Kategori arkiv: Mine strikkepinde

feb 02

Geilsk strik er altid en fornøjelse, har du prøvet deres garn og opskrifter?

Geilsk er ikke nyt for mig, jeg har før strikket med både garn og opskrifter derfra, men denne gang er noget ganske særligt.

Geilsk sjal kaldet ResumeGeilsk, når det er en hemmelighed

I november sidste år, tilmeldte jeg mig projektet “Resumé” fra Geilsk garn.

Det var et sjal, en strikkeoplevelse, hvor man fik ét clue (én del af opskriften) af gangen. Derfor vidste man ikke hvordan sjalet kom til at se ud, ikke før man nåede til clue 9, der udkom i januar måned.

Hver enkelt clue, har været forskellige mønstre, hver eneste clue derfor med ny lærdom, til tider udfordrende, men hold op hvor er det sjovt.

På samme tid, ved at hver del er eget mønster, når man ikke at kede sig, det skifter hele tiden. Det eneste mønster jeg kan udenad, det er det første 🙂 Resten følger jeg i en PDF, hvor jeg selv har sammensat alle de enkelte dele. Jeg har hørt om flere der kan huske dem alle, tænk at have sådan en hukommelse!

Som du kan se på billedet, er der ikke et sjal endnu, jeg er nemlig ikke så hurtig. Det kræver lidt koncentration for mig, så det er små skridt, men jeg skal nok komme i mål og jeg glæder mig. Det bliver et sjal til lidt pænere brug da det er strikket i en enkelt tråd Geilsk tynd uld, hvor mine hjemme-sjal altid er med 2 tråde, for både varme og holdbarhed.

Jeg glæder mig virkelig til at blive færdig, men indtil da, hygger jeg med hver gang jeg finder strikketøjet frem 🙂

Har du prøvet at deltage i sådan et projekt? Enten strik eller hækle, hvor man ikke ved hvad man laver før man er næsten færdig? Og i så fald, hvad var det?

Referencer, Resumé



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/geilsk-strik-er-altid-en-fornoejelse/

jan 21

Mit nye, mega lækkert halstørklæde

I morgen skal jeg nyde at vikle mit nye halstørklæde om halsen det er mega lækkert og arbejdet værd 🙂

Doodles fra Holst garn

Strik info

Opskrift: www.holstgarn.dk/opskrifter-fra-holst-gar…/doodles-4332.html
Garn: Noble, www.holstgarn.dk/noble-geelong-cashmere-38
Foto: Houdino Foto | www.houdino-foto.dk



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/mit-nye-mega-laekkert-halstoerklaede/

dec 26

Ponchogenser – 2 stykker færdige

Ponchogenser - Ryg- og forstykketSå blev jeg også færdig med ryggen til min lækre Ponchogenser fra Garnhimlen.dk 🙂

Jeg skal lige havet hæftet ender før jeg går videre – hvornår i arbejdet hæfter du ender?

Jeg bliver ikke færdig før efter årsskiftet men så flytter jeg også ind i den 🙂

Strik information

Garn: Drops Air
Opskrift: Garnhimlen.dk



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/ponchogenser-2-stykker-faerdige/

nov 21

Ny cardigan til Janne

Jannes cardigan færdig

Så fik jeg lov at være model for en dag 😉

Hermed den skønne cardigan, jeg har strikket til min datter.
Hun har 2 små børn og et psykologistudie at tage sig af, så i stedet for at vente på at hun bliver fotograferet i den, tog jeg tjansen 🙂

Den har krævet lidt koncentration da ryg- og forstykkerne skal vende vrangen ud og ærmerne retten ud, men jeg fik vendt det hele rigtigt.

<3 Information <3
Opskrift: Hjertegarn #515544
www.kinnatextil.se/files/PDFer/515544.pdf
Garn:
1 tråd Blackhill Højlandsuld, farve Emmer
1 tråd Blackhill Superfine Alpaca, farve Kaffefløde

Foto:

www.houdinofoto.dk
www.facebook.com/houdino.foto



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/ny-cardigan-til-janne/

nov 19

Ponchogenser fra Garnhimlen.dk

Jeg har været så heldig at Garnhimlen.dk har bedt mig prøvestrikke Ponchogenseren fra Annelise Bjerkely.

Der er ufattelig mange kvinder der har strikket denne poncho uden problemer, men, som altid, hører man mest fra de, der ikke kan få opskriften til at gå op – og én fjer bliver så til 10 høns.

Der er et par stykker, der ikke har fået garnet til at slå til og det ser ud til at være målinger de forkerte steder, der måske er problemet.
Der er også et par stykker, der klager over at den er for lille og her ser det ud til at være strikkefastheden, der måske er problemet.

Derfor vil jeg, ikke kun strikke den (og nyde det), men også forklare hvorfor strikkefasthed er så vigtig (til de, der ikke ved det), måle undervejs, tage billeder og vise at der faktisk er garn nok med i kittet (som langt de fleste også oplever).

Jeg håber at I har lyst til at være med på turen, om ikke andet så for at se min nye, flotte Ponchogenser når den er færdig 🙂

Strikkefastheden

Der er mange steder du kan læse mere om strikkefasthed, men her er lidt fra mig 🙂

Strikkefastheden er, til dette projekt, 16 masker og 22 pinde til 10 cm.
Det vil sige at når du har strikket 16 masker, skal det måle 10 cm i bredden.

Hvis du ikke kan få det til at passe, skal du prøve med tykkere (hvis du har for mange masker til 10 cm.) eller en tyndere strikkepind (hvis du har for få masker til 10 cm.). Jeg endte med en 7.0 mm pind, selv om opskriften siger 6.0 mm – jeg strikker lidt stramt 🙂

Hvorfor så vigtigt?

Du har her en strikkefasthed der hedder “16 masker skal give 10 cm”.
Hvis du så har et arbejde, hvor der er 200 masker og skal finde ud af hvor bredt det er, hedder det regnestykke:
200 masker divideret med 16 (masker pr. 10 cm) * 10 (cm) = 125 cm bredt

Nu gider du ikke tjekke din strikkefasthed eller du har f.eks. 18 masker til 10 cm, så hedder det regnestykke nu:
200 masker divideret med 18 (masker pr. 10 cm) * 10 (cm) = 111,11 cm bredt

Kan du se problemet?
Du mangler ca. 14 cm for hver gang der er 200 masker, det er meget og så passer din Ponchogenser, trøje, jakke eller hvad du nu strikker, slet, slet ikke.

Derfor er det så vigtigt at du sørger for at din strikkefasthed passer.

Strikkefastheden angiver også hvor mange pinde du skal have for at give 10 cm.
Da de fleste strikkeopskrifter arbejder i cm og ikke i pinde er det ikke så vigtigt som bredden, men værd at tjekke alligevel.

OBS!

Pia Villadsen har, på min Facebook side, gjort mig opmærksom på at strikkefastheden i pinde selvfølgelig også er ret vigtig hvis du f.eks. skal strikke et raglan ærme, hvor du f.eks. tager ind på hver 2. pind.

Lad være med at tro at du kan strikke et par pinde og så måle, for det passer sjældent.
Lave en prøve der er angivet antal pinde i højden + 3 retpinde top og bund.
Strik 2 x angivet antal masker med 4 retmasker i begge sider af arbejdet  det giver en ret nøjagtig prøve og den kan du senere bruge som vaskeprøve = win – win 😉

Projekt Info

Garnhimlen.dk har leveret garn og opskrift.
Mine oplevelser og skriverier er dog helt mine egne 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/ponchogenser-fra-garnhimlen-dk/

nov 05

Frozen trøje til Rose og Garnhimlen.dk

Frozen trøje strikkefasthedDa jeg faldt over opskriften til den flotte “Frozen” pigetrøje, var jeg ikke i tvivl om at den skulle Rose have.

Jeg bestilte original garnet, Plötulopi pladegarn med en Einband følgetråd og det var virkelig en stor fejl. Garnet er så krads at jeg ikke tror jeg selv ville kunne bære det. Jeg har gjort alle forsøg på at blødgøre det, men det har ikke hjulpet.

Jeg skrev om mine trængsler i en gruppe på Facebook, hvor jeg også bad om råd til hvilket garn jeg kunne bruge i stedet – det opslag læste Tine.

Tine er kvinden bag Garnhimlen hvor jeg havde købt opskriften. Hun sælger den også sammen med garn, men ikke det kradse garn, i stedet Cream fra Viking.

Hun kontaktede mig og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at strikke trøjen til hendes butik, så kunne jeg samtidig strikke en til Rose – se det siger man ikke nej til 🙂

 

 

 

Frozen trøje til RoseI går morges kom Tine selv med garnet og fik en kop kaffe (der er et godt menneske bag Garnhimlen) – det er lækkert garn skal jeg hilse og sige 🙂

Strikkeprøven lavede jeg på en Magic Loop og det var åbenbart en fejl, for nu kan jeg se at jeg har 2 masker for meget pr. 10 cm 🙁 En ommer, men hellere det end ende med ikke at være tilfreds.

Nu vil jeg dykke ned i mælkegarnet igen og få den strikkeprøve til at passe 🙂

Viking Mælkegarn er et ægte luksusgarn fremstillet af ren mælk (75%) og nylon (25%). Garnet er silkeblødt og meget behagelig at have på den bare hud. Viking Mælkegarn har flere unikke egenskaber, bl.a. er garnet bakteriedræbende og helende for eksem og sår, og derudover regulerer det automatisk kropstemperaturen, så det virker svalende mod huden i varmt vejr og giver varme når det er koldt. Et meget populært garn til mennesker med sart hud, til baby og børnestrik og også til sommertoppe trøjer mm.



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/frozen-troeje-til-rose-og-garnhimlen-dk/

okt 29

“Teitur” vest til James, fra Rasmilla.dk

Den 5. maj 2014 skrev jeg dette indlæg om at være en skabs-strikker
– det har taget fart og nu er jeg vist lidt mere end en skabs-strikker 🙂

"Teitur" vest til James, fra Rasmilla.dkDa James skulle have en vest til vinter faldt jeg over denne fra Rasmilla.dk – den er bare så flot med smukke mønstre.

James er vild med hunde og hjemme i den lille familie er der kommet en lille en af slagsen – derfor skulle der selvfølgelig en på vesten.

Via Google fandt jeg et diagram på en hund. Jeg har lært at hvis man laver et almindeligt diagram om til et strikkediagram, skal man gentage hver 4. pind i højden for at billedet ikke bliver “trykket sammen”. Det har jeg gjort her med et godt resultat.

Det har til tider været hårdt at strikke vesten. Mønstret er let at følge og op til hvor der deles til armene var det ikke et problem – men her skal der strikkes mønster på vrangsiden.

Jeg valgte først at markere delingen, fortsætte med at strikke rundt med hensigten at klippe stykket op til sidst.

Jeg blev træt af det og lidt forvirret over hvordan halsudskæringen så skulle laves – og så blev jeg stædig 🙂

Jeg slugte utallige videoer på YouTube om hvordan man kan strikke mønster på vrangpinde og til sidst var den der – hurra!

Det skal dog siges at det var udfordrende alligevel, for jeg havde lidt problemer med at holde spændingen – men det lykkedes.

Projektet endte med at være “vesten der ikke ville strikkes” for jeg lavede den ene fejl efter den anden og brugte en del tid på at strikke baglæns, pille syning og rib op, men når man så kommer i mål, glemmer man det hele og nyder resultatet.

Nu står den på “Frozen” trøjen til Rose, det er også en kamp, men af en anden slags, det må komme i et indlæg senere for nu kan jeg ikke holde koncentrationen mere, men hallo, det blev da et langt indlæg denne gang 🙂



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/teitur-vest-til-james-fra-rasmilla-dk/

sep 15

Stjernevest til Rose, eller blomster måske?

Strikket vest til Rose med stjernerJeg har ikke overskud til mere skriv i dag, men vil lige vise jer den lille vest, jeg har fået strikket til Rose, den er lækker:)

Garnet er Supersoft fra Netgarn.dk

Opskriften er også fra Netgarn.dk



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/stjernevest-til-rose-eller-blomster-maaske/

sep 15

Strikketrøjen der næsten ikke var

Lækker, vamset trøje strikket i ICE garnDen her trøje var næsten ikke en trøje..

Jeg indrømmer det, jeg er dybt afhængig af garn, garn gør mig glad, garn giver mig ro og når jeg køber garn, så opfylder jeg også mit shoppebehov, men til en pris der for det meste er til at leve med.

Garnet til den her trøje, købte jeg i en gruppe på Facebook. Det var billigt og jeg kunne godt lide farven. På billedet så garnet også ud til at være lækkert. Normalt holder jeg mig lidt fra ICE garn, da det tit indeholder akryl eller nylon – men nu skulle det prøves igen.

Ved modtagelse af garnet blev jeg virkelig skuffet for det, ja, det føltes syntetisk og lidt filtet. Det blev lagt væk, helt indtil jeg havde behov for et nyt strikketøj på store pinde, og så kom det frem i lyset 🙂

Efterhånden som det voksede blev jeg mere og mere glad for det, det ER lækkert, det ER vamset, det ER blødt og jeg ser bort fra de 25 % nylon.

Jeg elsker den og jeg elsker at jeg er færdig med endnu et projekt!

Jeg har arbejdet ud fra den her Drops opskrift, men har ændret undervejs, snoningen på forsiden kom med da jeg lige har lært at lave snoninger 😉

Der er sluttet af med I-cord (hestetømme) i både ærme og stykket. Halsen er strikket med en meget høj rib så den bukkes dobbelt og kan trækkes godt op under ørerne. Længden er lige nok til også at holde bagdelen varm 😉

Garnet er Soffaran fra ICE, men det er ophørt, der stadig en smule tilbage hvis du er hurtig 😉



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/strikketroejen-der-naesten-ikke-var/

mar 17

Geilsk – Vores strikkekreationer | Plads og hjerterum til alle

||| Geilsk – Vores strikkekreationer |||

Facebook gruppen med plads og hjerterum til alle

 

Smut ind til www.facebook.com/groups/geilsk og støt gruppens opstart

Geilsk - Vores strikkekreationer



Følg mig på Facebook - min Facebook side

Permanent link til denne artikel: http://www.topping.dk/blog/geilsk-vores-strikkekreationer-plads-og-hjerterum-til-alle/

Flere indlæg «

Top