet.

Dude Kanin – jeg giver op

I dag tog jeg så en vigtig beslutning, håber jeg. Dude kaninen blev pakket væk, eller den Dude, der er ved at blive hæklet i det bløde garn. Jeg giver nemlig op, noget der sker meget sjældent, for jeg hader at give op, jeg synes det er flovt.

I stedet har jeg fundet almindeligt bomuldsgarn frem til ham, for hækles, det skal han, og så håber jeg at det hjælper lidt, at jeg kan finde gejsten igen, for uden det, kan jeg ikke finde rytmen, finde den fred, som det giver mig og med det, den smertelindring mit håndarbejde altid har været.

Hvad med dig?

Har du prøvet det? At smide håndklædet i ringen?

Nu hækler jeg og ser hvad der sker, kryds fingre for mig 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/dude-kanin-mand/

mar 06

Maus, Mivs og Den (ikke) Charmerende Heks

Der hersker en ikke så rar stemning her i hjemmet for tiden. Jeg er nemlig i gang med at oversætte og hækle “Den Charmerende Heks” fra Little Owls Hut. Det bryder musene sig slet ikke om…

“Maus, kan du også mærke at fingrene er kolde?”, spurgte Mivs mens de var ved at hjælpe mig med at putte de hæklede fingre i hver sin pose – lidt styr skal der være på det.

“Ja Mivs, og jeg er sikker på at den her bevægede sig”. Mivs peb højt og smed fingeren fra sig. Det var absolut ikke en god ide, for den landede tungt på Mavs’ tå hvilket fik ham til at stikke i et hyl!

“Kan I  holde op med det pjat!” vrissede jeg og smed selv de sidste fingre i posen. Næste gang I tilbyder at hjælpe, så gør det venligst uden alt det vrøvl. Mivs og Mavs forsvandt hurtigere end man kunne nå at  sige BØH!

Nu skal jeg hygge mig med at oversætte opskriftsdelen med samling af fingrene til en hel hånd og arm men pludselig fanger jeg en lille bevægelse ud af øjenkrogen.. Mivs og Mavs er ikke at se. Den ene pose med fingre rasler svagt, hmm. nu har de også smittet mig med deres hysteri, sikke noget pjat..

Little Owls Hut, Den Charmerende Heks med Mivs & Mavs

Little Owls Hut, Den Charmerende Heks med Mivs & Mavs


Little Owls Hut opskriften på “Den Charmerende Heks” bliver udgivet på dansk i løbet af den næste måneds tid.

Garn: www.missmary.dk/cotton-8-4-miss-mary-41
Miss Mary Facebook gruppe:
www.facebook.com/groups/1503497499888051



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/maus-mivs-og-den-ikke-charmerende-heks/

sep 24

Lidt rensdyr og snak..

I øjeblikket strikker jeg på en lækker cardigan til min datter, Janne.

På hæklenålen har jeg de skønne rensdyr venner fra Little Owls Hut.
Opskriften er oversat til dansk nu og er ved at blive testet – jeg blev selv nødt til at være med, for de da skønne 🙂

Ellers går det meget stille for tiden. Jeg er begyndt i arbejdsprøvning, for at se hvor meget den gamle krop kan holde til – og det er vist ikke meget. Det er 6 timer om ugen over 3 dage. Mandag og onsdag har jeg holdt mine timer, i morgen er sidste dag i denne uge – det er hårdt. Jeg er utrolig træt, kroppen smerter og jeg sover meget.

Jeg ved det skal være hårdt at starte op, nu håber jeg bare at det bliver bedre, for det er et dejligt sted jeg er kommet hen 🙂

Tror snart vi skal i gang med at jule, ikke? Lige pludselig er det her bare – så måske jeg skal se at være på forkant i år?

Hav en dejlig weekend! 🙂

=== :) ===
Miss Mary sponsorerer det skønne bomuldsgarn, der er brugt til mine rensdyr og prisen er også god, kun 11,- nøglet
Miss Mary webshop: www.missmary.dk
Miss Mary Garnfreaks: www.facebook.com/groups/1503497499888051
=== :) ===



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/lidt-rensdyr-og-snak/

Top