Kategori arkiv: Min symaskine

sep 15

Kreatasken anno 2016

Kreataske 2016 - materialer

Min kreataske fra 2012 (linket viser Jannes model) trænger til at blive udskiftet. Jeg er heller ikke helt tilfreds med den. Den lukkes med snore og giver ikke det store overblik. Jeg har tit tasken med når vi kører på tur og i bilen er det endnu svære at finde rundt i den.

Derfor har jeg tilbragt meget tid på Pinteres med at søge efter en ny symodel og det endte med at blive en købe opskrift fra Noodlehead. Den ser ud til at have alt det jeg efterlyser, men den ser også lidt avanceret ud 🙂

Jeg kaster mig over projektet med den indstilling, at ting tager tid og at jeg gerne vil ende med noget jeg bliver glad for – i mange år.

I dag går starten. Opskrift er printet og jeg er i gang med at lave en materialeliste, for i eftermiddag går turen til Stof2000 i Randers – jeg glæder mig helt vildt!

Kan I have en dejlig dag:)

Jeg tager ekstra billeder undervejs og smider dem på Instagram

Følg mig på Instagram



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/kreatasken-anno-2016/

jan 06

Min første gang..

Min første gang..
Ja, altså med det kreative 😉

Har lige kigget min blog igennem og, som jeg lige kan se, ser min kreative karriere sådan her ud – hvad med din?

Det skal siges at jeg før har syet og strikket, da mine børn var små. Det brændte dog ud og først da jeg skulle være Mormor, voksede lysten frem igen

Sy
august 2011
www.topping.dk/blog/2011/08/14/2-saet-sengetoj [åbner i nyt]

Strik
august 2011
www.topping.dk/blog/2011/08/28/forste-saet-til-lille-blyp  [åbner i nyt]

Hækle
februar 2012
www.topping.dk/blog/2012/02/13/de-forste-3-dyr-er-flyttet-ind  [åbner i nyt]



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/min-foerste-gang/

nov 25

Oprydning i sykassen

Jeg har fået min symaskine og tilbehør hjem fra Janne og i dag fik jeg ryddet op i det – ikke fordi Janne har rodet i kassen, men fordi det hele bare blev kastet sammen da den kom afsted 🙂

Jeg elsker at rydde op i mine sy ting, det får mig til at slappe af og så er det da bare så hyggeligt!

I morgen har jeg planlagt at få ryddet op i alle mine kreating, der i hast forlod mit elskede kreaværelse da Fotografen havde mere brug for et fotorum – og jeg deler altså ikke. Det står i et stor rod i soveværelset og det er nærmest umuligt at finde noget – men i morgen skal det være slut 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/oprydning-sykassen/

sep 29

Søges – Rasmus Klump stof

Jeg søger Rasmus Klump stof, men ikke hvilket som helst 🙂

Én gang før har jeg købt et stykke stof som viste sig slet ikke at være magen til dette.

Baggrunden er råhvid og det er vigtigt at billedopsætningen på stoffet er magen til.

Ligger du inde med et stykke eller kender du en der gør? Send en mail, så bliver jeg så glad 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/soges-rasmus-klump-stof/

feb 21

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror

Jeg er bare glad! Min plan for i dag var egentlig bare at få syet lynlåse i bundstykkerne til Lillebrors sengerand – men jeg blev helt færdig!

Kvaliteten på billederne er ikke de bedste da dagslyset er ved at forsvinde, jeg får taget nogle nye i morgen, hvis jeg husker det  🙂

Jeg syntes den er blevet super flot og glæder mig til at se den i brug, men det må vente lidt.

Gertrud og Abe Kaj skulle selvfølgelig med på billederne!

Endnu et projekt af listen 😉

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror

Sengerand til Lillebror



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/sengerand-til-lillebror/

feb 08

Så er gaven til min Mor helt færdig

Pung og etui

Pung og etui

Som de vågne af jer nok ved, har jeg været ved at sy gave til min mor, egentlig hendes fødselsdagsgave i december, men der fik hun “bare” et kort med invitation til en dag med undertegnede, frokost og indkøb af stoffer 😉

Onsdag kom hun og min bonusfar hjem fra en 4 uger lang ferie i Spanien (SLET ikke misundelig), så det var også på tide at jeg blev færdig.

Gaven er en kreataske, samt denne pung til synåle, målebånd og hvad man ellers bærer rundt på som strikker, samt et etui til strikkepinde.

I morgen skal vi ses og jeg spændt på hvad hun siger – det har været skønt at lave noget selv, det er kærlighed!

Krydset af projektlisten for 2013!

Kreatasken til min mor

Kreatasken til min mor

 



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/sa-er-gaven-til-min-mor-helt-faerdig/

jan 23

Sengerand til Rose

Sengerand til Rose

Sengerand til Rose

Så fik Rose endelig sin nye sengerand og den passer bare perfekt – jeg er lidt stolt hvis jeg selv må sige det, for der har godt nok været mange spekulationer undervejs – det har også taget længere tid end jeg havde forventet, men værd at vente på.

Det syntes moderen heldigvis også 🙂

Farver er svære at gengive, men på billede #2 passer de bedre på det stykke, der er tæt på.

Jeg endte med at lave sengeranden i 4 stykker og med lynlås i bunden.

Projekt krydset af listen!

Sengerand til Rose

Sengerand til Rose



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/sengerand-til-rose/

jan 17

Blomst i filt

Blomst i filt

Blomst i filt

I dag lukkede jeg min bærbar kl. 11 og gik en tur. Planen var at den ikke skulle tændes igen før kl. 14 men sørme om den ikke blev 15 før jeg fik lyst til at tænde den..

I går ville jeg have lavet en af de her filt-blomster men nåede det ikke – min datafri-rapportage kommer senere – så i dag skulle det være.

For mig, er det meget svært at sætte noget sammen uden at tænke på om farverne passer sammen, så du kan forestille dig hvilket mas jeg havde med den her 😉

Jeg blev dog rigtig glad for den, helt sikkert hjemmegjort, men hvor er den glad i farverne! Der er bamsefyld i den for at fylde den ud.

Ja, tænkte jeg så. Nu har du så lavet sådan en, men hvad skal den bruges til? Ha ha ha.. ja, noget skulle den vel bruges til..

Så fik jeg den geniale ide at sætte den i mit hækle-etui, for der faldt mine 2 nåle altid ud af det stykke pap jeg havde sat dem fast i – nu havde jeg en nålepude – smart ikke?

Blomst i filt til nåle

Blomst i filt til nåle

Jeg døjer lidt med en krop, der ikke mener den skal udfordres, men regner med det går over en gang, så skal jeg nok vende tilbage med lidt godt til hæklenålen 😉

Hav en dejlig aften!



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/blomst-i-filt/

jan 15

Kreatasken | Materialer | Del 1

[important]Del 1 af 4 – 1 |  2 | 3 | 4[/important]

Velkommen til min version af Kreatasken 🙂

Den første Kreataske syede jeg til mig selv ud fra et meget forvirret mønster og endnu mere uoverskuelig vejledning. Jeg var glad for min taske, der var stor nok til mine hækleting og lille nok til at kunne tages med overalt.

Den næste taske syede jeg til min datter, Janne, i julegave 2012. Den blev lidt større. Janne bruger den også hvis hun skal ud et smut, så kan der lige være det mest nødvendige 🙂

Da jeg skulle sy en mere, denne gang en fødselsdagsgave til min Mor, blev den større endnu, da den skulle være dyb nok til strikkepinde og jeg satte mig også for at lave en forståelig vejledning til hvordan den skal syes, både for jeres skyld men bestemt også for min egen, da jeg er sikker på at der nok skal blive syet flere tasker 🙂

Jeg er ikke en professionel syerske og har ikke meget forstand på at regne ud hvor meget stof man skal købe.

Når du skal købe stof til tasken, er det vigtigste egentlig at du sørger for at købe så et eventuelt mønster vender den rigtige vej 🙂 Du skal også huske at vaske stofferne før du begynder at sy – det er træls hvis de ender med at smitte af på hinanden.

Jeg har medregnet 1 cm søm på alle delene, så det skal du ikke ligge til målene.

Tasken, som jeg syer i denne DIY, er større end målene. Jeg har lagt 5 cm til højden da den skal bruges til strikketøj og strikkepinde. Det er let at justere størrelsen – der er anvisninger ved hver del af tasken.

Ud over stof, skal du også bruge:

  • Mønsterpapir med cm opdeling / ternet
    Det gør det super let at tegne delene op, men du kan sagtens klare dig med at klister nogle stykker almindelig papir sammen og tegne målene op på dem!
  • 61 cm Gjordbånd til bære-hank – jeg handler altid i min lokale Stof2000, der har et ret godt udvalg i farver
    Du kan godt bruget andet materiale – det er bare til at bære tasken i og den er jo ikke tung.
  • 2 stykker anoraksnor á 85 cm
    De bruges i løbegangen for oven til at trække tasken lukket med.
  • Eventuelt 2 store perler eller andet til at fastgøre enderne på snorene med
    Jeg har brugt sådan nogen her
    Sørg for at der kan komme 2 stykker snor igennem hullet på én gang!
    Du kan godt nøjes med at binde en knude, men det andet er pænere.

[warning]Lad os så komme i gang[/warning]

[important]Bund
Klip 2 stykker af 16 x 40 cm
(40 cm er bredden)
Disse mål er inklusive 1 cm søm[/important]
Bund - Klip 2: 16 x 40cm (inklusive 1cm søm)

Bund – Klip 2: 16 x 40 cm (inklusive 1 cm søm)

Til bunden er det en god ting at vælge et lidt tykkere stof og et stof, der er ikke er for sart – det er jo den del, der skal stå på gulvet 🙂

Hvis du ønsker at gøre tasken bredere, skal du ligge det ønskede antal cm til de 40 cm. Der er ingen grund til at ændre på dybden (16 cm).

[important]Løbegang til snore
Klip 2 stykker af 9 x 36 cm
(36 cm er bredden)
Disse mål er inklusive 1 cm søm[/important]
Løbegang til snore - Klip 2: 9 x 36cm (inklusive 1cm søm)

Løbegang til snore – Klip 2: 9 x 36 cm (inklusive 1 cm søm)

Dette er løbegangen til de snore, der snører tasken sammen. Det er det øverste stykke på tasken. Stykket er ikke lige så bredt som tasken – det er meningen.

Jeg syntes det er bedst hvis dette stof ikke er alt for tykt og stift.

Hvis du ønsker at gøre tasken bredere, skal du ligge det ønskede antal cm til de 36 cm.

[important]Foer
Klip 2 stykker af 41 x 40 cm
(40 cm er bredden)
Disse mål er inklusive 1 cm søm[/important]
Indvendig foer - Klip 2: 41 x 40cm (inklusive 1cm søm)

Foer – Klip 2: 41 x 40 cm (inklusive 1 cm søm)

Foret behøver ikke være stift, lagenlærred er fint.

Hvis du ønsker at gøre tasken bredere, skal du ligge det ønskede antal cm til de 40 cm.

Hvis du ønsker at gøre tasken højere, skal du ligge det ønskede antal cm til de 41 cm.

[important]Lommer
Klip 2 stykker af 28 x 40 cm
(40 cm er bredden)
Disse mål er inklusive 1 cm søm[/important]
Indvendige lommer - Klip 2: 28 x 40cm (inklusive 1cm søm)

Indvendige lommer – Klip 2: 28 x 40 cm (inklusive 1 cm søm)

Inde i tasken er der en række små lommer. Stoffet, som du vælger til lommer, bliver foldet i to, så det skal ikke være alt for stift 🙂

Dybden på lommerne kan du ændre ved at ligge det ønskede antal cm til de 28 cm (husk det ender med halvdelen).

[important]Udvendig stof
Klip 2 stykker af 25,5 x 40 cm
(40 cm er bredden)
Disse mål er inklusive 1 cm søm[/important]
Udvendig - Klip 2: 25,5 x 40cm (inklusive 1cm søm)

Udvendig – Klip 2: 25,5 x 40 cm (inklusive 1 cm søm)

Det vigtigste stof er vel ydrestoffet. Det er det man ser mest. Hvis du vælger et stof med mønster, skal du huske på at klippe så mønstret vender rigtig. Her vender tekst i alle retninger, hvilket gør det lidt lettere.

Hvis du ønsker at gøre tasken højere, skal du ligge det ønskede antal cm til de 25,50 cm.

 

[important]Del 1 af 4 – 1 |  2 | 3 | 4[/important]



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/sy-din-egen-krea-taske/

jan 15

Kreatasken | Sy den ydre taske del | Del 2

[important]Del 1 af 4 – 1 |  2 | 3 | 4[/important]

Når du har klippet stykkerne, skal du bare have styr på hvad der er op og ned 🙂

Klargør delene

Klargør delene

Det er ikke strengt nødvendigt at zigzagge kanterne da der ikke bliver synlige kanter på tasken, hverken indvendig eller udvendig, men jeg pudser glorien, kaster mig over min dejlige overlocker, som jeg fik i fødselsdagsgave af Fotografen, og får det hele kantet.

Jeg kan også bedst lide at arbejde med stof hvor der ikke er en masse løse trevler 😉

Kreataske - sy bund på udvendig stof

Kreataske – sy bund på udvendig stof

Star med at ligge bunden på det udvendige stofstykke, ret mod ret. De skal flugte på bundlinjen, den lange led.

Sy langs den lange led [se gule pile]

Gør det samme på det andet stykke udvendig stof og bundstykke.

Kreataske - sy udvendige stykker sammen

Kreataske – sy udvendige stykker sammen

Nu skal du sy de 2 stykker sammen.

Lig dem ret mod ret og sørg for at sømmen flugter, hvor bund og udvendig stof er syet sammen, det ser pænest ud [se gule pile].

Sy langs kanten, fra top til bund, langs bunden og til top igen [se grøn pile]. Du skal ikke sy langs den øverste linje for så kan du ikke få strikketøjet i tasken 😉 [se rød pil].

Kreataske - Sy hjørner

Kreataske – Sy hjørner

Det sværeste, som du skal sy, er slet ikke så svært, men kommer her 🙂

Tag sømmet i bunden af bundstykket og lig det op på sømmet på siden. Du får en trekant på den måde.

Sørg for at de 2 sømme ligger helt lige oven på hinanden for det pæneste resultat.

Kreataske - Sy hjørner

Kreataske – Sy hjørner

Tag et målebånd eller en lineal og mål på tværs. Du skal ned hvor der er ca. 16 cm på tværs af trekanten.

Tegn en linje.

Kreataske - sy og forstærk hjørnet

Kreataske – sy og forstærk hjørnet

Sy langs den linje du lige har tegnet.

For at forstærke hjørnet, skal nu sy en linje mere, 1 cm efter den første (ud imod spidsen).

Kreataske - Trim hjørnet

Kreataske – Trim hjørnet

Trim/klip hjørnet af, ca. 1 cm fra syningen.

FØR du klipper er det en god ide lige at vende retten ud på tasken og tjekke at du har syet det rigtigt – du kan godt pille en syning op, men kan ikke klister stof på, der er klippet forkert af 😉

Kreataske - Udvendig taske færdig

Kreataske – Udvendig taske færdig

Sådan du! Nu er den første del af tasken færdig og det var da ikke så slemt, vel?

Mine sømme er ikke helt perfekte, altså med hensyn til at flugte, men det tager jeg roligt, jeg må nemlig ikke være perfektionist 😉

[important]Del 1 af 4 – 1 |  2 | 3 | 4[/important]



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/sy-din-egen-krea-taske-sy/

Flere indlæg «

Top